28. juni:

Saadan - en haard flyvetur var overstaaet og vi stod som rimeligt smadrede turister i Beijings lufthavn. Paa trods af sidste aars haarde oplaering i at undgaa snydere og prisprutning, formaaede vi alligevel at gaa i faelden...:

Vi stillede os i taxakoe, og pludselig er det vores tur og en mand kommer hen og genner os med ham som om vi skal skynde os og vil vide hvor vi skal hen. Vi fortaeller det, og han slynger en pris ud paa 480 Yuan (kursen er 0,8). Det hele gaar saa hurtigt saa vi bare siger okay, og han tager sig med hen til sin bil hvor hans soen venter. Bilen staar sjovt nok meget langt fra alle de andre og ligner overhovedet ikke en taxa - vi undrer os da ogsaa og indser at det jo naermest er 500kr han folanger for en 25km's tur! Men det er ligesom om det er for sent at sige noget sa pludselig sidder vi i bilen og han tilbyder os vand osv. Vi koerer os det hele er meget suspekt, saa vi slaar op i Lonely Planet og laeser at man ikke skal gaa med chauffoerer som ham og at turen max skal koste 100 yuan! Fedt - vi foeler os som nogle idioter der egentlig naesten har bedt om at blive snydt, men beslutter alligevel at tage kampen op og konfrontere chauffoeren! Der udvikler sig en vild diskussion og han holder ind til siden, hvor vi forlanger at faa 400 Yuan tilbage og blive sat af her. Vi appellerer til hans samvittighed og siger at han er unfair og en daarlig mand osv, og de er begge saa sure saa de proever at smide os ud af bilen og sidder og slaar i instrumentbraettet. men vi naegter selvfolegelig alt, og bliver ved med at prutte prisen op (paa de penge vi vil have igen) :) Foerst vil han kun give 200, men Mikkel bliver isaer meget bestemt ved at overtale ham, saa til sidst gaar han med til de 400 tilbage, men vil saa koere os tilbage til lufthavnen som straf. Vi lader bare som om vi er ligeglade og blir saa sat af lige midt i en motorvejsafkoersel lige ved lufthavnen! De var mega sure, men vi var glade og havde ingenting at miste, og fandt i loebet af 10 sek en rigtig taxa der koerte os til vores hotel for 80 Yuan! :D Jaa, saa husk at laes i Lonely Planet 5 min FOER du blir snydt!

Vi havde booket to sovesalssenge paa Leo Hostel taet ved The Forbidden City, og det viste sig at vaere et rigtigt backpackerhostel med en masse andre spaendende mennesker, god stemning, stue med sofaer, tv, playstation, bar osv saa det var rigtig hyggeligt! Den foerste nat var der dog ingen af os der fik saerligt meget soevn, det maa naesten have vaeret jetlag, for vi kunne slet ikke sove, selvom vi var i massivt soevn-underskud! Koejesengene var haarde, saa de foelgende naetter lagde vi de to madrasser oven paa hinanden og sov sammen i den ene - ja we know - vi er bare saa meget nyforlovede! ;) Vi bor paa vaerelse med en mand i 50'erne der hedder Kevin og saa en canadisk pige...
Vi gav 48 kr./dag pr. person.

Vi bevaegede os uden for og slentrede lidt rundt i kvarteret - ja kineserne er godt nok ulaekre var vores foerste indtryk, for de gaar og harker og spytter over det hele, og hygiejne er vist heller ikke det de gaar allemest op i! Naar de taler lyder det virkelig som om de er sure, og selv her i hovedstaden er der naesten ingen der taler engelsk. Til det kommer at det konstant ser ud som om vejret er overskyet og taaget - men ja, det er simpelthen bare forurening, saa velkommen til byen hvor solen aldrig skinner (igennem)! Det er 28 grader ca, men selv om her er lummert er det faktisk ikke saa slemt netop fordi solen ikke naar rigtigt igennem.

Vi naaede hen til Tian'anmen Square, verdens stoerste offentlige plads, med et mindested for Mao. Den var godt nok stor - og fuldstaendigt overvaaget af kameraer og politimaend. Det der slaar os, er at dette omraade slet ikke rigtigt ligner en storby, for der er ingen hoejhuse eller noget som vi havde forventet. Det hele er virkelig gammelt og ikke sarligt paent fordi det mest er saadan nogle kommunistbolig-blokke, indviklede el-installationer og smaa huse med bliktage. Generelt er politiet og militaerfolkene over det hele, og ens taske bliver scannet hver gang man skal med metroen...

29. juni:

Naeste morgen havde vi booket udflugt fra kl. 7 om morgenen til 6 om aftenen hvor vi saa en jade fabrik, Ming gravene, et te hus, en silke fabrik og Den Kinesiske Mur! Jade fabrikken, te huset og silkefabrikken var egentlig hvad arrangoererne kaldte 'shopping' hvor man lidt bliver presset til at koebe noget og bureauet faar kommision foar at koere os derhen, men vi soergede bare for at se og laere en masse og afslaa alle koeb - hvilket de jo ogsaa havde sagt at man selvfoelgelig gerne maatte. Alt i alt rigtig gode oplevelser - og spaendende at se hvordan de fremstiller de forskellige ting paa traditionel vis.

Vores eget hotel fortalte at de ikke lavede ture til ming gravene fordi der var for mange turister, men vi var indstillet paa at se dem og krydsede derfor gaden og fik arrangeret turen der. Da vi ankom til gravene af i alt 13 kejsere begravet paa et omraade der er stoerre en Beijing, var der to mennesker foruden os - saa det var rimelig maerkeligt og dumt af vores hotel! Vi saa bare den foerste grav fordi de alle ligner hinanden, og omraadet er saa enormt. Det var rigtig spaendende, og vores guide fortalte at kineserne ikke selv besoeger gravene fordi de tror paa spoegelser. Derfor var der ogsaa en masse ritualer for besoegende - saasom kaempe doertrin som kvinder skulle traede over med hoejre ben foerst og maendene venstre, at man ikke sig tilbage naar man gik defra, foerst efter at have sagt en speciel kinesisk remse osv...

Turen til Muren var ogsaa rigtig sjov, for vi havde valgt at tage til 'komfort' stykket af den - kaldet Mutianyu, som er 2 km langt. Det ligger paa toppen af et bjerg, hvor man kunne gaa op, men vi valgte at tage en cable car i stedet for at kunne bruge vores krafter paa selve Muren. Op og ned gaar det konstant med bittesmaa trappetrin der naesten er umulige at ramme, men en gang imellem kom man til et vagttaarn der var dejligt koeligt og uden trapper! :) Muren blev bygget for at holde mongolerne ude af landet, fordi de havde saa mange krige mod dem - og det var fantastisk at gaa paa et bygningsvaerk hvor dele af det var over 2000 aar gammelt... I alt var Muren over 5000km lang, men nu er den selvfoelgelig flere steder faldet sammen. Da vi var faerdige tog vi den saakaldte Toboggan ned, hvilket er en slags rutsjebane der snor sig hele vejen ned af bjerget, hvor man sidder paa en dims der minder lidt om en roevkaelk, hvor man har et haandtag til at bremse - Det var rigtig sjovt!!

Da vi kom hjem fra turen tog vi til den store shopping gade Wangfujing Street, hvor vi bare daskede lidt rundt, noed en drink, og saa nogle klassiske kinesiske food stalls - en 200 meter lang raekke af smaa madboder. Her kan du faa alt fra nudler og dumplings (kinesiske ravioli) til stegt slange eller skorpion, eller testikler eventuelt?? Badr - vi smagte lidt dumplings, men mistede hurtigt al appetitten, efter at se de lange raekker af raat markeligt koed der sikkert havde ligget der hele dagen, for ikke at tale om lugten! :( Vi besluttede at tage en tuk tuk hjem, og havde hoert fra nogle andre at det ca skulle koste 20 Yuan. Vi fik lavet en aftale med en chauffoer, og han koerte forkert og kunne ikke finde den metrostation vi ville til og proevede flere gange at faa os til at stige af steder vi aldrig havde vaeret foer. Til sidst fandt han den dog og begyndte selvfoelgelig at insistere paa at det var 20 dollars vi havde aftalt! Vi afviste ham selvfoelgelig men saa ville han ikke aabne doeren. Han blev ved og blev ved, men til sidst fik Birna vristet doeren op (man er vel lidt staerkere end saadan en kineser-splejs!), smed de 20 Yuan ind til ham og skred... Endnu en sur chauffoer blev efterladt :)

Puuha, efter denne lange dag, besluttede vi at faa lidt fodmassage - vi havde fundet et godt sted dagen foer, men de havde lukket da vi kom. Vi proeve et nyt sted, og det var naermere en doedsmassage end det var rart! De to piger vi fik startede med at give os et fodbad der skoldede foedderne totalt, bagefter besluttede de at give os en salt-peeling, saa haard at vi foelte huden var ved at gaa af. Efterfoelgende fik vi massage, paa vores mishandlede ben og foedder, og det gjorde egentlig ogsaa bare naller... Til gengaeld vill de meget gerne snakke og laere engelsk, saa vi legede sprogskole mens mishandlingen stod paa og det var ret sjovt at se hvor daarlige de var til det - og den ene sad og lavede noter til udtalen af de engelske ord i kinesiske tegn, hvilket saa rimelig vildt ud! massagen blev fardig og vi gik derfra med en fornemmelse af at de burde have betalt os penge for sprogskolen - selvom de aldrig nogensinde vil laere sproget efter vores bedoemmelse! :D

30. juni:

Vi sov lidt laenge og havde faktisk sovet utroligt godt, da vi besluttede at tage til Sommerpaladset. Vi tog metroen og fandt frem til indgangen der selvfoelgelig havde en kinesisk restaurant paa den ene side og en MacDonald's paa den anden. Vi startede med at bestige selve paladset - med vildt mange trapper - og kom op i et flot tempel. Det var utroligt hoejt oppe og havde en fantastisk udsigt. I gamle dage plejede kejseren og hans familie at tage dertil for at slippe lidt vaek fra varmen i det centrale Beijing. Paladset er omringet af groenne haver og soeer, saa der er god feng sui som man siger :) Vi vandrede rundt i parken, og kom ned til soeen, hvor der var 'The long Corridor', en kilometerlang overdaekket gangsti, usmykket med de flotteste malerier paa hver eneste bjaelke, og ingen af de tusinde malerier var ens! Langs siderne af denne, sad kinesiske familier med boern og spiste mad som en rigtig sommer udflugt, og der var rigtig god stemning. Vi tog en dragebaad over soeen til en lille oe og gik over The Seven Arc Bridge, der var smukt udsmykket med smaa statuer hele vejen langs 'gelaenderet'.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig tur i fine omgivelser, uden mange turister andre end de kinesiske. Til gengaeld er det hele tiden lidt svaert for os at finde mad, for der er mad over det helt, men de har jo lige et par stegte griseklove eller noget der er vaerre liggende, saa det draeber lidt appetitten, plus vi proever at finde steder der ser rene ud, hvilket er rigtig svaert... men vi bliver nok noedt til at bide det i os de naeste par dage hvor vi skal ud i de lidt mindre byer, og saa ser vi ellers frem til Shanghai! Senere paa dagen vandrede vi igen rundt i vores eget kvarter, i de saakaldte hutongs, der er smaa smalle gader der gaar paa kryds og tvaers af hele byen. Vi maerkede rigtigt hvordan livet er her, hvordan hver eneste dag er ens for dem og de passer deres butik mens boernene leger paa gaden eller et lille bord er stillet op saa maendene kan ryge og spille kort. De helt smaa boern render tit rundt i shorts hvor der er klippet hul mellem benene saa de bare kan 'gaa paa toilettet' - her er der ikke noget der hedder bleer!

Til aften er vi alle 4 paa vaerelset inden vores sengetid, og vi snakker lidt med Kevin som vi har indtryk af har rejst meget. Vi spoer hvor laenge han har vaeret paa farten nu, og han svarer 5 aar og kommer saa med den mest utrolige historie i nogensinde har hoert og som vi ikke ved hvad vi skal sige til eller om vi skal tro paa;

Kevin er fra U.S.A og et offer for ulovlig kraenkelse af menneskerettighedderne. Han havde i sine tyvere rejst rundt og proevet at udbrede budskabet om demokrati og frihed (han er meget religioes), og blev derfor vurderet til at vaere farlig for nationens sikkerhed. Han blev fanget og sengelagt, hvorefter de tog proever paa ham og fortalte ham at han havde kraeft og derfor skulle have en masse medicin. Han laa der i 11 aar hvor han kun var oppe i 4 timer om dagen men flygtede saa og fandt senere ud af at de havde loejet for ham, at han aldrig havde haft kraeft men at de bare havde dopet ham med medicin for at holde ham konstant syg, saa de kunne bruge ham til deres forsoeg. han tog til et sted og blev scannet og opdagede at de simpelthen havde indopereret flere mikrochips, computere med gps og alt muligt! Det er fuldstaendigt sindssygt - og saa sagde han noget med at FN var med i det hele og at der var 1000 andre som ham der var blevet udnyttet til forsoeg i alle disse mangeaarige forsoeg. Han blev flere gange fundet igen og igen, bortfoert og folk der hjalp ham forsvandt paa mystisk vis fra jordens overflade, derfor har han i 16 aar ikke set sine 5 boern fordi han ved de ville hjarlpe ham hvis de vidste hvad der var sket, og derfor ville blive draebt. Siden han sidst unslap efter at vaere blevet tortureret og have faaet skaaret sin tunge i 4, har han rejst for penge han fik tildelt i en retssag et sted vi ikke helt forstod... Men ja, det er jo sindssygt hvis det er rigtigt, men man ved jo aldrig - det lyder jo som en daarlig amerikansk film! Han sagde vi kunne google Kevin Burnor og saa kunne vi finde mange artikler osv om ham, saa det maa vi da lige proeve! I hvert fald var han rigtig venlig og hjaelpsom og foraerede os et kort over Beijing og gav os tips til sightseeing - og sagde da ogsaa at han kun havde fortalt os sin historie fordi han vidste at vi ikke ville hjaelpe ham og at vi derfor ikke ville vaere i fare... Det haaber vi saa paa!

1. juli:

Her til morgen pakkede vi saa alle vore ting og gjorde os klar til at checke ud og tage toget til Pingyao i aften, men det viste sig at det kun er torsdag i dag, saa det gemmer vi lige til i morgen, som vi have planlagt, ikke! :D Er sikker paa de troede vi var idoter, i receptionen! Ha ha, saa baerer vi bare alle vores ting op paa vaerelset igen og fortaeller de andre at vi lige blir en ekstra nat!
Vi havde nu en hel dag - uplanlagt, men vi traengte ogsaa til et pusterum efter nogle hektiske dage uden meget soevn, saa foerste halvdel af dagen gik med at slentre lidt rundt i kvarteret og spise lidt snacks.
Om aftenen havde vi gennem vores hotel arrangeret at komme ind at se en opera - meget forskelligt fra den europaiske slags. Forestillingen bestaar af en blanding af sang (hvis man kan kalde det det), musik, skuespil, akrobatik og kung fu-kamp. Der var heldigvis skaerme, hvor replikkerne stod paa engelsk - ellers havde vi godt nok ikke forstaet meget! :-) Det var noget specielt - isaar sangen, som mest bestod af skingre musestemmer. -Men opera er jo kinesisk kultur - og derfor et must-see.

Vi sluttede aftenen af med regionens specialitet Peking and - smaa stykker and, som man dypper i noget med soyalignende substans og placerer det i midten af en tynd pandekage sammen med en stang agurk og en anden ubestemmelig groensag. Derefter rulles det til en wrap og er spiseklar.
Efter endt and tog vi tilbage til hotellet og gjorde os klar den kommende rejse dagen efter.

2. juli:

Sidste dag i Beijing gik med at vi tog i Den Forbudte By - som egentlig ikke er en by og heller ikke forbudt - men har faeet navnet, da man i en periode paa 500 aar, hvor forskellige kejsere boede her, ikke maette komme derind. Tidligere blev adgang straffet med halshugning - idag kan man noejes med godt 50 kroner. Den Forbudte By er Beijings stoerste kompleks af gamle bygninger - og det er STORT. Timer gaar med at vandre over de mange pladser, gaa gennem smalle korridorer og tage hvil i pavillionerne. Efter mange timers vandren gik vi til en soe i naerheden, hvor prinsen har palads ud til. Det var dog ikke muligt at se over de hoeje mure. Her lejerede vi en tamdemcykel og cyklede rundt om soen. Paa et tidspunkt kom vi dog i problemer, da vi var noedsaget til at koere en omvej og kom ud paa en stor vej. Af statistiske grunde vedroerende turistdoedsfald i trafikken, valgte vi at traekke cyklen et stykke og kom saa tilbage paa stien.
Det var en hyggelig og skaansom maade at faa set et stort omraade paa - maaske ikke saa skaansom for Birnas tryghed, da hun sad bagest og dermed ikke havde indflydelse paa, hvor taet paa andre cykler, biler, knallerter og mennesker, vi skulle koere, men skaansom for benene. - Hermed ikke sagt, at Mikkel havde den store indflydelse, da den gamle cykel var lidt svaer at styre :-)

Om aftenen tog vi saa et tog til Pingyao paa Hard Sleeper Class, som er den billigste af soveklasserne, hvor man ligger 6 mennesker i 3 lag i hver kupe. Vi kom ind og der var med det samme en flink ung kineser paa 25 der hjalp os med at finde vores pladser. Resten af aftenen snakkede vi saa med ham om alt og intet og vi havde her for foerste gang muligheden for at stille spoergsmaal om alle de ting der undrede os. Efter at have snakket noget tid, kom et par unge piger paa 14 og 15 over og spurgte paa dered bedste engelsk om de gerne matte staa og lytte med for at oeve deres engelsk - og vi boed dem selvfoelgelig ind at sidde og snakkede ogsaa med dem laenge. Imens var der ogsaa flere af dem i kupeen der ikke kunne tale engelsk der var meget interesserede og fik oversat deres spoergsmaal af ham paa 25. Det var en rigtig hyggelig oplevelse og de sagde til sidst at det faktisk var deres foerste rigtige moede inkluderende samtale med 'foreigners', og at vi var rigtig soede og gode at snakke med. Og rigtig gode til engelsk! :) Vi sagde saa godnat og blev naermest vaekket af flere af dem naeste morgen, fordi vi havde sagt at vi ikke vidste hvornaar vi skulle af (i toget er der ingen der siger hvilken station man er ved - og hvis de goer er det paa kinesisk), saa det var rart at der ikke var nogle problemer der...