Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Der er sket en masse siden sidst. Lige nu er vi i Newcastle hvor vi bor hos Pete og Belinda. Efter nogle dejlige dage hos Zonda og Les tog vi tilbage til Melbourne hvor vi havde en enkelt overnatning. Saa tog vi flyveren til Alice Springs, hvorfra vi skulle paa en 3-dages safari i outbacken. Vi blev hentet tidligt om morgenen af vores guide Steve og koerte den lange tur til Ayers Rock hvor vi ankom om eftermiddagen. Det var rigtig varmt, ca. 38grader, saa det var en varm gaatur rundt om stenen. Undervejs fortalte Steve en masse historier om stederne og om hvordan aboriginals havde levet der. Turen var rigtig smuk, vi blev overraskede over stenens stoerrelse og struktur, og isaer historierne bag var spaendende. Vi sluttede dagen af med at se solnedgang og drikke champagne, inden vi koerte ud til vores camp hvor Steve lavede mad over baal og vi sov under aaben himmel. Aldrig i vores liv har vi set en saa flot og klar stjernehimmel, det var helt utroligt.
Naeste morgen stod vi tidligt op og koerte ud og saa solopgang over Ayers Rock og The Olgas, hvilket ogsaa var et utrolig flot syn. Vi spiste morgenmad, inden vi begyndte vores 7,5km vandring rundt imellem The Olgas. Selvom klokken kun var 8, var det utrolig varmt og trykkende allerede. Turen gik lidt op og ned, og varede trods den korte distance alligevel 3 timer. Herefter gik turen til omraadet ved Kings Canyon hvor resten af dagen stod paa afslapning ved poolen, madlavning og hygge ved baalet. Igen sov vi under aaben himmel.
Den sidste dag stod paa vandretur i Kings Canyon, hvor turen startede ved 7 tiden. Det var en utrolig smuk tur med flotte udsigter over baade oerken og canyons. Turen tog ca. 3 timer, vi var godt traette bagefter. Saa da bussen koerte tilbage til Alice Springs blev der slappet af, selvom noget af turen undervejs foregik paa 'dirty roads'.
Alt i alt var det en rigtig spaendende tur hvor vi fik set 3 meget forskellige omraader, som paa hver deres maade var vildt fascinerende. Eneste minus ved turen var de aandssvage fluer, som var utrolig naergaaende fra kl 5 om morgenen til kl 7 om aftenen. Kombinationen af fluer og franskmaend der ikke kan tale engelsk er rigtig daarlig, kan vi hilse og sige :) Vi var paa tur med 9 franskmaend og en dansker foruden os, saa vi fik nok af franskmaend.
Tilbage i Melbourne stod den igen paa afslapning og udforskningen af byen. Vi moedtes med Tim og Johannes fra Svendborg og fik set lidt af Melbournes natteliv. Derudover var vi paa Victoria Market, som er et marked hvor der saelges alt mellem himmel og jord - saa der blev brugt lidt penge. Vi var ogsaa med tram rundt og se nogle af byens forskellige sevaerdigheder.
Efter 3 dage i Melbourne tog vi Greyhoundbussen videre til Canberra, hvor vi havde en enkelt overnatning. Dagen i Canberra gik med en gaatur rundt i byen, hvor vi saa Parlamentet og et kunstmuseum. Det var en fin kulturel dag, som sluttede med at vi tog bussen videre til Sydney.
I Sydney var vi rigtige turister - vi var rundt med sightseeing bussen og saa stort set alt hvad der er at se i Sydney. Vi stod af bussen ved Harbour Bridge og Opera Huset, da dette er ting vi bare skulle se taettere paa. Begge ting var ligesaa flotte som vi havde forventet og det var en rigtig hyggelig dag. Ellers tilbragte vi 2 dage paa Bondi Beach, som er en rigtig laekker strand. Dejligt med nogle rigtige stranddage.
Vi var ogsaa paa heldagstur til Blue Mountain, hvor vi fik set OL-stadionet, de 3 soestre, regnskov, vandfald og en masse flotte udsigter. Det var en flot og hyggelig tur, dejligt lige at komme lidt vaek fra storbyen.
Derudover var vi ogsaa en tur i biografen og se Sherlock Holmes, var ude og spise med Kasper, Jesper og Dennis (3 danske gutter vi moedte paa New Zealand) og ellers slappede vi bare af og noed storbyen.
I tirsdags tog vi morgenbussen til Newcastle, hvor vi moedtes med Pete og Belinda. Tamaras moster Louise har rejst rundt med dem i Sydamerika, saa de var venlige og tilbyde os husly. Eftersom de selv har vaeret backpackere ved de hvad vi havde brug for - saa vi har sovet i bloede senge, faaet vasket toej, set fjernsyn og spist rigtig god mad :) De har 3 dejlige boern, saa der har vaeret nok at se til. Ben er 4, Jen er 3 og Pippi er 6 mdr., alle 3 er rigtig soede og de er rigtig glade for al den opmaerksomhed de faar fra os.
I gaar tog Belinda os med til Hunter Valley, hvor vi var paa nogle vingaarde og fik smagt en masse forskellige vine. Det var en rigtig hyggelig tur i et smukt omraade. Og selvom vi kun ville have smagt et par vine, endte vi med i alt at have smagt ca. 30-40 forskellige vine. Nogle var bedre end andre og vi endte ogsaa med at koebe med hjem til aftensmad og forkaelelse videre hen paa turen.
I aften tager vi natbussen til Byron Bay, saa der faar vi nok ikke saa meget soevn. I loebet af de naeste par dage skal vi ud og surfe og ellers nyde stranden og det gode vejr :)
Det var alt for denne gang, vi haaber I alle sammen har det godt i kolde DK og nyder sneen :) Alt gaar som planlagt hernede, vi skal nok skrive igen naar vi har bevaeget os laengere op ad kysten :)
Mange varme hilsner og tanker fra Downunder.
- comments