Profile
Blog
Photos
Videos
LA/West Hollywood - Palm Springs
Tid til at komme afsted videre ... men først lige morgenmad på den lokale igen, og igen med den sjove serbiske servetrice. Bilen blev pakket og så blev GPS'en sat på Palm Springs - via outlet shopping. Da vi kom til outlettet burde vi have anet uråd da de talte japansk over højtalerne ... lidt senere mødte vi horderne, der væltede alle de butikker de kom ind i. Burberry så ud som Magasin på første udsalgsdag. Vi gav nu ikke sådan op og fandt nogle gode ting, men var noget trætte af de små mennesker efter nogle timer. Vi nåede frem til Palm Springs og fandt vores motel. Fint og med flot pool område. Da vi blev sultne kørte vi noget rundt i den ellers lille by og fandt endelig ud af at festen var på 'vores' vej - Palm Canyon Dr, bare længere fremme. Sprang på en burger hver på en gammeldags diner med røde plastbænke og kørte så trætte hjem til motellet. Stoppede lige ind forbi Wallmart, der har åbent 24-7, og shoppede vand og lidt andet. Der var det også tydeligt at vi havde lavet sceneskift fra de designede øjenbryn og hvide tandpastasmil i Hollywood til et noget højere BMI og knap så overgearet kultur, men meget venlige og hyggelige mennesker stadig.
- comments