Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har kun været her i Dar es Salaam i lidt over 3 dage, men jeg kan allerede sige at det er en fantastisk by.
Det har været 3 meget hektiske dage end til videre og de nye indtryk er væltet ind over os hele tiden. Og vi har virkelig oplevet meget allerede, dagen efter vi ankom var vi på "skattejagt" rundt i byen hvor vi besøgte det lokale marked hvor der bliver solgt store mængder at frisk frugt, tøj og mange andre mærkelige ting. Og en ting er sikker, det er bare om at passe på, for på markedet var gaderne meget smalle og der kører både cykler, motorcykler, biler og i Dar kommer størst først, så der bliver ikke taget hensyn til fodgængerne.
Dar er en stor by og det kan derfor godt betale sig at køre i bus, eller som de kalder dem her nede "Dala Dala". Navnet kommer fra gamle dage hvor en tur med Dala Dalaen kostede 5 shilling svarende til 1 amerikansk dollar, da priserne steg og bussen kom til at koste 2 dollars blev navnet til Dala Dala. Men efter meget inflation i landet koster en tur med Dala Dalaen 300 shilling, svarende til ca. 1 dansk krone. Det kan dog være en udfordrende ting at køre med disse, de er meget små og lofthøjeden spænder fra ca. 160 com til ca. 180 cm, så hvis man er uheldig at skal stå op på turen, kan det føre til en smule hold i nakken :)
- comments