Naesten to uger er gaaet siden jeg sidst fyldte jer med fortaellinger om min faerden, saa det maa siges at vaere paa tide at jeg kommer med noget! saerligt set i lyset af, hvor begivenhedsrige de sidste 12 dage har vaeret.

Efter sidste indlaeg blev jeg nogle dage i Queenstown for at slappe lidt af og nyde den fede by. Som sagt er Queenstown den by i New Zealand, som alle backpackere kommer til og byen har udraabt sig selv til at vaere verdens adventure hovedstad. Dette er med god grund, for jeg har stort set ikke moedt nogen her i byen, som ikke har lavet enten bungyjump eller skydive. Bungyjump har dog aldrig vaeret noget jeg har haft lyst til, og skydive kan jeg ikke paa grund af problemer med mine oerer...(skal aerligt indroemme at jeg ikke ved om jeg turde hvis jeg havde muligheden) paragliding har derimod altid vaeret en droem for mig, og naar jeg nu var kommet til Queenstown, syntes jeg at det var et godt tidspunkt at goere det! og hvilken oplevelse det var da jeg endelig kom afsted! foerste dag maatte vi tage tilbage igen uden at flyve, da der var for meget vind. men naeste dag var forholdene gode, og det var tid til at flyve. Jeg egentlig slet ikke nervoes. jeg tog det generelt meget roligt, selvom det da var noget graenseoverskridende bare at loebe mod kanten af bjerget, og pludselig ikke have fast grund under foedderne laengere. herefter fulgte 20 minutters fantastisk flyvning over det smukke landskab, inden vi landede paa en mark og skraemte en masse faar vaek(det er jo New Zealand). Noget af det fedeste jeg nogensinde har proevet, og jeg er ked af det mor, men det bliver ikke sidste gang jeg goer det.

Efter nogle afslappende dage i Queenstown, var det atter tid til at lave noget. For fire aar siden fik jeg en bog af min veninde Ida. "unforgettable walks to take before you die" heri var der bl.a. beskrevet the Routeburn track i New Zealand. Allerede da jeg saa billederne i bogen sagde jeg, at den tur skulle jeg gaa en dag, og i tirsdags var tiden kommet til at jeg begav mig afsted paa den 35 km og tre dage lange vandretur. Turen er saerligt beroemt for to ting: en helt outstanding natur, samt nogle meget dramatiske vejrskift, og det maa siges at jeg fik oplevet begge dele. Den foerste dag gik meget af turen gennem skov. uendeligt mange haengebroer og endnu flere vandfald blev forceret, og altsammen foregik i nogenlunde toervejr, men saa snart jeg kom frem til mit hut kom det foerste tordenbrag, og herfra vaeltede regnen ned hele natten og den naeste morgen. Jeg har dog generelt vaeret meget heldig med vejret paa denne rejse, og det var ogsaa tilfaeldet her. For da jeg var klar til at gaa naeste morgen, stoppede regnen og jeg kunne gaa afsted i toervejr. Den store mangde af regne viste sig faktisk at vaere en fordel, da det blot skabte endnu flere store flotte vandfald. Paa intet tidspunkt kunne man dog regne med vejret, da det paa ingen tid kunne skifte, selv naar jeg gik i det flotteste solskindsvejr og ikke kunne se en sky paa himlen, var jeg godt klar over, at om 10 min. naar jeg var paa den anden side af bjerget kunne det meget vel vaere toget og regn, eller saagar sne! det meste af tiden var vejret dog klart, saa jeg havde mulighed for at nyde den fantastiske udsigt over de gletsjerskabte dale. Den sidste dag startede MEGET tidligt. jeg havde bestilt transport fra enden af turen allered kl 11, saa mit vaekkeur ringede kl. 5.30, og efter at have spist min havregroed og pakket min taske i det meget moerke hut begav jeg mig afsted paa den sidste del af turen. termometret viste nul grader og over mig lyste den smukkeste stjernehimmel, da jeg med min lygte i haanden gik opad gennem den noget moerke skov. da jeg kom til traegraensen var stjernehimlen blevet daekket at taette skyer, og det begyndte at sne. sneen stoppede dog hurtigt, og det begyndte saa smaat at blive lyst. selvom det i starten var lidt en noedloesning at starte saa tidligt, endte jeg faktisk med at blive rigtig glad for det, da det var en helt anden oplevelse at gaa gennem moerket og se det blive lyst, og samtidig fik jeg foelelsen af at vaere helt alene i verden. efter halvanden times vandring stoppede jeg op og tog en dyb indaanding af den friskeste luft man kan forestille sig, og taenkte over at jeg nok aldrig foer havde vaeret saa langt vaek fra andre mennesker, som paa dette tidspunkt, meget speciel foelelse, men ogsaa rigtig fed for et kort oejeblik. en time senere moedte jeg de foerste vandrere i den modsatte retning, og halvanden time senere stod jeg paa en parkeringsplads, ventede paa min bus og fordoejede nogle fantastiske dage!

Bussen der samlede mig op koerte mig direkte til en af landets mest kendte turistattraktioner: fjorden Milford sound. Her var jeg ude og sejle i to timer, og fik bl.a. mulighed for at se store bjerge der spejlede sig i vandet, saeler, samt hoejdepunktet: delfiner. Turen paa Milford sound var fed, men blev langt overgaaet af en anden oplevelse nogle dage senere, men det kommer jeg tilbage til. efter Milford sound tog jeg til byen Te anau, hvor jeg for tredje gang stoedte paa tre danske drenge fra Esbjerg, denne gang boede vi dog paa samme hostel og snakkede rigtig meget sammen, og fik bl.a. lavet en kaempe gang nachos den ene aften, saa det var super hyggeligt! tiden i Te anau blev brugt paa lidt afslapning, samt en tiltraengt toejvask. lidt vandring blev det dog ogsaa til, da jeg boede lige ved siden af endnu en af New Zealands great walks Kepler track. saa jeg tog afsted paa en endagstur, som endte med at blive noget laengere end jeg havde regnet med. hele 11 timer vandrede jeg til toppen af mt Luxmore. turen foeltes dog paa ingen maade slem, da den blev gennefoert i selskab med Julian, en svensker jeg moedte efter en halv time, og vi endte med at gaa resten af turen sammen, og snakke om alt mellem himmel og jord. endnu en af de fede oplevelser som er nemme at faa naar man rejser alene!

Men nu til hoejdepunktet i New Zealand! Doubtful sound er en anden af New Zealands beroemte fjorde. Den er ikke lige saa besoegt som milford, men netop af denne grund foretraekker mange doubtful, og jeg maa bestemt erklaere mig enig. Paa doubtful sound havde jeg dog ikke kun booket et to timers cruise, nej jeg var faldet over et super tilbud paa et overnight cruise, som jeg tog afsted paa. Gennem det smukke landskab sejlede det stolte skib Fiordland navigator og efter et par timer gjorde vi det foerste stop, det var blevet tid til vandaktiviteter. Jeg valgte at tage afsted paa en times tur i kajak. vandet var blikstille og ikke en vind roerte sig, mens de sidste solstraaler kom ind over bjergtoppene, det kunne ganske enkelt ikke blive meget bedre! efter kajakturen var der mulighed for en svoemmetur i det 12-14 grader varme vand. Jeg behoevde ikke lang betaenkningstid for at beslutte at det selvfoelgelig skulle proeves. Det var en smule friskt at hoppe i, og jeg var da ogsaa hurtigt oppe igen, men foelelsen bagefter var fed, og man skal goere den slags naar nu man er der. Herefter sejlede skibet videre mod Tasman sea, hvor vi netop ankom i tide til at nyde den smukkeste solnedgang, selv guiderne og kaptajnen paa skibet var virkelig imponerede, saa det var virkelig noget specielt. Efter solnedgangen blev middagen serveret, og efter at have levet som backpacker i fem en halv uge, er det altsaa som at komme i himlen, naar der bliver serveret en laekker tre retters buffet :)

Naeste morgen startede med en herlig morgenmadsbuffet, som dog hurtigt blev forladt, da der blev spottet delfiner lige ved siden af skibet. i ca en halv time svoemmede de store delfiner afsted sammen med os, og lavede bl.a. nogle fantastiske spring, med tilhoerende store plask, virkelig fantastisk at se saa taet paa, og saa i den vilde natur. Hoejdepunktet paa seljturen kom dog til sidst, da vi var sejlet helt i bund af en af de mindre fjorde, her spejlede bjergene sig paa smukkeste vis i vandet, og det var blevet tid til "the sound of silence" altsaa total stilhed. kaptajnen slukkede motoren og samtlige generatorer ombord, og alle blev opfordret til at staa helt stille, ikke snakke og ikke tage billeder, men blot nyde stilheden og naturen i fem minutter. dette var ikke bare en fed oplevelse, det var decideret roerende! gaasehuden rejste sig og man fik naermest lidt blanke oejne, saa fantastisk og smukt var det. en oplevelse jeg virkelig under alle at proeve i deres liv!

Jeg er nu tilbage i Queenstown for en enkelt nat, inden jeg i morgen flyver til Sydney, og skal tilbringe den naeste maaned i Australien. De foerste seks uger af min rejse har overgaaet alle mine forventniger, og jeg har virkelig svaert ved at forstaa hvor meget jeg har oplevet. Resten af turen faar svaert ved at leve op til denne start, men mindre kan bestemt ogsaa goere det!

Haaber stadig I alle har det godt derhjemme! Jeg har det i hvert fald super!