Lørdag d. 30
Vi har været ude og gå den vildeste tur i dag: tangoriro alpine crossing. Vi startede dagen med at stå op kl 5 efter ca. 4 timers søvn og med bus derud. Turen startede stille og roligt ud inden vi nåede bjergene. Klokken var omkring 7 da vi begyndte og der lå en del dis og tåge. Jo længere vi nåede, jo hårdere blev det - og det gik bare opad. Det var uroligt smukt og denne natur fik tiden og kilometerne til at gå hurtigt. På omkring 2-3 timer havde vi gået 10km og vi nåede den smukke grønne stinkende sø. Vi ville tage et billede af den flotte sø, og wups så løber kameraet tør for strøm. Fedt! Mit lille elendige undervandskamera blev fundet frem. turen derop var hård og stejl og vi havde ikke tænkt så meget på påklædning, det var bare shorts, t-shirt og trøje, så vi fik kulden at mærke. Temperaturen om sommeren der kan skrifte mellem 5 grader til 35 grader, så det blev lidt varmere efter vi havde siddet og hygget med madpakker af klam ost, skinke og peberfrugt - love backpacking life. Vi skulle tilbage ad den samme 10km rute så vi vendte om og gik den hårde vej tilbage. Søen lå nede i et slags hul og rundt om var der en masse bjerge. Så vi skulle opad igen ad en side bestående af grus og sten så det tog en evighed. Midt på vejen op kunne man se en meget speciel bjergside, helt rød og med en speciel klippe stikkende ud af. Da vi endelig nåede toppen blev vi overvældet af noget sindssygt. En kæmpe vulkan! Vi kunne ikke se den på vejen derud for tågen, men nu stod den der klar og tydelig. Sindssygt! Vi havde muligheden for at gå op af vulkanen til toppen og det besluttede vi os så for at gøre! Sindssygt! Det var det ord der blev brugt mest i dag sammen med ordet f***, som vi ellers bruger hele tiden alligvel. Starten af turen derop var fin og vi havde tempo på. Vi skulle bestige en f***ing vulkan på 2300m! Jo længere vi kom op, jo mere sindssygt blev det. Det var så stejlt. Vi blev nødt til at klatre hele vejen derop og bruge vores hænder til at holde fast i klippestykkerne for ikke at falde bagover. Hårdt! Himlen var klar og vi kunne se toppen. Men der var bare langt. Føltes uendeligt. Vi nåede næsten toppen og gik rundt om den, hvor der omme bagved var sne. Så kravlede vi op til toppen med den vildeste syn. Synet af at kunne kigge direkte ned i en vulkan. Den vulkan frodo smed ringen i! Skyerne havde omringet vulkanen og vi var oppe og skyerne, så vi havde den samme udsigt som fra en flyvemaskine. Ret vildt at have gået helt derop! Men det gjorde også at vi ikke kunne se en skid da vi skulle ned. Vi prøvede at kravle hen af siden og gå ned der, for der havde andre været nedad, måske. Vi blev utrolig overrasket over hvor voldsomt det var at skulle ned. Der var ingen fast grund under os, så vi gled og gled i de sten under os. Bagfra kunne vi høre kæmpe sten komme trillende ned med stor fart og det var enorme sten. Hvis man blev ramt, var det ude med en. Så vi blev utrolig bekymrede og var meget i tvivl om vi overhovedet ville komme ned ad det lort. Vejen derned råbte en mand til mig at jeg skulle give en besked til hans vens søn der var nede for enden. Hans far var kommet til skade og en helikopter var på vej. Så jeg skulle finde en dreng i shorts med grøn taske, hvis jeg altså nogensinde nåede bunden uden selv at komme til skade. Men bunden nåede vi og vi ledte efter drengen, men vi fandt han aldrig. Helikopteren fløj rundt og 2min efter landede den ved bunden og vi gik hen til redderne og forklarede at vi ikke kunne finde sønnen. Men så spurgte de, hvilket uheld vi snakkede om, for der havde været to. En pige havde fået en kæmpe sten i hovedet, men helikopteren kunne ikke finde nogen af den på grund af skyerne. Sindssygt! Vi havde stadig 6-8 km vi skulle gå på 2 timer så vi kunne nå bussen så vi skyndte os afsted totalt smadret efter den tur ned ad vulkanen. Sår op og ned af benene, på røven og smadrede fødder. Det var ren pinsel. Døde på hostelet og hjemmebragt pasta. Godnat! Eller måske ikke. Genbobaren spiller så høj live musik at vi næsten ikke kan snakke sammen! f***.