16. juli

Uden saa mange timer paa ryggen natten foer var dr doemt restituering - vi tog et tiltraengt bad, fik et ordenligt maaltid og daskede lidt rundt i omraadet. Vi besluttede for at se en af de faa attraktioner i Guilin by; nogle bronze Pagodaer, to hoeje bygninger i klassisk kinesisk stil, hvorfra man kunne kigge ud over den park de laa i. Det saa noget underligt ud at der midt i en by af gamle boligblokke pludselig er en park med to klassiske kinesiske Pagodaer, flot udskykket med farver og diverse klokker og guldting. Men parken med soeen var et hyggeligt sted at gaa rundt uden biler og diverse saelgere. Dem moedte vi til gengaeld, da vi paa vores vej tilbage til hostellet gik paa Guilins hovedgade og de smaa sidegade, som er fyldt med smaa boder, hvorfra der bliver solgt de mest ubrugelige ting. -Men det hele er 'very cheap' og 'good price for you' i en uendelighed. Af og til kan man more sig med at stoppe op, kigge paa noget, saa saelgeren febrilsk proever at finde den ting man kigger paa - men peg for guds skyld aldrig paa noget, saa foelger han dig gerne 100 meter ned ad gaden, men prisen uden man har spurgt bliver lavere og lavere. ;-)
Vi gik tidligt i seng og noed det laekre vaerelse - sammenlignet med det forrige.

17. juni.

Vi stod tidligt op, da vi dagen i forvejen havde arrangeret en baadtur paa Li-floden. Lidt spaendte paa om der dukkede nogen op for at hente os, gik vi ned i hostellets reception og var klar kl. 7. Lyset var slukket og der laa en mand i en sofa og sov. Turen var booket gennem en mand vi havde moedt paa gaden - men vi havde jo faaet en haandskevet kvittering med nogle tegn paa, saa vi gik da ud fra der ville komme nogen at hente os. Utaalmodige ventede vi og det var nu 20 min siden vi skulle vaere hentet, men pludselig ankommer en mini-van, vi viste ham kvitteringen og blev lukket ind, saa nu var vi i hvert fald paa vej.
Vi blev koert til en naertliggende by, hvorfra baadturen skulle begynde. Her blev vi anbragt paa en lille bambusbaad med en motor, som trak den lille skrue for enden af en lang kardan. Langsomt blev vi foert ned af floden, og noed stilheden og den skoenne natur med flotte bjerge paa begge sider.
Efter nogle timer ankom vi til byen Yangzhou. Her gik vi lidt rundt, spiste noget frokost og fik lige set det lokale madmarked - hvor man bestemt kunne koebe alt 'spiseligt' (for os meget uspiseligt). Der var alt fra 'friske' groensager, til hoens og HUNDE! Stanken i koedafdelingen var forfaerdelig, der var blod, fisk og andet snask paa gulvet og vaeggene og dyrene laa stuvet sammen i smaa bure. Selvom vi forinden ikke gjorde det saa meget i koedretter, var det for alvor slut med koed i Kina nu! :-( Birna havde lige en taare i oejet, da vi forlod de ynkelige kaniner samt en blanding af braeksmag i munden - meget appetitligt.
Vi nappede en bus tilbage til Guilin og dovnede den resten af dagen.

18. juli

Friske stod vi op tidligt og nappede bussen til Longsheng hvor vi pludselig blev gennet ud og ind i en minibus midt i et kryds, fordi vi havde sagt vi ville til Dazei (en lille landsby i bjergene). Vi ankom som planlagt og moedte et ungt kinesisk par hvor fyren kunne en del engelsk og hjalp os lidt rundt og begge fulgte os det foerste stykke af vores trek paa omkring 16-20km mellem Dazei og Ping an. Vi gik og vi gik -op af bakker, ned af bakker og det var sindssygt varmt og haardt med de mange stigninger og fald, men hvor var det bare det hele vaerd, for pludselig gaar man der i bjergene omringet af de smukkeste risterasser i lag, som de eneste mennesker man kan skimte i miles omkreds og der er velfortjente hvilepladser i form af baenke spredt rundt omkring... :) Ved 4tiden naaede vi vores destination Ping an, som er en lidt stoerre landsby end Dazei placeret midt i alt det groenne, smukke landskab. Vi fik indlogeret os paa det bedste hotel (havde vi laest) til omkring 80kr for et dobbeltvaerelse! Vi spiste lidt god mad paa en af de lokale restauranter og var ellers saa traette i ben og laar at vi bare noejedes med at betragte udsigten i stedet for at gaa mere rundt. Om aftenen blev det et vildt uvejr, regnen piskede saa hardt ind paa vinduerne at vi var bange for de ikke holdt og gardinerne blafrede indenfor, mens vi saa en krimi i fjernsynet - en af de eneste steder vi havde fundet noget tv paa engelsk... Det var en hyggelig aften og vinduerne holdt heldigvis...

19. juli
Vi skulle denne dag tilbage til Guilin, for at tage et tog videre til Nanning - vores springbraet til Vietnam. Vi soergede for i god tid at gaa mod pladsen, hvorfra busserne gik. Det havde dog vaeret lidt svaert at finde ud af hvad tid 'i god tid' var, for vi havde forhoert os paa hotellet og i en restuarant, hvad tid bussen gik og fik 5-6 forskellige svar, men vidste at der kun var een bus fra morgenstunden. Men vi kom ned til bussen og den afgik umiddelbart efter.
Da vi ankom til Guilin havde vi lige tid til lidt mad og hentede vores rygsaekke, som vi havde faaet opbevaret paa hotellet vi tidligere havde boet paa, og saa gik turen mod togstationen. De saakaldte 'security check' paa togstationerne er blevet ren rutine. Taskerne skal scannes og Birna smider sig paa ryggen og koerer ind gennem scanneren - ej, den gaar ikke, men det virkelig noget af et maseri hver gang at skulle have de store rygsaekke af, for at en uopmaerksom naesepillende mand hurtigt kaster et blik paa skaermen, og taskerne igen skal paa ryggen. :-)
Paa vores togture faldt vi ofte i snak - og denne tur var ingen undtagelse. Vi kom over mange emner lige fra ALLE kineseres had til japanere, blokering af Internettet - f.eks. Facebook - og hvorfor kinesere stirrer saa meget paa 'de hvide', selvom der efterhaanden er ret mange turister. Mange kinesere synes de blaa oejne og den hvide hud er smuk - derfor ses det ogsaa i mange kontaktannoncer, at kinesiske piger soeger 'Western looking man', og Mikkel fik ogsaa en del komplimenter af de noget generte piger - isaar den klassiske 'tall and handsome' er meget brugt! :-)
Vi ankom lidt sent til Nanning og skulle have fat i nogle busbilletter til Hanoi. Vi havde spurgt paa hotellet og havde faaet peget en retning. Vi fandt et sted med store engelske skilte foran, som reklamerede med billetter. Vi gik derind og blev bag disken moedt af en kinesisktalende kvinde - og hun talte KUN kinesisk. Til trods for flere spoergsmaal paa engelsk blev hun ved med at 'svare' paa kinesisk, saa vi slog bare over i dansk. Frustrede over ikke at kunne faa noget information om, hvor vi kunne koebe billetterne forlod vi stedet. Heldigvis henviste Lonely Planet til et sted taet paa vores hotel, og fik endelig koebt nogle billetter til dagen efter. Det var blevet sent saa vi koebte noget hurtigt mad og tog tilbage til hotellet.

20. juli
Dagen stod paa transport. Vi stod tidligt op, og gik mod busstationen, hvorfra vi begyndte den 7 timer lange bustur. Undervejs skulle vi af en gang, for at faa stemplet pas paa det kinesiske immigrationskontor for saa at blive koert i golfbiler over ingenmandsland, og saa ind paa det Vietnamesiske immigrationskontor. Saa tilbage i bussen for at koere de sidste 160 km. til Hanoi.