Vores dage i Tin Can Bay vil Felicia og jeg aldrig glemme! Der bor nogle mennesker med et virkeligt stort hjerte som vi er SÅ taknemmelige for at have mødt, og som vi begge aldrig vil glemme. Egentlig har vi allerede opdaget at australiere er det mest venligste folkefærd vi begge har mødt.

Vores Greyhound bus glemte at samle os op da vi skulle videre til Hervey Bay efter to dage i Tin Can Bay, der var ingen andre muligheder for at komme derhen så vi var rent faktisk fanget i Tin Can Bay (og da vi skulle møde op til et orienterings møde for vores Fraser Island tur dagen efter var dette et kæmpe problem), men på bare fem minutter var alle i baren involveret og gjorde alt for at hjælpe os ud af situationen. En kvinde kom ud til os fra det lille hotels restaurant og sagde at hun var her for at fejre hendes fars 60 års fødselsdag, og at han og hans kone ville køre os op til Hervey Bay den næste morgen (en tur på lidt over 1,5 time). Planen blev så at vi skulle booke en nat mere, hvilket vi fik gratis af hostlet fordi de ville hjælpe os og alligevel ikke havde nået at rengøre vores værelse. Den næste morgen tog vi over til ægteparret som ville køre os til Hervey Bay hvor vi fik serveret morgenmad og kaffe inden vi kørte af sted. De kørte os endda omveje så vi kunne se lidt af området, hvilket man ikke får at se med Greyhound bussen.Vi fik set en lille gammelt Australsk fisker by f.eks.

Da vi ankom til Hervey Bay inviterede de os på helt vildt lækkert seafood mad på deres datters restaurant, og satte os derefter af ved det hostel vi skulle bo på. Vi er SÅ taknemmelige for at have mødt disse mennesker, og er helt overvældede over at alle disse mennesker havde lyst og ville bruge deres tid på at hjælpe to helt fremmede. Simpelthen bare fantastisk. De fik et kæmpe kram!

Udover denne skønne oplevelse vi havde, havede vi også den fornøjelse og oplevelse at fodre vilde delfiner tidlig om morgenen. De kommer ind hver morgen i Tin Can Bay, hvor du mod betaling kan få lov til at fodre dem. Det gjorde vi to morgener i træk, så utrolig en oplevelse synes vi det var. Selvom det foregik kl. 7 om morgnen stod vi uden problemer op ved seks tiden for at gå derhen. Der er ni delfiner i alt der svømmer rundt i området, og vi fik af vide at alfa hannen bestemmer hvor mange af dem der må komme med hver morgen, så den første morgen var der kun to, og den anden morgen fire, hvor af den ende var en unge. Simpelthen så sødt og fantastisk en oplevelse. Jeg har altid drømt om at komme så tæt på en delfin siden jeg var en lille pige med springvand i håret, så det var helt ubeskriveligt for mig at stå nede i vandet lige ved siden af dem :) Dog måtte vi ikke række ud efter dem for at røre, da det er vilde delfiner og de selv skal have lov til at vælge om de har lyst til at komme hen til en eller ej. Rart at se og hører at de respekterer dem på den måde. Vi fik alligevel mulighed for det, da vi fodrede dem lige fra hånden med en lækker slimet fisk. Mums! Ellers var stedet også bare en oplevelse i sig selv. Ikke fordi man kan kalde det for en smuk by. Det var en meget lille provins by, hvor du næsten ingen mennesker så i løbet af dagen, og Felicia og jeg var faktisk de eneste backpackere i byen, men det var simpelthen så skønt at komme væk fra andre turister og larm osv. Her mødte vi rent faktisk de lokale som boede der, og ikke en masse andre backpackere som nærmest er overalt fordi det er midt i højsæsonen og fordi Australiens østkyst er et populært sted at backpacke. Ikke fordi det ikke også er hyggeligt, men det er nu også en oplevelse at opleve alt det udenfor turismen. Nu er vores næste oplevelse Fraser Island som vi ser helt vildt frem til!