Som de sidste 2 dage har det været varmt varmt varmt i Brisbane i dag! Man kan egentlig ikke foretage sig meget andet end at tage til stranden sådan en skøn og solrig mandag! På min vej til stranden var jeg forbi busterminalen for at tjekke, om jeg havde booket rigtigt, da jeg bookede busbillet i går. Jeg har købt et mini-travel-pass fra Brisbane til Sydney, som er billigere end at købe busbilletterne enkeltvis. Men det er nu ikke så let gennemskueligt på deres hjemmeside at booke en plads i bussen, så jeg var nødt til at tage derind og få den søde dame til at tjekke, om jeg havde gjort det rigtigt. Amatør-Mette!

Bagefter tog jeg ind til midtbyen og kiggede lidt på souvenirs. Alle souvenirbutikker har præcis de samme ting, så der var ikke så meget nyt eller spændende end de souvenirs, jeg har set alle andre steder. Egentlig skulle jeg bare have et par formiddagstimer til at gå, så jeg ikke endte på stranden lige ved middagstid, hvor solen står højest på himlen og brænder rigtig meget. Fra 11-12 er det ulideligt at være nogen andre steder end i skyggen, men allerede fra kl. 13 kan man mærke, at det bliver bedre. Så ved 13-tiden tog jeg til stranden og lå der hele dagen. Det er simpelt hen et alt for lækkert sted, og jeg er næsten trist over at skulle forlade det i morgen aften, men man kan jo ikke blive hængende for altid - man skal jo videre. Og de næste 3 stop på min vej til Sydney er rene bade-byer, så der skulle være rig mulighed for badeferie og eventuelt få lidt farve på kroppen.

Jeg blev færdig med min bog ved stranden i dag. Det er bare så ærgerligt at blive færdig med en bog, når den har været virkelig god. Og denne her var virkelig virkelig god! Den hedder 'One Day' og er skrevet af David Nicholls. På dansk hedder den 'Samme dag næste år' og handler om Emma og Dexter som mødes til deres dimissionsfest 15. juli 1988, og så følger man deres liv hver 15. juli i 20 år frem. Fantastisk bog! Man bliver helt trist, når en så god bog slutter. Jeg var dog smart nok til at tage en anden bog med mig fra Melbourne. Lotte efterlod Bjarne Reuters 'Når snerlen blomstrer' og 'Løgnhalsen fra Umbrien', da hun rejste hjem, så jeg tog en af dem med. Jeg ville have 'Løgnhalsen fra Umbrien med', for den har jeg ikke læst før, men opdagede så i dag, at jeg er kommet til at tage 'Når snerlen blomstrer' med i stedet for - Flot Mette!! Nu er jeg så begyndt at læse den, men ved, at den er overstået om max en uge... what to do...

Sidst på eftermiddagen satte jeg mig ved en af de mange cafeer i Southbank Parklands og fik en kop kaffe og nød den sidste times solskin for i dag. Det må man give dem, australierne: de laver rigtig god kaffe! Lidt smådyrt, men godt! Det er alligevel ikke dyrere, end café latte og cappucino på cafeerne ved åen derhjemme, så priserne kender jeg.

Her til aften ved jeg ikke helt, hvad der skal ske. Jeg skal have noget aftensmad om lidt, og så går jeg nok en tur ind til byen og nyder atmosfæren et par timer. Der er liv nok på mit hostel, men jeg synes faktisk ikke, det er ret spændende at hænge ud her, så jeg vil hellere ind til byen, sidde på en udendørs café og nyde livet og atmosfæren, mens der bliver vist live rugby på alle tv-skærme i hele byen. Reglerne forstår jeg ikke helt endnu, men jeg prøver at sætte mig ind i spillet. Det minder om footy, men er alligevel en del anderledes.

I morgen har jeg en hel dag ved stranden og i byen, inden jeg skal med bussen til Surfers Paradise kl. 19.30. Det tager heldigvis kun halvanden time at komme dertil, så busturen bliver ingen sag.

Her kommer en tanke, jeg har haft de sidste dage. Den er sikkert fuldstændig ligegyldig, men jeg deler den lige med jer alligevel Jeg har op til flere gange set australierne tale i telefon med headset, som jo er så smart, at man har begge hænder fri, mens man taler. Men alle sidder eller går med telefonen helt oppe ved munden, så personen i den anden ende kan høre dem. Så tænker jeg bare, hvad pointen med head-settet er?? Når de alligevel bruger den ene hånd til at holde telefonen op til munden, kan de ligeså godt holde den op til øret, som man normalt gør og droppe head-settet. Jeg forstår ikke helt fidusen.... Anyway.... det var bare en flyve-tanke (Og er ordet 'fidus' ikke bare et fedt ord!! Det dækker virkelig meget! Jeg skal bruge det noget mere )

Jeg slutter for nu. Der er ikke mere at berette. Men I hører fra mig, når jeg kommer til Surfers Paradise - som også hedder Gold Coast. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvorfor byen har to navne...

Hav det skønt!

Mette