Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen.
Som de fleste nok er klar over, er jeg ankommet til New Zealand uden komplikationer. Jeg har vaeret her i en uge nu og indtil videre har det vaeret rigtig godt.
Dagen efter min ankomst tog jeg med Andrew (James og Cynthias aeldste soen) op til deres lille sommerhus (laes: skur) oppe langs kysten ved Waipu Cove. Der tilbragte vi naesten tre dage med kraevende aktiviteter som badning i det varme vand, solbadning i den varme sol og isspisning. Om fredagen koerte vi op langs kysten og saa Bay of Islands, Russell, Waitangi treaty house og selvfoelgelig New Zealands smukke natur som er alle vegne. Fredag aften satte Andrew mig af paa et backpackerhostel i Paihia. Der fik jeg saa genopfrisket mit tysk og min afterski-stemning med hjaelp fra et par fyre fra Oestrig og det naerliggende diskotek.
Loerdag maatte jeg, alvorligt toemmermandsramt, kaempe mig op klokken 6.30 (ja ja, jeg ved godt det er ris til egen roev, men hva kan man goere....) og tage paa en heldagsbustur op til New Zealands nordligste spids Cape Reinga. Som I sikkert kan forestille jer, var en 12 timers bustur paa new zealands evigt svingende, drejende, boelgende veje lige hvad jeg traengte allermest til. Men turen var smuk og - hvilket vejede op for de interessante vejforloeb og mine "medturister" som i grove traek kan beskrives som 45-aarige tyskere og japanere.
De sidste par dage har jeg bare slappet af her hos Cynthia og James i Orewa uden for Auckland.
I aften tager Andrew og jeg ind til Auckland hvorfra jeg skal med en bustur (Kiwi Experience) paa torsdag. Turen vil tage mig ned gennem nordoeen og videre ned til sydoeen hvor jeg skal moedes med Lyndon. Eftersigende er Kiwi Experience rigtig godt og det skulle primaert vaere for unge mennesker, saa jeg haaber paa at moede nogle lidt mere - skal vi sige... relevante mennesker... . Ellers kan en ca. 10 dages bustur godt blive temmelig lang. Men chancerne for at moede flinke, ligesindede paa den bustur skulle vaere rimelig gode.
Det var vist det for nu.
// Michala
- comments