Hej søde læsere, her er der en laaaang Update fra Indonesien :)
Vi ønsker jer god læselyst!

GILI ISLANDS

Vores sidste nat på Vila Diana i Seminyak, var en hyggelig aften ved stranden hvor vi fik pizza og et par Bintang (red. Lokal øl).. Med fødderne i sandet, under de farverige parasoller og med udsigt over havet, havde vi siddet og hørt koncert. Da vi nåede tilbage til hotellet, blev stemningen dog afbrudt pludselig. Mille havde fået en voldsom madforgiftning og kastede op hele natten. Desværre var der ingen af os, der fik sovet den nat.

Næste morgen, blev vi hentet af en taxa som skulle køre os ned til havnen. Herfra skulle vi sejle til Gili øerne med en speed båd, med 4 motorer af 300 hestekrafter.. Det gik bare stærkt!
Mille var stadig rigtig dårlig og kunne ikke spise. Hun havde feber og var svimmel, så at skulle køre i en time, for derefter at skulle sejle i 1.5 time, var ikke det store hit. Men vi klarede den sikkert og godt over til Gili Trawangan. Trawangan som er den største af de tre Gili øer har ca. 7km i omkreds.

Ved ankomst prajede vi den lokale taxa, en lille hestevogn, som tog os 300 m hen af gaden. Dette kostede 50.000 rupiah (3 gange så meget som på bali, men stadig kun 30kr). Her lå Vila Ombak, hvor vi skulle bo de næste 3 nætter. Udsigten fra Gili Trawangan er enestående. Blåt lækkert vand, Hvidt sand (men fyldt med døde hvide koraller) og i horisonten kan Lombok anes, med de bjergede tinder og frodige risterasser.

Vi havde 3 gode dage på Gili trawangan hvor vi lå ved poolen, spillede skak og slappede af. Hver aften spiste vi lækker frisk fisk ved stranden. Den sidste dag oplevede vi et jordskælv efter vi havde spist frokost. Jordskælvet kom helt over fra Bali Denpasar, tæt på lufthavnen, men kunne mærkes ud til os. Balinesere løb skrigene ud af husene og stemningen var en smule i røre. Mille blev noget nervøs- da vi trods alt var på en ø med kun en meget lille bakke (i tilfælde af tsunami). Mikkel tog det bestemt ikke tungt og sagde 'kommer der en tsunami, jamen så kommer den'..senere fandt vi dog ud af at jordskælvet kun lå på 5.2 på richters famøse skala. Ingen grund til panik ;)

Efter Trawangan flyttede vi til Gili Air, 20 min sejlads fra Trawangan. Her sejlede vi til, med et snorkling selskab, som lovede os at der højst ville være 25 om bord på båden. 57 mennesker tog vi afsted næste morgen, med god pladsmangel og glasbund til at se fisk. Mikkel fik set to kæmpe havskildpadder og var ikke til at skyde igennem :)

Godt indlogeret og med mad i maven, indtaget på Gili Air hotel and Restaurant, befandt vi os nu på vores 4 destination. På Gili Air havde vi 4 gode dage, med udsigt til både solopgang og solnedgang.. Her var en hyggelig Bob Marley tilgang til tilværelsen. Vi sank ind i en ferieboble som bestod af lækker mad, massage, gåture på stranden og rundt om øen ( som kun var 5km i omkreds). Vi så komodoveraner (som vi først troede var krokodiller) og så film under åben himmel.. Det var bare hyggeligt!

LOVINA

Efter 4 dage med Bob Marley sange klæbet fast på hukommelse, sejlede vi tilbage til Bali, hvor vi blev hentet af Nick Tours chauffør. Ham havde vi hele dagen, og vi satte mål mod Lovina, som ligger i det nordlige Bali. Køreturen til Lovina tog godt 6 timer, hvor vi havde forskellige planlagte stop. Vi så kaffeplantager på vores vej og vi skulle selvfølgelig smage det hele. De har en mink/kat på Bali, kaldet Luwak, som spiser de rå kaffebønner, fordøjer dem og efterlader dem til balinesere, som brygger en meget eksklusiv og dyr kaffe ud af de fordøjede bønner..
Vi stoppede også op til frokost, ved en restaurant placeret midt i en masse rismarker, med en fantastisk udsigt.

Da vi ankom til Lovina, blev vi mødt med udstrakte arme af Jette. En dansker som har stiftet familie på Bali og nu er den glade og gæstfrie ejer af Rumah Cantik - et hyggeligt og meget idyllisk hotel midt i Lovina. Her boede vi i 3 dage og fik verdens bedste morgenmad. Det føltes helt som at komme hjem, hvilket navnet 'Rumah Cantik' også indikerer, i det navnet betyder 'det andet hjem'.
På anden dagen vågnede vi tidligt, kl. 6 om morgen, og kom med en guide ud at se delfiner.. Efter at have sejlet i godt 45 min og set solen stod op udover vandet, var vi overbeviste om at delfinerne havde valgt at sove længe netop den dag. Men der gik ikke mange minutter før godt 30 delfiner, glade og legesyge, sprang igennem bølgerne og tæt oppe af vores båd.
Senere på dagen, tog den samme mand os med ud at snorkle. Der var helt stille og vandet var helt spejlblankt. Jette havde givet os en vandflaske fyldt med brødkrummer, så vi blev hurtigt et vældigt hit blandt smukke, farverige fisk og blå søstjerner. I mens vi snorklede, jagtede vores kaptajn fisk til hans frokost, med snorkle og håndholdt harpun.

Dagen efter skulle vi på trekking med en ny guide, Wayan. Lige en lille sidebemærkning; alle førstefødte på Bali bliver traditionen tro kaldt Wayan -piger som drenge. Faktisk har de bestemte traditionelle navne til de første 5 børn, hvis de får et 6. Barn, starter man forfra med navnet Wayan.

På trekking turen oplevede vi mange vandfald og blev godt våde af at vade rundt i floden mellem sten og klipper. På turen var vi også forbi et tempel og en instrumentmager. Dagen blev endt med massage og lækker aftensmad på terrassen.

UBUD

Turen fra Lovina til Ubud tog nogle timer og vores søde chauffør var venlig at stoppe på de steder hvor vi skulle se noget bestemt. Vi kom forbi hot springs (balinesisk badeanstalt) og et flot tempel hvor vi havde frokost. Vi ankom til Ubud om eftermiddagen og tjekkede ind på hotel Pertiwi i centrum, beliggende tæt ved monkey forest, hvor der løber vilde aber rundt.

Næste morgen blev vi hentet tidligt da vi skulle ud og river rafte.. Her blev vi instrueret i de forskellige manøvre og sikkerhed. 14 km skulle vi sejle gennem junglen nedlad floden. Mille var noget nervøs, men efter lidt tid gik det hele som smurt. Vi skreg og grinede mens vi sejlede gennem floden og så rismarker, samt smuk natur. Vi spiste frokost med udsigt over smukke rismarker og blev kørt tilbage til vores hotel, hvor vi slappede af i poolen med en god bog og IPad.

Dagen efter tog vi på marked og i fitness center.Efter en lang vandretur, fandt vi et sushi sted til frokost, hvor vi spiste 56 stykker sushi - Mikkel synes åbenbart vi var sultne(!?). Derefter tog vi til frisøren, hvor Mikkel skulle studses på balinesisk-vis med kotrimmer og hovedbundsmassage.

Næste dag blev vi vækket af uret kl. 2.30... Vi blev hentet af en chauffør som kørte os i en time, indtil vi nåede vores destination, godt 3km fra Bali's næststørste vulkan, Batur. Her tog det os ca. Halvanden time at klatre op til vulkanens krater, hvor tiden nu var blevet 5 om morgenen. Selvom vi hurtigt fik varmen ved at gå op ad bjerget, havde vi ikke kalkuleret at der ville blæse en kold vind på vulkantoppen. Så vi frøs fra top til tå iført alt det tøj vi havde i tasken. Vi fik købt os en kop varm kaffe og kakao mens vi ventede på at solen ville vise os dagens lys og varme. Vores forventning til en smuk solopgang på toppen af Batur, blev gjort til skamme af en del skyer som forpurrede udsigten. Tilgengæld væltede der abekatter frem fra vulkanens indre, i det at dagens lys kom frem. Vi havde et par bananer og et æbleskrog tilbage fra morgenmaden og Mikkel håndfodrede de små aber som grådigt tog i mod vores rester. Aberne boede i krateret og vidste at turister betød mad, derfor kom de frem hver morgen.
På vejen ned blev det hårdt for leddene og musklerne, så det var velfortjent at vi senere samme dag fik en skøn massage inden aftensmad.

I dag er det så Mikkels 26 års fødselsdag, men han har slet ikke fået lov til at sove længe. Vi har nemlig været på mountainbike tur med en indisk familie og en masse australiere. Vi har set rismarker (igen, igen), set kaffe plantager, en hanekamp og en masse store edderkopper. Cykelturen endte i en elefantpark hvor vi efter en lækker frokost så elefanter lave tricks. Hvorefter vi fik en tur på elefanten, Fusba (betyder blomst) som tilfældigvis også var 26 år gammel! På sin fødselsdag fik Mikkel lov til at fodre de store dyr med lækre bambusstænger.

Nu ligger vi så her ved poolen og drikker en øl og en drinks med danske flag, mens solen så småt er ved at gå ned. Det er vores sidste dag i Ubud, det kulturelle midtpunkt. Det bliver en smule sørgeligt at skulle sige farvel til denne dejlige by, men nye oplevelser venter i Sanur.

Vores tanker går til DK og alle de dejlige mennesker derhjemme. Vi håber i nyder sommeren!

Tak fordi i læste med, vi ved det er en ordentlig smøre!

Knus
Mikkel og Mille