KUTA, BALI

Efter Lembongan, havde vi tre hele dage i Australiernes paradis; KUTA. Her kunne man bælle den ene Bintang (red: lokal øl) efter den anden, surfe, shoppe, larme og ellers bare nyde varmen og de mange aktiviteter der var stablet på benene for at tilfredsstille de berusede australiere. Vi blev indlogeret på et dejligt hotel midt i kaosset, 101 Legian. Her så vi film om aftenen på taget, svømmede i poolen og læste bøger. Vi fik også vasket en del tøj, da vores lager var ved at tømme ud.

En af dagene tog vi en taxa til Tanah Lot, et hinduistisk tempel som ligger ud for kysten nord for Kuta, det blev en lang tur i bil, men kostede heldigvis ingenting med de lokale taxa.

YOGYAKARTA

Vi fløj fra Denpasar lufthavn i Bali til Yogyakarta på Java. En muslimsk aflang ø, tæt på Bali. Her havde vi 5 dage oprindeligt. Vi fandt hurtigt ud af, at her var stemningen anderledes end på Bali. Mille fandt hurtigt de lange bukser frem, og ofte var det en fordel at blive dækket godt til over skuldrene også. Det var varmt at være iført sådan en mundering i 30+ grader, men det holdt de lokale fra at kigge og pege af os.

Selve byen var ikke så stor, men anset som en kulturel og historisk kerne på Java. Den var meget uciviliseret, dårlige veje, ingen restauranter osv. Vi ankom midt i Ramadanen, så de fleste sov længe, da de spiste og drak om natten. Det betød, at der lå mange cykeltaxa chauffører slængende og drømmene bag i deres transportmiddel til midt op på eftermiddagen.

Mikkel mistede sin Iphone på Bali, så den første dag i Yogyakarta endte vi på politistationen, for at melde den savnet. En flink politimand, Albert, hjælp os igennem proceduren, samtidig med at han forsøgte at sælge os udflugter og hotelophold… meget professionelt??

Derefter tog vi til Batik/kunstudstilling hvor universitet udstillede deres håndkreationer, det var interessant at se.

De andre dage besøgte vi bl.a. verdens største buddhistiske tempel, Borobodur, den lokale biograf og sultanens palads. Men vi fik hurtigt nok af Yogyakarta og valgte at tage til Semerang, hvor fra vi skulle flyve til Borneo, en dag tidligere end planlagt. Her bookede vi et 5 stjernet hotel og nød dets lækre faciliteter, fitness og svømmepool.

KUMAI RIVER, BORNEO

Vi fløj herefter fra Semerang til Borneo. Vi blev hentet af vores kvindelig guide "Honey" og blev kørt ned til båden som skulle huse os i 4 dage/3 nætter gennem floden ved Kumai og Puting. Besætningen bestod af; Honey (guide), Madonna (kok), Harley (bådsmand), Ian (kaptajn) og 2 turister (os). Da vi lagde fra kaj, blev frokosten serveret, lækre indonesiske retter og frugt. Vi nød derefter udsigten fra de to solstole som stod yderst ude på dækket. Vi så en masse næseaber, fantastiske fugle, men desværre ingen krokodiller.

Om natten sov vi ovenpå dækket på to små madrasser, under myggenet. Området har malaria, men da vi læste bivirkninger ved de anbefalede prædikamenter mod sygdommen, tænkte vi det enten var pest eller kolera, så vi valgte derfor ikke at tage piller.

De næste dage besøgte vi det berømte orangutang reservat; Camp Leaky. Her så vi rigtig mange lækre orangutanger, mange med unger. Normalt skal man holde en afstand på 5 meter, men vi kom tættere på, Mikkel fik endda rørt ved en af dem.

Vi så også adskillige fodringssteder, hvor orangutangerne kom hver dag for at få et supplement til deres kost.

Lige så fantastisk det var at bo ude midt i Borneos jungle, med trekking, aber og krokodiller i den brune flod. Lige så primitivt var det også at det vand vi brugte til at vaske tallerkener i, var det samme flodvand som de lokale både badede i og brugte som toilet. Vi havde et lille toilet om bord på båden, men det var meget primitivt og der var ingen håndvask. Hvis vi ønskede et bad, skulle vi hoppe i floden. Det nægtede vi, så derfor var vi mere end lettede da det pludselig begyndte at styrtregne fra en skyfri himmel. Under torden, lyn og kæmpe regndråber stod vi på fordækket med en shampoo flaske og vaskede hår med alt vores tøj på. De lokale grinte af os, men flere af dem der boede langs floden, kom selv ud og fik et bad.

Udover orangutanger, lagde vi også til ved en lille landsby. Her så vi hvordan den lokale befolkning boede, det var næsten mere interessant end orangutangerne.

Efter 4 dage i primitive, men fantastiske omgivelser, lagde vi til i Kumai og kørte videre til en større by tæt ved. Her gav Honey os en rundtur i byen hvor hun også boede. Vi gik gennem ramadan markeder, så store moskeer og mærkede lokal befolkningens øjne kigge på os med undren. Vi skulle flyve 12.40 men ankom tidligt til lufthavnen. Derefter blev flyet forsinket 3 timer. Vi ventede tålmodigt, beskidte og ivrige efter at få vasket snavs, bakterier og mudder af os. Derfor var det ekstra slemt at få at vide, 5 timer efter vi var ankommet i lufthavnen, at alle fly til Jakarta (som var vores bestemmelsessted) var aflyst. Vi skulle flyve ud fra Jakarta mod Denmark dagen efter, så den melding gjorde at vores tidsplan pludselig med presset. Mille begyndte at skælde chefen ud på engelsk, og krævede at vi kom til Jakarta samme dag, men lige lidt hjalp det. "Maybe a plane will come tomorrow" var deres svar. "MAYBE"??!! - da Mille begyndte at få tårer i øjnene (Tænk dig at være fanget på Borneo og ikke have været i bad i flere dage), hev chefen os til side og prøvede at finde en løsning, selvom han ikke kunne love at der overhovedet kom noget fly, den dag eller dagen efter.

Efter godt 45 min. kom en anden chef ind, og fluks sad vi på en flyver til Samti, dernæst Surabaya, som ligger i den anden ende af Java. Fra Surabaya fløj vi så til Jakarta.

Her checkede vi ind på det lækreste 5 stjernede hotel i Jakarta og nød et døgn i en storby med 12 millioner mennesker. Vi nød den sidste luksus inden vi hoppede på en flyver til Dubai, Dubai- København. Her missede vi desværre vores flyver til Aalborg og måtte forlænge vores rejse med 5 timers ventetid.

Da vi ankom i Aalborg stod Sina og Chr. Med danske flag og bød os velkommen til Danmark med store smil og godter. Vores køleskab var fyldt med lækkerier og hele lejligheden duftede af dejlige blomster fra både Bente & Jan og Sofie & Leo.

Hvor er det dejligt at være hjemme i Danmark hos alle de dejlige mennesker vi har omkring os. Vi har virkelig oplevet fantastiske steder og mennesker, vi har været så heldige.

Det er det sidste punktum i vores 2 måneders eventyr, tak fordi i har fulgt med!

Mikkel og Mille