Profile
Blog
Photos
Videos
3 hyggelige dage har vi haft i Brisbane som er en storby med masser af skyskrapere, hyggelige parker og bare god stemning. Vi kom til Brisbane tirsdag aften, og anede intet om hvor vores Hostel lå i denne store by. Heldigvis mødte vi to tyske piger, der skulle bo på det samme sted, selvom de heller ikke vidste hvilken vej vi skulle gå, så var det hyggeligt at være lidt "lost" sammen med dem :) Noget af det der er så fedt ved Australien er astraliernes hjælpsomhed og venlighed overfor andre mennesker. Ser man bare den mindste smule lost ud, så kommer de over og tilbyder deres hjælp. Vi fandt vejen til vores Hostel (med hjælp) efter at have gået i lidt over en halv time denne sommer varme aften med alt vores backpacker grej Felicia og jeg ville ud på en aftens gå tur og se lidt af byen inden vi ville gå i seng, men vi mødte to fyre fra New Zealand som spurgte om vi ville med ind på en bar og have en øl. Hvorfor ikke? En kold øl kan man altid drikke! Her blev vi den halve nat, og fik lidt mere at drikke end vi havde tænkt os. Hvem siger nej, når man ligefrem får stukket en drink i hånden? En almindelig og sjov by tur, og dog ikke helt. Jeg tror aldrig vi har følt os så klamme i byen før... Vi havde kun lige smidt vores tasker inden vi gik ned på gaden. En time forinden havde vi slæbt rundt, og svedt så det dryppede. Vi havde kun lige skiftet vores våde svedige tøj ud med noget andet. Intet bad, eller et lille kig i spejlet. Så alligevel utroligt at have kunne charmere sig ind på dem vi mødte!
Det var her fra Brisbane vi tog en bus ud til Lone Pine koala Sanctuary som var en kæmpe oplevelse! En lille zoo med en masse koalaer og kænguruer. Her kom vi helt tæt på begge af disse fantastiske dyr. Vi fodrede en masse kænguruer som var så vant til mennesker, at du kunne gå hen og ae dem uden de hoppede væk. Og så kom midtpunktet af det hele, at holde en nuttet koala. Hold op hvor var det ubeskriveligt! Blød, varm og bare dejlig i sig selv. Noget af en basse at holde. De vejer en hel del. Vi skulle stå helt stille med dem, da vi skulle "forstille" at være et træ for dem mens der blev taget billede. Sjovt at have denne oplevelse med i rygsækken :) (Dog fik vi ikke set hele parken, da et skybrud holdte os fanget i næsten to timer inde i en café sammen med en masse andre gæster) Parken lukkede før vejret klarede op, så vi blev helt gennemblødte på vejen ud, men det tog vi med et smil, og fjollede bare rundt ude i regnen. Det var jo varmt nok ;)
Ellers oplevede vi ikke så meget i Brisbane. Den første dag sov vi til langt ud på eftermiddagen efter en sen nat i byen. Vi fandt en rigtig hyggelig park med udsigt til en del både, der havde lagt til. Her sad vi og læste i vores bøger to af dagene og ellers bare lyttede til Brisbane's summen af liv.
I går tog vi videre til Noosa som er en mindre by. Faktisk havde vi ikke et sted at sove. Alt var optaget da vi prøvede at booke fra Brisbane. Pga. At vi i dag er taget af sted til Gagaju Bush camp også beliggende i Noosa, hvor vores tre dages kano tur i Everglades nationalpark skal foregå, havde vi ikke andre muligheder end bare at tage af sted selvom vi ikke havde et sted at overnatte. Vi blev enige om at lave en døgner, eller have et vagtskifte hvor den ene sover mens den anden er vågen i en time eller to, og så bytte derefter. Vi ville finde et sted i Noosa, hvor det ville være ok at tilbringe hele natten udenfor, under stjernerne, og finde et sted hvor vores ting så kunne blive låst inde. Dog var heldet med os. Vi fandt tilfældigt et hostel og gik ind for at spørge om de havde noget ledigt, hvilket de gudskelov havde. To senge havde de tilbage. Så vi fik heldigvis en rigtig seng at sove i I nat, en god nat søvn, og bad her til morgen, og er nu klar til vores 3 dages oplevelser i Gagaju Bush Camp! Det bliver helt sikkert 3 super dage. Det ligger lidt ude i bushen, og campen ud til den kanal eller å hvor vi skal sejle rundt. Dog skal vi ikke slå telt på vejen. Vi skal sove i Gagaju Bush Camp alle nætter. Her er der udendørs køkken, toiletter, og faktisk også en tv stue/telt med en masse film på. Tro det eller ej ;) Her er en fantastisk natur, med en masse smukke fugle og alle de lyde der nu hører naturen til her i Australien. (Er virkelig glad for at Felicia har medbragt en olie der holder myggene væk) Der er alt for mange af dem... Ser vi bort fra disse som jeg ikke kan forstå hvorfor "Gud har skabt", så bliver det helt sikkert en hyggelig oplevelse ude i den australske bush :) Desværre skal vi fejre Australia day herude in the middel of nowhere. Kunne være fedt at have oplevet den i en by som Brisbane eller Sydney, men man kan jo ikke det hele som man nu siger. Vi skal nok få en god aften alligevel!
- comments
Far Tak for endnu en spændende rejsebeskrivelse. Det bliver også spændende at høre om jeres 'overlevelsestur' i bush campen. Pas på The Bushmen out there :-)
Mormor Mormor og Morfar siger dig tak for dine spændende rejsebeskrivelser du sender hjem til lille Danmark, du beskriver utroligt flot dine oplevelser, de er guld værd for os alle sammen , glæder os til næste kapitel .<3 <3
Mor Ja jeg siger også tak for endnu en spændende gang læsning om din rejse. Det er bedre end at læse Jussi Adler (krimi) ;)