Hej alle, da vi har saa travlt med at hygge os paa stranden, drikke oel osv. er vi kommet lidt bagud med vores blog, men bare rolig, for vi har ikke glemt et eneste skridt vi har taget, selvom der er gaaet en maaned:)

Bali - Bungie Brothers aka. superheroes

Foerste gang vi saa Kuta beach, saa vi et kaempe taarn nede ved stranden, dette viste sig at vaere et bungiejump taarn, som jo frister to unge gutter som os:D men i foerste omgang blev det ikke rigtig til noget, men efter at vi havde haft det i baghoved i et par uger mens vi saa gili og komodo, fortalte vores hjerte os at det skulle vaere nu:D Derfor begav vi os ud paa en meget underlig rejse, fra at vaere ufattelig bange lige fra foerste oejekast, til at vaere rimelig sej og selvsikker, da vi saa andre mennesker springe.. Vi blev faktisk saa selvsikre at vi iklaedte os superhelte kostumer, Lasse aka supermand og Mikkel aka Batman:D Men... Jeg tror ingen af os foelte os som supermaend, da vi stod i elevatoren, paa vej op af det 50 meter hoeje taarn, det var nok mere to barbiedukker der meget hellere ville paa cafe eller noget i den stil:p Naar men vi kom op paa toppen, og kunne se ud over hele byen, og langt ud over havet! Helt fantastisk... Hvis det altsaa ikke var fordi vi skulle hoppe ned.

Heldigvis gik alt rimelig hurtigt, vi kom hen og satte os paa et bord, og fik monteret alt udstyret, og for en sikkerheds skyld dobbelttjekkede Supermand lige om alt var som det var, for batman kunne jo ikke flyve;) Det var ikke kun kostumerne der gjorde dette hop specielt, vi sprang nemlig et tandem spring, hvor vi var monteret til den samme elastik, saa ville vi da i hvert fald doe sammen:p

Da alt var gjort klart, fik vi en kort instruks om at vi skulle gaa ud til kanten, saa halvdelen af vores foedder stak ud, hvorefter der blev talt ned fra fem, og saa var det jo bare at springe.. Vi toer slet ikke begynde at forklarer, alle de tanker der gik igennem vores hoveder, men mange af dem fortalte os at vi nok hellere skulle bakke to meter, og ta elevatoren ned i stedet.. Men vi var jo ikke supermaend for ingenting... Og det var det fedeste vi begge to havde proevet, og vi er ikke i tvivl om, at hvis vi faar muligheden, saa hopper vi igen! :D ps vi har alt paa video;)

Naar men de sidste dage vi havde paa Bali, brugte vi paa at faa en god omgang massage, eller den var faktisk ret daarlig, vi havde betalt for en time, men fik kun 40 min, samtidig fik vi heller ikke hvad vi havde betalt for, og da vi brokkede os og ikke ville betale hele beloebet, gik de ansatte helt amok, og kaldte os nogle meget beskidte ord, og ringede til politiet. Da vi saa gav os og betalte, fulgte massage mor sku efter os, saa hun kunne se hvor vi boede... Men, ellers var det en meget god omgang massage:p

Vi fik ogsaa lige naaet at surfe lidt, som var pisse sjovt! Og efter vi havde faaet en masse surfbilleder, og vi var paa vej op, valgte Mikkel at falde over en boelge og smide kameraet i havet, saa nu er der nok en fisk eller to, der har glaede af det kamera..

Singapore - Bornholmer moede i udlandet aka spas og loejer

Efter vi havde rejst rundt alene i en maaneds tid, var det tid til at moedes med Catrine og henriette, fra vores dejlige solskinsoe. De var kommet til singapore fra Thailand, og havde allerede faaet et sted vi kunne overnatte, saa det var bare super.. Foer vi tog ind til hotellet, moedte vi to svenske piger i lufthavnen, som havde de samme planer som vi havde, og vi aftalte at vi ville finde paa noget sjov naar vi kom til Borneo, og i vil derfor hoerer mere til de her svenskere senere:)

Da vi sad i taxien, paa vej til hotellet, fik vi en masse af vide om Singapore, og en meget lille detalje havde da gaaet langt forbi, vores ellers saa kloge hoved, og det var at Singapore var et land og ikke bare en by, man blir klogere hver dag;) En anden ting lagde vi ogsaa maerke til, specielt efter vi havde rejst rundt i beskidte Indonesien, og det var at der var rent og paent over alt, og de biler der koerte rundt paa vejene, var faktisk i god stand og med air-kon:D

Naar men da vi kom hen til hotellet, moedte vi de to piger, og det var fandma dejligt at moede nogle man kendte, og nogle man kunne snakke dansk med!! Aftenen blev brugt paa hygge paa altanen, med lidt drikkelse og saa ellers at udveksle oplevelser, det var sku en hyggelig aften! Og den blev ikke daarligere af, at pigerne havde taget breve med hjemmefra, hvor Line og Laerke havde sendt en lille hilse, i er sku vores to smaa guldklumper:$

Dagen efter tog vi i Singapore Zoo, som var kaempe stor, og som sjovt nok ogsaa havde en masse dyr! Hoejdepunkterne var et elefantshow, hvor der virkelig blev understreget, hvor kloge disse kaempe dyr egentlig er! Vi saa ogsaa et soeloeveshow, som egentlig ogsaa var ret fasinerende.. Og saa maa vi hellere ikke glemme, at vi saa tre hvide tigere, det sku nogle helt fantastiske dyr!

Naar men efter dyrene, besluttede vi os for at drikke os fulde, og det viste sig, at vi faktisk var ret gode til det! Fordi efter vi smuttede fra hotellet ved to tiden, moedte vi en gammel Inder, som tog os med hen paa en indisk bar. Det var egentlig et meget skummelt sted, der var kun maend, og mange af dem havde nok rundet de fyrre, paa scenen stod fem eller seks indiske piger og danse, selvom de egentlig mere saa ud som om de sov. Naae men vi fandt hurtigt ud af vi ikke maette saa meget, eller saa var vi maaske bare for fulde? men vi maette i hvert fald ikke gaa op paa scene, og danse med pigerne, det fandt Catrine ud af, Lasse fandt ud af at han ikke maette tage billeder af stedet, men kun efter tiende gang de sagde det til ham. Naar ja, men vi fik gratis oel og det er vel det vigtigste:D

Da stedet lukkede klokken tre, satte vi os ind i gandhi's bil, som var vores indiske ven, og det var paa trods af, at han havde sagt at han havde drukket siden klokken 7 den dag, men han koerte sku mege godt, og det er vel det vigtigste? Men efter han havde vist os lidt af byen, koerte han os hen til det sted hvor der virkelig skete noget, men ja det eneste der skete her, var ingenting! Eller det er loegn, for McD havde aabent, ogsaa er der vel ingen tvivl om hvad vi sku:D men efter meget fulde Lasse havde sovet paa et bord, og pigerne havde lavet sjov med ham, mens Mikkel spiste verdens bedste Mcfluerry med tripple oreo smag, valgte vi at kalde det en aften og gaa hjem, eller Mikkel og pigerne gik, ved ikke hvad man kan kalde det Lasse lavede? Men alt i alt en pisse god aften!

Dagen efter tog vi i noget der hed scienceworld, hvor man kunne afproeve alle de menneskelige sanser. Vi saa ogsaa en film i deres specielle bio, som minder om den i planetariet i dk, en rigtig god film om dinusaur.. Eller det vil sige at Mikkel og Lasse syns den var god, for begge pigerne valdt i soevn:p Her efter fik Henriette sin aller foerste McD burger, hvad sker der lige for det?

Naar men om aftenen var Henri lidt sloej, saa vi tre andre tog paa kasino, eller det vil sige at vi tog hen til det, for Catrine var ikke gammel nok, og vi to drenge skulle have vores pas med for at komme ind. Men derfor blev aftenen ikke daarligere af den grund, for kasinoet laa paa en halvoee, med udsigt over hele Singapore, hvor man kunne se alle hoejhusene og alle byens lys, et virkelig smukt syn! Halvoeen hed Marine Bay, og paa denne lille oe, var der ikke bare et kasino, men ogsaa et kaempe storcenter med alle verdens modemaerke, et gigantisk hotel, pluds at de var igang med at bygge nyt over det hele, stedet osede virkelig af penge!

Dagen efter tog Batmand og Supermand paa kasino, dog uden kostumerne, det var som taget ud af den bedste Las Vegas film, virkelig et glamurioest sted. Vi vandt dog ingeting, som nok skyldes at vi ikke spillede paa noget, idet det var saa dyrt. Foer kasino besoeget, tog vi alle fire hen paa det store hotel taet ved kasinoet, hotellet var tre kaepe taarne, og paa toppen havde de ligesom bygget et stort skib, som forbandt alle bygninger. Heroppe fra, fra 57'ende etage, kunne man se hele byen, har ikke andre ord end, fantastisk!

Borneo - Crazy sons and girls of a bicht aka det seje sjak

Da vi ventede paa flyet i Singapore lufthavn, moedte vi tilfaeldigvis de to svenske piger, og uden toevende besluttede vi at rejse lidt sammen med dem, grunden til dette var at vi fire bornholmere ikke vidste noget til Borneo, og de to svenske piger havde brugt flere dage paa at lave research, saa det var jo bare perfekt for os:D De to foreste dage brugte vi i Kota Kinabalu, hvor vi saa det lokale markede, spillede lidt bold med de lokale drenge og bestillede billetter til vores naeste eventyr, nemlig at bestige syd oest Asien's hoejeste bjerg, det lyder sku meget fedt!

Vi begyndte opstigningen til bjerget klokken ni om morgenen, vi var os fire danskere, en svenske,r der hed Elin og vores guide, der kunne lige saa meget engelsk som os, da vi gik i foerst klasse. Den anden svensker(Alex) fik migrene og maette ligge sig syg paa dagen.

Efter seks timer, hvor vi naermest gik direkte op, naede vi den lille by, hvor vi skulle overnatte. Klokken var kun tre paa dette tidspunkt, og maaske spoerge i jer selv om, hvorfor vi ikke bare gik hele vejen, men fidusen var at vi skulle staa op klokken to om natten, og naa toppen tids nok til at se solopgangen. Efter en meget kold nat, uden meget soevn begav vi os ud paa bjerget. Men efter en halv time, aendrede alt sig kraftigt. Fra at have gaaet paa stiger og trapper, til at gaa paa bare klippesider, hvor man skulle hive sig op af et raeb, det var en fed oplevelse, ogsaa selvom alt var sort, og det eneste man rigtig kunne se var lyset fra ens pandelampe. Jo hoejere vi kom op, jo koldere blev det, og oppe omkring toppen var det dog ogsaa saa koldt, at man ikke kunne maerke sine haender og foedder, men det blev hurtigt bedre.. For det syn der moedte os, siddende paa toppen af et 4.095 meter hoejt bjerg, mens solen stod op i hoejesoden, og begyndte at sprede lys og varme omkring os, var helt fantastisk! Intet billede kan tilnaermelsesvis beskrive den oplevelse vi havde oppe paa det bjerg! Turen ned var ogsaa en stor oplevelse, for nu skulle vi ned af det stykke, som vi gik op af mens det var sort, det var en hel unik oplevelse at se skyerne oppe fra, og hele landskabet, uh det var smukt! Det eneste vi blev lidt skuffede over, var at vi ikke fik set gud, vi havde ellers hoert han boede paa skyerne, men det goer han altsaa ikke:p

Efter vi var kommet helt ned kom, tog vi en bus til Sandakan, som ligger paa oestsiden af Borneo. Her skulle vi besoege Urangutan centret, som ja var meget spaendende, men ikke er noget at skrive hjem om:) Det fedeste ved de dage vi havde her, var at det var et skide hyggeligt hostel vi boede paa, og sammen med de fire piger, var det sku hygge paa hoejere plan:D

Nu var tiden snart kommet til at tage til Filippinerne, og sige farvel til pigerne. Men forst skulle vi da lige prove at river rafte foerst:D det var skide hamrende sjovt raent ud sagt! Det Super, Bat og Cat der tog afsted, idet Henriette mere var en landkrappe end en vandkrappe. Vi blev hentet om morgenen af en lille bus, som korte os i 3-4 timer hen til et tog, vores guide sagde at der var landets bedste tog, og at man fik aroma terapi og massage paa toget, men det viste sig at han snoed os, for det var landet eneste tog, og da det var foer WW2 rystede det saa meget, at det altsaa var det der skulle vaere massagen, aromaen kom fra alle de dyr de lokale smed ind i toget, saa det var jo bare super:D Ej faktisk var det en oplevelse i sig selv, for vi sad paa en aaben togvogn, som de brugte til at transporterer ting med, her sad vi saa paa to gasflasker, mens vi koerte langs floden omgivet af den flotteste jungle.

Naar men selve river raftingen var mega sjov, selvom det var en lidt daarlig tid vi kom paa, idet der ikke var saa meget vand i floden, dog skulle det ikke have indflydelse paa vildheden. Og det var vildt! Saa vildt at vi alle tre faldt ud af baaden en gang, men det gjorde bare oplevelse endnu bedre.. Der er ingen tvivl om at vi to drenge en dag skal river rafte ned af den vildeste flod i verden;D

Phillipinerne:

Da vi landede I Manila tidligt paa aftenen, (Phillipinernes hovedstad) havde vi to ting for. - At finde et billigt sted at overnatte, og se "Mall of Asia", som er hele Asiens 2 stoerste storcenter. Vi fik en taxa til et sted, som baade laa taet paa centeret og lufthavnen, som vi skulle flyve fra naeste morgen. Vi blev indlogeret paa et rigtig skummelt 4 mands dorm, I et rigtig slumkvarter. Vi var jo ligeglade, da vi bare skulle have et sted at overnatte, en enkelt nat.. Da vi kommer ind paa vores vaerelset, er en af sengene optaget af muligvis, verdens aeldste mand. En rigtig usorineret, skummel og uhyggeklig skiggelse fra texas, som vi senere fik af vide, kun var taget til landet for at koebe ungt ***………

Vi fik smidt vores ting, og kom afsted til storcenteret. Det var som forventet, vanvittig stort, og ret fremme i skoene, I form af digital udsmykning og integreret skoejtehal. Selvfoelgelig have de ogsaa en "Pizza Hut", saa vi lige kunne sidde og nyde en "family - meatlovers" og en bundloes soda :D

Tilbage paa vores nye laekre dorm, laa den gamle gamle mand stadig paa sengen.. Bleg og halvfed og nu ifoert trusser og laksko?! Meget maerkeligt og ikke mindre uhyggeligt! Vi sov ret let den nat. Hver gang han vendte sig i sengen, eller bare roerte paa sig, gav det et set i os begge. Heldigvis blev den morgen igen, og vi skulle med flyet til Boracay…

-Boracay.

Indtil videre paa vores rejse, har vi vaeret ret velinformerede, og haft styr paa vores research, inden vi er ankommet til vores destinationer. - Bare ikke rigtig Phillipinerne. Det eneste vi vidste var, at vi skulle moede min far,(Lasse's far) og en af hans kollegaer, som var paa en uges ferie paa en oe, der hedder Boracay. Stedet er kort sagt kendt for, at have den strand, som er kaaret til verdens flotteste. Saa det kunne jo ikke gaa helt galt! J

Det hele starter med, at en pige staar med en skilt udenfor lufthavnen. Lasse Andersen og Mikkel Steinlein, stod der. Vi maatte bare foelge med. Tricycle, 10 min's baadoverfart, og endnu en tricycle var betalt paa forhaand. Saa let har vi ikke proevet det indtil videre. Vi ankom til "Nirvana beach resort", hvor vi blev modtaget af min far og vennen, Ferdinan. Allerede der, var vi hoppet direkte ind i en chartertur med luksus, fra en budget backpacker rejse. Ikke saa ringe endda ;) To etagers lejlighed taet paa stranden, med aircon (som vi har vendt os til at spare vaek, hvorend vi har vaeret), 3-4 meter ud til swimmingpoolen og bajer og frisk mango i koeleret.. Saa tjoer ed'! :D

Det naermede sig middag og vi gik til stranden for at faa os et maaltid.. Bedst som vi sidder og spiser bliver der sagt: "Gutter - vi har sgu lejet 4 vandscootere!" Med julelys i oejnene smuttede vi efter maaltidet til stranden. Vi fik udleveret hver vores vandscooter, og vred derefter hanen i bund. Der gik hurtigt konkurrence i, hvem der kunne give de andre den stoerste bye, ved at smide siden til, i hoej fart. - Det var grande! ;)

Naeste morgen kl.9 ventede den naeste overraskelse. Der var soerget for en speedbaad, som skulle bringe os en tur rundt om oen, med nogle stop til lidt snorkling undervejs. Afslutningen paa turen var 20 min. med fuld gas, baade imod og med de smaa boelger, som fik baaden til at slippe vandoverfladen flere gang… Endnu en fed tur for de 4 drengeroeve :D Resten af dagen kig med afslapning paa den laekre strand og en tur med "zip-line" ala Opalsoen's svaevebane.

Sidst paa eftermiddagen, da vi havde taget en tur i poolen og var paa vej ind, fik Ferdinan(som aldrig havde faaet laert at svoemme) problemer i den 2 m dybe pool. Han havde paa underlig vis faaet begivet sig ud paa midten af det dybe vand, og efter at have slugt vand to gange, gik han fuldstaendig i panik. Mikkel og jeg var paa vej ind. Havde det sket 20 sek. senere havde vi ikke hoert ham, og som han selv siger, ville han have vaeret druknet. Bedst som han kaemper for at proeve at kommer over overfalden igen, faar han munden over vand og gispet "help!!". Mikkel raaber "hjaelp ham!" og saa hurtigt jeg kan springer jeg i, og faar ham ind og op paa kanten. Han hoster og gisper for at faa luft, og kan ikke rigtig svare paa, om han har faaet vand i lungerne. Da han er kommet lidt til ro, vil han gerne have et laegetjek og kort tid efter ankom en laege, som ret hurtigt kunne konstatere, at han kun havde slugt en masse vand og ikke inhaleret. Saa heldigvis var der ingen skade sket, og det hele endte godt! J Han var saa taknemmelig for, at vi havde redet hans liv, at han om aftenen gav en middag og en god is.. hehe :p

Naeste dag tog de to gamle afsted, og igen var vi paa egne ben. J de naeste par dage gik med hygge paa stranden og dag 2 fik vi meldt os til "Manila - Tresure Hunt", faktisk uden at vide andet, end der var 10.000 peso paa spil, svarende til 12-1300 dkr. Vi skulle moede op paa stranden og det kostede 250 peso, for at deltage pr. person. Instrukserne var ret enkle. Vi fik udleveret nogle t-shirts som skulle baeres under hele loebet, og en seddel, hvorpaa der stod navnet paa vores foerste destination, hvor den foerste opgave skulle udfoeres. I alt var der 10 destinationer, og efter hver udfoert opgave fik man en ny seddel, med et nyt stednavn. Opgaverne var f.eks. at vi skulle loebe op paa en balkong ved et hotel, baelle en oel, hvorefter den ene skulle loebe ned og gribe en badebold, som den anden kastede. 10 gange i traek skulle bolden kastes og gribes, uden at roere jorden. Fejlede man, var det forfra. En anden opave var, at svoemme tvaers igennem en swimmingpool, samle et postkort op fra en bunke, og uden at goere det vaadt, transportere det i poolen tilbage til makkeren. En helt tredje opgave var, at vi skulle op paa en scene paa en bar, og underholde selvskabet med kreativ dans i et minut. Der blev baade lavet "vandpumpen", "haand til fod", "robinhood", koldboetter, breakdance og sidst men ikke mindst "aah, vuggi". Baade os og tilskuerene var faerdige af grin! :D

Efter 10 udfoerte opgaver og halvanden times loeb, kom vi i maal. Og det gik hurtigt op for os, at vi var de foerste - vi havde vundet… og vi var fuldstaendig smadrede, men 10.000 to kasser oel, og fri bar resten af dagen/aftenen, rigere :D klokken var ikke slaaet 11 foer vi laa paa vores senge, sovende med alt toejet paa! :p

Efter at have sovet et par dage paa vores nye, og mere primitive vaerelse, havde vi nogle sjove smaa roede pletter paa ryggen. Foerst troede vi bare at det var myggestik, men efter at have snakket med nogle kloge hoveder, fandt vi ud af, at det var sengelopper?! :s Uden toeven pakkede vi alt hvad vi havde, at flyttede hotel til det, som laa lige overfor. Det viste sig saa at vaere ejet af en mega flink gut, Jakob. Han synes at det var synd for os, med vores tidligere klamme senge, saa han gav os hans bedste vaerelse, til den samme pris, som vi havde betalt for det andet, da det alligevel stod tomt J ikke daarligt!

Efter kort tid fandt vi ud af, at der boede to rejsende danske piger i vaerelset ved siden af, to svenske gutter og en pige i et andet vaerelse, to sjove engelske fyre taet paa det, og to crazy franskmaend et helt fjerde sted. Det endte med at blive et mega fedt slaeng af rejsende unge mennesker, som alle godt kunne lide en lille fest i ny og nae… ;) Og hvis man vil feste, opleve det fedeste natteliv med livmusik, fede dj's, de hvideste sandstrande og godt humoer, er Boracay stedet! Den ene dag havde Jakob i forbindelse med en anden dansker(Stig), som var ejer af 3 restauranter paa Boracay, arrangeret en god traditionel flaeskesteg, med kartoffler, roedkaal og brun sovs! Det var ikke mindre end verdenklasse, da man godt kan gaa hen og blive lidt traet af ris og nudler.. Det var os to, de to danske piger, Jakob og Stig med deres koner og Stig's soen Lasse paa 22. Hvorfor skulle det ikke ogsaa udvikle sig til en fest??? San Miguel, Red Hourse og Rom og Cola roeg over disken, alt betalt af ejeren selv. Da vi skulle videre, var vi en smule mere gangbesvaerede, end da vi kom, hvilket ikke var saa maerkeligt ;p hehe... Vi tog alle hen til et sted, hvor en masse mennekser sad og hyggede ved borde og stole, under parasoler, som var stukket dybt i sandet. Sangeren paa guitar, en fyr paa en primitiv tromme og en tredje ogsaa paa guitar, var ved at spille det sidste afsluttende nummer, den aften.. MEN, saa kom danskerene….. :D der kom et ekstra nummer, og et til, og derefter et til, og pludselig havde vi faaet alle op af stolene og lavet en fest :D Ikke laenge efter, endte Mikkel og jeg paa scenen - Mikkel med mikrofonen, selvfoelgelig, og jeg paa guitar. Jeg tror det var svaert at finde en, som ikke ogsaa var godt underholdt, under denne optraeden? ;D da Mikkel og jeg havde faaet tattoveret, "DUDE" og "SWEET" paa ryggen,(som i filmen, "Dude, where's my car?") et par dage forinden, da man skulle komme udklaedt som sit idol eller noget uhyggeligt til halloween, var der utrolig mange, som ville have taget billeder med os, eller af os :D folk var flade af grin over ideen!

Vi havde kun planglagt at skulle blive et par dage, efter de to gamle var smuttet.. Men 2 blev til 3, som blev til 4, og 5, og 6, 7, 8, 9 og den tiende med… Tiden kan hurtigt forsvinde, naar man har det sjovt, og er i godt selvskab! J

-Bacolod:

Ejeren af de 3 restauranter, boede selv i en by der hedder Bacolod, hvor han ogsaa havde et taxa selskab. 2 timers faerge og 6 timer i bus. Han inviterede os ned til ham, saa han kunne vise os lidt rundt der i et par dage, og vi var meget velkomne til at skulle sove i hans lejlighed. Da vi alligevel havde planer om at skulle den vej, for at komme til en oe laengere nede, Palawan, sagde vi mange tak til tilbudet.

Da vi ankom til Bacolod, blev vi hentet af ham og hans chauffoer i sin store firhjultraekker. Det var sgu en mand der forstod at nyde livet livet. Egen privat chauffoer, og en personlig tjener, som var med ham overalt. Arbejdskraften er selvfoelgelig heller ikke dyr i Phillipinerne, men alligevel… Han manglede ikke noget!

Naeste dag kom chauffoeren og samlede os op, og koerte os op til nogle smaa bjerge, hvor vi badede i nogle varmekilder. Man kunne godt faa lidt sved paa panden, naar temperaturen i forvejen var oppe paa 27 grader trods lidt koeligere bjergluft.. Bagefter tog vi op og saa nogle vandfald, hvor to lady-boys / shemales / "chicks with d*** " ville have taget billede med Mikkel, da han skulle hen til det ene vandfaldet.. - Jeg fik heldigvis et billede, imens de staar og laegger deres haender om ham :D hehe..

Om aftenen da vi sad og noed en rom og cola, imens vi betragtede han chili have, med over 20 forskellige slags chili, fik vi selvfoelgelig udfordret hinanden i, at skulle spise den staerkeste ……. Det skulle vi ikke have gjort! :D det var ikke bare staerkt, det var vanvittigt staerkt! - hvilket vi nok godt kunne regne ud, at det ville vaere?? :p til at slukke braenden i munden, maatte vi sidde og knaske paa dadler i nogle minutter, hvilket morede Stig veldigt :D Senere paa aftenen fik vi lige set hans to haandvaaben, som er ret normalt at have, hvis man bor i Phillipinerne. Det var en glock og en seksloebet revolver - lidt sjovt at staa med i haanden, naar man bare en vant til softgun :p ..
Dagen efter begav vi os ud paa en 36 timers baadtur, med et stop paa 6 timer halvvejs, paa en meget gammel og meget proppet faerge. Vi foelte os lidt som rotter i bur, da vi alle laa meget taet, i meget smaa koejesenge, paa et stort aabent daek. Det var nu stadig en oplevelse! J Os to og et polsk par, var de eneste turister ombord, resten var lokale, som ellers have taget deres dyr og ting og sager med. Morgenen hvor vi ankom til Palawan, hvor vi befinder os nu, blev vi vaekket af en latterlig hane, som laa i en papkasse under vores seng.. Men det passede nu meget godt, for vi havde ca. en halv time til ankomst J

Vi tog hen paa det hostel, som lonely planet havde som foerste prioritet, og checkede ind. Egentligt ville vi have set nogle underjordiske floder lidt syd for Puerto Princesa, men ved nogle tilfaeldigheder blev vi gjort opmaerksomme paa, at der netop nu, befinder sig et traek hvalhajer udfor denne by. Vi var ikke i tvivl om, at vi tusind gange hellere, ville have mulighed for at se hvalhajer! Saa vi meldte os til et boat-trip, hvor vi tideligt i morges, med snorkeludstyr ombord, tog afsted for at finde dem, saa vi kunne komme til at svoemme med dem, side om side.

Dem der arrangerede turen, havde en spotter ude, fra kl.06 om morgenen, saa de kunne finde ud af, hvor de ca. befandt sig. Vi sejlede forst i 2 timer, for at komme frem til omraadet de skulle befinde sig i. Saa gik jagten ellers igang. Vi sejlede rundt i store cirkler, til omraader, hvor stimer af tunfisk begyndte at springe og lave uro i vandet. Det skulle vaere tegn paa, at der var hvalhajer i naerheden. Efter halvanden times soegen, havde vi endelig heldet med os! En moerk hajfinne kom til syne, midt imellem de hoppende tunfisk, og arrangoerene sagde, at vi skulle goere klar med udstyret, til at hoppe i. Vi gjorde os klar saa hurtigt vi kunne, og satte os ud, hvor vi skulle hoppe i fra. Vi skulle vente paa signal, og derefter var det bare i, og proeve at foelge med de kaempe dyr. Til at starte med, var det en smule uhyggeligt, at skulle hoppe den i det store blaa hav, vidende om, at en hvalhaj, som kan blive op til 18 m. lang og veje op til 13 tons, befandt sig lige rundt om baaden! Vi hoppede i, og spottede dem med det samme, og svoemmede ellers bare side om side, med en mor og den unge. Vi kom saa taet paa, at vi kunne have roert dem! Det var saa stort! Bogstavelig talt.. Vi svoemmede med hele 6 hvalhajer den dag, og den stoerste vi saa, var omkring 8 m. En vanvittig fed oplevelse for os begge! J