5. juli

Vi tog flyet til Shanghai, checkede ind paa vores hotel hvor vi selvfoelgelig havde booket fire naetter - aabenbart fra den 4. juli af, saa nu havde de slettet hele vores booking... :( Vi synes ellers hele tiden vi har ret godt styr paa tingene, men aabenbart ikke... Det eneste de havde tilbage var sovesals-senge paa hvert sit vaerelse fordi maend og kvinder ikke sover sammen her. Det maate vi jo saa tage, og saa kunne vi faa et dobbeltvaerelse den naeste dag som vi havde bestilt og bo der til d. 9.

Vi tog hen og moedte Lise ved vore metro, og ej hvor var det godt at se hende igen (hun tog hjemmefra i februar)! :D Saa vi lavede den store gensyns-scene og satte os et sted hen og plaprede om alt og intet... Bagefter tog vi hen for at se The Bund, Shanghais sky line, set fra floden i midten med alle de kendte skyskrabere saa som Pearl Tower (tv-taarnet), og Oplukkeren! Brederne af floden var fyldt med hyggelige gangstier ud til vandet med smaa shops, massere af neon-lys og en fantastisk udsigt. Vi foelte os rigtig godt tilpas, og foelte foerst nu at vi saa det Kina vi havde forestillet os inden vi tog hjemmefra! I Shanghai er der ogsaa meget paenere, renere, mindre fourenet og mere solskin end i Beijing, og vi hyggede os rigtigt sammen med Lise, gik ind paa en god restaurant med SALATER og BOEFFER (gisp), der slet ikke var kinesisk, ikke helbredfarlige og smagte fantastisk!! Wuhuuuu :) Vi sluttede aftenen af med at tage op i Pearl Tower og kigge ud over byen - hvilket var smadderflot og en rigtig god oplevelse, hvis ikke det havde vaeret for de utroligt lange koer i den varme bygning, mast sammen med flere hundrede svedige kinesere... ;)

Hjem til dorm-vaerelserne uden bad og sove sammen med tre andre fremmede mennesker, som vi aldrig saa vaagne...

6. juli

Vejret var godt og vi moedte med Lise og tog til Yuyuan Gardens & Bazaar. a vi ville jo tage metroen, men saa ringer Lise og siger at hun har faaet lov til at laane familiens bil - og Lise har altsaa ikke koerekort! Nej nej, familien har jo selvfoelgelig deres egen privatchauffoer, Mr. Zhau, Chow, Tom? Ingen ved det helt, men de kom i hvert fald koerende i en fin bil med air con og vi hentet paa vores hostel! Han koerte os direkte til Parken og fik saa besked paa bare at koere hjem igen :) Saadan en vil vi ogsaa gerne have derhjemme! Vi slentrede rundt i haven og kiggede paa alle de utallige ting de solgte i den omkringliggende bazar og et var et mylder af mennesker, men meget flot og hyggeligt og vi kunne endelig komme ud med vores frustrationer over kinesere til hinanden, saa som deres spytten. harken, boevsen, ingen der siger undskyld naar de gaar ind i en eller traeder paa en, og fuldstaendigt manglende koe-kultur!!

Bagefter tog vi til Shanghai Museum (gratis indgang) og tilbragte et par timer derinde med at kigge paa gammel kinesisk valuta, moebler, kalligrafi, jade, vaser osv - meget hyggeligt, og vi foelte os rigtig kulturelle... Senere tog vi til et lille markedsomraade med virkeligt mange smaa snoerklede gader og lidt anderledes og mere specielle souvenirs, hvor vi ogsaa daskede rundt i lang tid og noed det solrige vejr. Det var eferhaaanden blevet sent paa eftermiddagen og vi havde laest i Lonely Planet om et kinesisk sex culture museum, der skulle vaere meget interessant, hvor man kunne se hvordan kinesisk kultur behandler seksualitet og hvordan det har udviklet sig gennem tiden. Vi ledte simpelthen i en hel time, vandrede frem og tilbage, spurgte folk, blev peget i en retning der foerte til ingenting, ledte og ledte, men maate til sidst give op og erkende at vi nok aldrig fandt det. Vi er sikre paa at det er blevet cencureret vaek af regeringen, for der var ikke et eneste sted det var markeret paa et offentligt kort eller noget, kun i Lonely! Typisk de kinesere - der er kameraer overalt, og facebook og youtube er sider fra internettet man heller ikke maa se i Kina, fordi de kan indholde ting regeringen ikke vil have at befolkninge skal se...

Naa, vi aftalte at tage hjem i bad og saa moedes igen et par timer senere i Xintiandi i French Concession omraadet, et omraade med gamle franske bygninger der er blevet restaurerede og efterhaanden er blevet et trendyt omraade for de mere velhavende kinesere og udlaendinge, fyldt med restauranter, live musik og en biograf. Det var et rigtigt fint omraade - rent og velholdt, med hyggelige lamper over det hele, og god musik rundt omkring, og vi fandt hurtigt et sted at spise. Bagefter tog vi i byen, paa Lises stamsted, hvor man baade kunne sidde udenfor og spise, ryge vandpibe, gaa i baren - eller gaa indenfor paa dansegulvet, danse paa baren, eller gaa ovenpaa paa tagterrassen... Der roeg lidt indenbords af diverse sager, der blev danset, og hoejdepunktet var et irriterende russisk par, hvor kvinden var utroligt overvaegtig og besluttede sig for at blive baaret ned oppe fra baren af manden (ja hun havde valgt at danse oppe paa baren!), laener sig ud over manden der staar paa gulvet, hvoefter han ikke kan baere hende og de falder ned paa dansegulvet og ligger der og roder rundt! Det var virkelig virkelig sjovt, isaer da de proevede at lade som om det ikke var sket...! :D Klokken blev 3, det tyndede ud i maengden af folk, og vi tog hjem efter en vellykket aften...

7. juli

Vi tog ud til et 'Compund' - beboelsesomraade og betalte os ind til et poolomraade, hvor vi med en anelse ondt i haaret tilbragte dagen med sol, pizza og dejligt vand! Det var virkelig skoent at slippe for varmen, der ellers ikke var ligesaa fugtig-klaebende som den havde vaeret... Sent paa eftermiddagen tog vi saa hjem til Lise for at se hvordan hun boede hos sin dansk-columbianske familie, med soennen Nicholas paa halvandet, som hun passer. Omraadet lignede en amerikansk forstad, med flotte huse og biler, hvor kvinderne gaar hjemme - hvis de altsaa ikke er ude at shoppe eller faar ordnet negle eller lignende! :) Vi blev taget godt imod og vist rundt - legede med Nicholas og fik serveret laekker columbiansk mad og Lises hjemmelavede chokolade-banankage. Noeoeoej det var laekkert! De var meget soede imod os, og vi fik snakket lidt om vores tur osv. Desvaerre var vi alle tre helt smadrede efter natten og det lange ophold i solen, saa vi tog tidligt hjem til vores hostel og sov igennem.

8. juli

Vi moedtes relativt friske og udhvilede i en neglesalon og fik alle lavet manicure - nogle fik ordnet fusserne ogsaa og et enkelt ben eller to blev vokset! (Ja Mikkel - du kan jo ikke blive ved med at ligne en neger paa benene! ;)) Ej, vi hyggede os meget og foelte os godt tilpas da vi tog derfra... Herefter gik turen til Underground Fake Market, hvor vi virkelig fik proevet vore krejler-evner af - eftersom kinesere er virkelig urimelige at prutte om prisen med. Man er foerst i naerheden af at have faaet en fair pris, naar de bliver decidret sure og fornaermede! Birna havde fundet en taske hun gerne ville have - og den skulle i hvert fald koste under 100 Yuan (80kr) - saa jagten gik ind for de har jp stort set de samme ting i mange af butikkerne. Vi fik dem ned paa 100 et sted, gik andre steder hen og kom naermest ud i et skaenderi med en kvindelig saelger der sagde at vi aldrig kunne faa den til 90 nogen steder, for det var tab af penge osv, ja ja hun snakkede og snakkede, og vi sagde at hun nu bare skulle saelge os den til de 90 for ellers gik vi jo bare over og koebte den et andet sted! Niks, det gad hun slet ikke og var meget sur og fornaermet over at vi ikke bare koebte den til 100, nar nu man ikke kunne faa den billigere. Det var nu blevet en principsag for os, og vi havde ingen skrupler mere - vi SKULLE have den for 90!

Vi gik hen i den naeste butik og fandt den igen til 100, men efter vi 'var gaaet derfra' et par gange kom hun til sidst loebende ud og sagde okay til 90. En bonus var at tasken hun havde var lidt beskidt og hun havde sagt at det bare var limrester hun kunne fjerne - saa da hun gav os den til 90 troede hun at hun kunne slippe afsted med ikke at goere den ren - men der kunne hun tro om igen! Mikkel stod og overvaagede hende noeje mens hun maatte vaske det der lim af som hun jo havde lovet og havde noget specielt rensevaeske til. OOEEJ hun var sur - foer havde det jo vaeret rigtigt laeder og en god kvalitet, men nu var det jo altsaa bare en faketaske i daarlig kvalitet man jo maatte regne med havde limreste paa sig og saa videre - jaa hun brokkede sig virkelig, men maate jo holde sit loefte naar vi var tre der stod og holdt oeje, og hun gerne ville saelge! Det skal lige sigest at tasken absolut ikke var mere vaerd end de 90!! Nu gik sejersturen ned forbi den foerste butik med den sure kvinde, hvor vi drillende holdt tasken op og raabte '90, 90 - Ha ahahahahaha', og hvis oejne havde kunnet draebe, saa var vi doede der! :D Vi fik ogsaa koebt en masse andre gode ting uden helt saa mange strabadser og var rigtigt i vores es sidst paa dagen.

Saa gik turen til verdensudstillingen EXPO, hvor hvert land er repraesenteret med en pavillion - ja, altsaa lige bortset fra Afrika, som bare har een stor hal - for det er jo alligevel ens alt sammen :-)
Vi ankom om aftenen og havde regnet med laaaaange koeer. Til vores fornoejelse var der naesten tilpas med mennesker og vi stroej hurtigt gennem de kilometerlange indgangshaller. Omraadet var helt utroligt stort og vi undrede os over hvad, der tidligere havde vaeret paa dette areal. Et godt gaet ville vaere boliger, som den kinesiske regering med fast haand havde revet ned for den 6 maaneder lange udstilling - ligesom med mange andre gamle ting i Shanghai. 'Er det grimt, saa skal det vaek'. Vi fik at vide at byen gennem den seneste tid havde gennemgaet en stor forandring - for nu skulle byen jo vises frem til EXPO.
Da vi naermede os pavillionerne - og isaar den danske - blev vi totalt spaendte, da vi opdagede at ingen af os vidste hvordan den saa ud - og saa skulle der jo ses dansk kultur. Den danske pavillion blev vores foerste stop og var overraskende godt besoegt - og ja, der var roed groed med floede, danske smaakager, smoerrebroed, koebenhavnercykler og ikke mindst den lille havfrue.
Derefter gik vi i den svenske pavilion, som naturligvis var fyldt med Ikea-moebler. Vi var ogsaa en tur i Afrika og paa Island, som virkelig var imponerende. Egentlig meget simpelt, men en fed oplevelse; vi kom ind i et stort rum, satte os paa gulvet og saa paa alle fire vaegge og loftet Islands natur udfolde sig tilsat stemningsfyldt musik.
Desvaerre lukkede pavillionerne allerede klokken 9, saa vi naaede ikke at se saa mange - men man kunne virkelig ogsaa bruge dage, hvis man skulle se alt paa den kaempe udstilling.
Saa stod den paa afsked med Lise, men vi aftalte at vi ville moedes senere paa Hainan, hvor Lise skulle spendere resten af hendes 14 dages ferie.

9. juli
Fra morgenen pakkede vi vores ting, og tjekkede ud fra hotellet. Vi ville gerne tage en dagstur til Suzhou, som Hanne og Per havde anbefalet og vi havde laest at toget gik 20 gange dagligt, saa det skulle ikke vaere et problem at faa billet. Efter lange gaature, for at komme til togstationen, var der ingen billetter foer sent, saa vi blev noget skuffede noedt til at bruge dagen i Shanghai, for om aftenen at kunne naa vores fly til Hong Kong. Dagen blev brugt paa noget afslapning paa hotellet, indtil vi i god tid tog afsted mod lufthavnen. Tiden viste sig dog alligevel at blive kneben, da der var problemer med metroen, saa vi naede gate 10 min foer lukketid - noget stressede og udmattede.
Vi ankom til Shenzhen, nord for Hong Kong (men stadig i Kina) og kom med en bus mod Hong Kong. Turen blev noget besvaerliggjort, da man skal ud og ind af bussen flere gange for at faa stemplet pas af begge landes immigrationsmyndigheder - og nu var klokken altsaa 1 om natten. Vi ankom til Hong Kong kun med kinesiske Yuan paa lommen, men fik skaffet lidt byttepenge i hk-dollars et sted de tog kinesiske yuan, saa vi havde mulighed for at tage taxa til byens hostelomraade. Her moedte vi skumle negere i doeren, som proevede at lokke os til deres hotel og det viste sig at hele den kaempe boligblok med hostels var fyldt med skumle indvandrere, der stod i grupper og roeg, spyttede og saa ubehagelige ud. Klokken var nu 2 og de her maerkelige mennesker var selvfoelgelig stadig oppe, og vi blev mast ind i blokkens eneste elevator omringet af 4 store negere (argh!). De gjorde os selvfoelgelig ingenting, men det var mere stemningen der var uhyggelig - og det at paa hver etage vi stoppede var der fuldstaendig lukket og slukket med gitre for doerene og det hele. Heldigvis moedte vi en mand i elevatoren der boede der, der saa vaekkede en dame der kunne fortaelle os at der maaske var ledige vaerelser paa 5. sal. Der kom vi heldigvis ind, fik et vaerelse lidt dyrere end forventet og kunne endelig falde om og sove igennem...