11. marts - Kan ikke lige finde på en overskrift, så deeeet

Vi havde fået en deal igennem et hostel, så vi kunne spise morgenmad og få busturen fra Flores i Guatemala til Belize City i Belize for 150 quetzales pr person, hvilket svarer til cirka 135 kr - en fair nok pris for en 5 timers bustur. På bussen mødte vi amerikaneren fra 2 dage før, som vi blandt andet fik snakket lidt amerikansk politik med. Ud over os 3 og chaufføren var også et fransk-mexicansk par på vores alder og 3 lokale med bussen. Alt gik godt indtil vi nåede tæt på grænsen til Belize, hvor bussen pludselig skulle have skiftet bagdæk. Vi blev derfor smidt på en 2 minutters taxa-tur i forvejen til grænsen, mens bussen blev repareret. Efter en ganske glidende overgang (slet ikke den værste grænse at krydse) nåede bussen os igen på den anden side. Men jeg (Mika) lagde mærke til, at det ikke kun var bagdækket, de havde skiftet. Også nummerpladen var blevet skiftet til en Belize-nummerplade. Måske en smart måde at slippe for at betale på? Da vi kom til Belize City, der i øvrigt ikke er hovedstaden (det er Belmopan), skulle vi finde en ATM, så vi kunne hæve Belize-dollars. 5 minutter væk lå en ATM ved et Radisson-hotel. Vi ville hæve 600 Belize-dollars svarende til cirka 2000 kr, og maskinen begyndte at tælle pengene, men der kom bare ingen penge ud til os! Vi holdt vejret og så uforstående på hinanden, men så så Annette heldigvis, at der stod "invalid transaction". Vi prøvede igen med et lidt mindre beløb, og så lykkedes det :) Nu skulle vi finde en båd, der kunne sejle os ud til den caribiske ø, Caye Caulker, hvor Annette og hendes veninde Sophia havde haft rigtig gode oplevelser fire år før. Men da vi kom op til køen viste det sig at koste 25 US dollars - altså næsten 200 kr pr. person for en 45 minutters sejltur. Vi vidste, at man burde kunne få turen for 9 US dollars, men de ville altså have 3 gange så meget. Ved skranken fik vi så at vide, at det SKULLE være vores buschauffør fra tidligere, der skulle købe billetten, ellers fik vi ikke rabat. Men nu var det jo snart et kvarter siden, at vi var ankommet til byen, så mon vores chauffør stadig var der? Vi skyndte os at løbe ud med alt vores bagage på ryggen, og til vores held var han der stadig - i fuld færd med at læsse andres bagage på bussen. Med lidt fakter og gebrokkent spansk gik han med til at købe båd-billetterne til os, men der var kun et kvarter til at båden gik 13.30, så vi løb alle tre ned mod billetkontoret. Vi gav pengene til chaufføren, som stillede sig i kø til billetkontoret, mens vi stillede os i kø til båden. Han nåede akkurat lige at købe billetterne og checke ind for os, da køen til båden begyndte at rykke på sig, så det var perfekt timing. Vi takkede ham mange gange med lidt drikkepenge, da han havde hjulpet os og sparet os for en masse, og så gik en ganske fin tur (dog lidt bumpy pga. bølger) mod Caye Caulker. Vandet er meget flot i alle tænkelige forskellige blå nuancer, og øen er forholdsvist lille og helt aflang. Et meget afslappet sted med caribisk "vibe". Efter at være ankommet til vores hostel kaldet Bellas Hostel spiste vi mad på Maggies Sunset Kitchen, inden vi tog ud og badede ved "the split" ved det nordligste punkt på øen, som egentlig kun er en del af det oprindelige Caye Caulker. Øen blev delt under en storm i 1961, og er altså nu to øer delt af et ca. 25 meter bredt stykke hav. Dejligt med en dukkert i det klare vand. Mens vi sad og så solnedgangen ved 18-tiden var vi så heldige at se en stor rokke flyve op af vandet og lande pladask ned igen. Vi så desuden et væld af forskellige flotte fisk fra store til små, grå til farverige. Til aftensmad fandt vi nogle billige pomfritter og buritos og snakkede blandt andet med den berejste australier Ben, vi havde mødt et par dage før. For lige at slutte dagen godt af tog vi et par rom-drinks, inden vi smuttede i seng på vores ganske hyggelige værelse, som vi har for os selv. Det er indrettet således, at vi sover på en hems, og det er ganske charmerende.

12. marts - Hygge og lidt for hyggelige værter

Vi (især Mika) vågnede ret tidligt på vores hems, og gik ud for at handle ind til morgenmad, som vi selv ville kokkerere i vores hostel-køkken. Det blev til ristet brød med avokado og spejlæg samt juice og kaffe. Inden vi nåede så langt, så skulle det dog lige laves, og køkkenet er ikke ligefrem veludstyret. Fx havde vi meget problemer med at finde krus nok, da vi gerne både ville have juice og kaffe (og forkælet som man er, synes man jo at det kræver fire krus/glas/et eller andet i den stil). Det lykkes mig at finde to plastik krus til juice og et til deling til kaffen. Dog kom der lige en tysker forbi, som spurgte om vi brugte begge krus, og da jeg sagde ja, tog han det som en invitation til lige selv at bruge det. Han stillede det dog lige efter brug, og så kunne jeg da bare lige vaske det op igen, så var det klar til brug... Nogle mennesker altså. Morgenmaden var lækker, men kaffen var altså så fæl, at vi måtte lade det hele stå, og det havde nok bl.a. noget at gøre med hostelets kaffemaskine. Grunden til at det overhovedet er relevant at nævne det mindre heldige køkken er, at det kun er en mindre del af det store tema, vi kan kalde det dovne hostel. Hvis bare nogen tog sig lidt mere sammen, kunne dette sted være ganske hyggeligt og rart. I stedet hygger personalet sig lidt for meget, og det har resulteret i store vanskeligheder med at komme på toilettet. Det ene toilet (af de to tilgængelige (og det er til en del mennesker) har konstant været oversvømmet, fordi det er i stykker, og det andet har af uforklarlige grunde været aflåst. Og så har de også været stoppet begge to. På én gang. Og skraldespandende, hvor man altså også kommer sit toiletpapir i, bliver ikke tømt for ofte, så de er fuldstændigt overfyldte. Her er en rengøringsdame. Og jeg har set hende støve en bogreol af (!), selvom alt andet flød. Nå, men værre er det jo heller ikke, og vi har det jo egentlig rart. Efter den lidt for elendige kop kaffe, gik vi ud for at drikke en kop god kaffe, og fandt et rigtigt hyggeligt sted med havudsigt, hvor kaffen var lidt bedre. Her sad vi længe og snakkede, indtil vi gik ned og lagde os på stranden og læste bøger. Så gik der noget tid med at bade, og mange gange stødte vi på det fransk/mexikanske par fra bussen (De hedder Fanny og Alan), som vi snakkede ganske fint med, og tilsidst aftalte vi, at vi ville mødes og se solen gå ned, et sted som de havde fundet, der ikke var overrendt af turister (eller gringo´s som Alan kalder dem/os, og nok især amerikanere). Her mødte vi også et mega sjovt tysk par, som blev MEGET begejstrede over den eagle-ray (rokke med flotte pletter på ryggen), som vi var så heldige at spotte. Efter solnedgang fik vi aftensmad, og så skete der ikke rigtigt andet den dag.

13. marts - Rokker i lange baner

Vi havde egentlig sat vækkeuret til lidt i 6 for at se solopgangen, men da det var skyet valgt vi at sove lidt over en time længere, inden vi kokkerede morgenmad til os selv bestående af banan-æg-pandekager og brød. Efterfølgende tog vi en kop kaffe i byen, inden vi tog ud på en kano-tur på vestsiden (den mindre blæsende del) af Caye Caulker. Vandet er utroligt klart, og der er ikke langt til bunden, så vi fik set en del fisk - heriblandt næsten 2 meter lange karper (tror jeg det var), sort-gule fisk og fisk med meget lange og spidse "næser". Herefter tog vi ned på Auntie's restaurant, hvor vi fik fiskeburgers og pommes frites til en god pris, og så til dagens hovedattraktion: Snorkling i det beliziske rev, der i øvrigt er det 2. største i verden efter Great Barrier Reef i Australien. Kl. 14 drønede vi en 5 minutters bådtur ud til revet, hvor første stop var "the channel" mellem to rev. Her så vi den ene fisk efter den anden - heriblandt den blå fisk Dory fra Find Nemo (eller Find Dory), Næste stop så vi flere ret så store hajer på måske 1,5 meter, som vi svømmede sammen med. Og der var desuden helt proppet med sting rays - også kaldet rokker. Sidste stop fik vi tid til at udforske revet for os selv, og jeg og Annette svømmede sammen rundt og så de flotteste fisk - i hvert fald 15 forskellige. Korallet var også flot, men dog ikke helt så farverigt, som man måske kunne have håbet på, men heldigvis blæste det ikke så meget, som det havde gjort de to foregående dage, så sigtbarheden var ganske fin. Solnedgangen så vi fra en badebro, hvor vi var så heldige at se flere forskellige rokker. Heriblandt en hvidspættet Eagle Ray, der var så "flink" at svømme helt tæt på os flere gange. Et meget flot syn i det krystalklare vand. Aftensmaden indtog vi på Panda Restaurant, hvor vi fik nudler med hhv. kylling og oksekød. Den kinesiske ejer af restauranten var utroligt underholdende i hendes måde at være på: Hun sagde "helloooooo", når man trådte ind af døren og var uovertruffent begejstret/særlig. Efter et par happy hour-drinks tog vi hjem til vores hostel, hvor vi pakkede og gjorde klar til morgendagens transporttur til Mexico. På bedste hostel-manér falder vi i søvn til tonerne af fællessang med guitar, falske toner og wonderwall. Man finder sine ørepropper og forsøger at føle sig ung alligevel ;)