Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg tilbage fra min tur til Whitsundays! Det var en helt igennem fantastisk oplevelse!!
Vi sejlede fra marinaen kl 8.00 lørdag morgen og begav os ud mod Whitsundays-øerne. Skibet var et sejlskib med en skipper og to medarbejdere om bord. Vi var 11 gæster, hvilket ikke er ret mange, da skibet kan have 20 mennesker, men jeg synes 11 mennesker var lige tilpas. For første gang var der hverken tyskere eller asiatere med på turen. Jeg blev helt overrasket Der var 5 franskmænd, som var åbne og snaksalige - også på engelsk, hvilket kom bag på mig. Derudover var der 2 italienere, 2 schweizere, 1 brite og mig. Vi var faktisk et rigtig godt hold, for alle var åbne for at snakke og lære hinanden at kende. Og jeg skal love for, at man kommer hinanden ved 14 mennesker (inkl. besætning) på en båd, som ingen kan slippe væk fra i ca. 24 timer. Det var rigtig rigtig hyggeligt.
Vi sejlede ud til den første ø, som hedder Hook Island, hvor vi snorklede og så koraller og smukke, farverige fisk. Det var mindst ligeså smukt som i Cairns, så de kloge folk der siger, at man skal så langt nordpå som muligt for at se de smukke koraller, har altså ikke helt ret. Det var mindst ligeså enestående her! Dog snorklede vi ikke ret længe, for vandet var hundekoldt!! Vi havde 'stinger-suit' på - en slags langærmet og langbenet våddragt, som beskytter os, hvis vi skulle blive stukket af brændmænd, som hernede er ret farlige at blive stukket af. Besætningen bildte os desuden ind, at vores stinger-suit ville holde os varme, hvilket på ingen måde var sandt. Mødet med det iskolde vand var virkelig et kuldechok for os alle, og ingen kunne holde til at være i vandet mere end 20 minutter. Da vi kom op på båden igen forsøgte vi alle at få varmen, men det var ikke nemt, fordi vinden var så kold. Det var den under hele turen, så hvis ikke man sad i solen, frøs man rigtig meget. Jeg er glad for, at jeg pakkede en masse varmt tøj, som jeg kunne tage på, da aftenen faldt på, for det var virkelig virkelig koldt. Efter første snorkletur var mine læber blå i 2 timer efter, og jeg fik først rigtig varmen igen efter 3 timer. Det var ikke så sjovt.
Efter første snorkeltur spiste vi frokost. Maden ombord var rigtig lækker, og man fik virkelig noget for pengene. Alt var godt tilberedt og pænt serveret, og der var masser af det, så man kunne bare spise løs - det var en helt anden oplevelse end toastbrød med humus . Efter frokost, og da alle var tørret godt igennem, sejlede vi videre til næste snorkledestination, som var en lille ø kaldet Dundanell Island. Her var der dog kun 6 mand, der kravlede i den våde og kolde stinger-suit og snorklede igen. Jeg var ikke en af dem. Jeg havde nok i at få varmen igen på en solplet, hvor der var næsten vindstille. Desuden har jeg både snorklet og dykket i Cairns, så jeg behøvede egentlig ikke se det en gang mere. De 6 modige mennesker kom også op igen efter 10-12 minutter. Så var grænsen nået!
Da de 6 var kommet op i båden igen var der eftermiddagskaffe og te med småkager til. Det var kanon hyggeligt. Vi sad nogle timer i solen i næsten vindstille vejr og fik en varm kop kaffe eller te og bare hyggede os. Her fik vi snakket en del med hinanden og lærte lidt om hinandens baggrund, jobs osv. Det var virkelig hyggeligt.
Vi sejlede hen til lørdagens endestation: den største ø i ø-gruppen, Whitsunday, hvor vi spiste aftensmad og skulle se solen gå ned. Det var så smukt, at jeg ikke har ord for at forklare det. Vi fulgte med i alle de forskellige farvenuancer himlen og vandet dannede, mens solen gik ned bag en bakketop på en lille ø. Det var helt enestående, og jeg har tage alt alt for mange billeder af den solnedgang, men den var blandt de smukkeste solnedgange, jeg nogensinde har set. Og den er specielt smuk, når man er på vandet, fordi man befinder sig midt i alt røde, lilla, lyserøde vand. Det var en vidunderlig oplevelse!!
Efter solnedgangen begyndte folk at blive trætte efter en lang dag på vandet. Klokken var 19.30 og mange begyndte så småt at gå til køjs - bogstaveligt talt. Vi var dog nogle stykker som blev siddende på dækket pakket ind i trøjer, jakker, sokker og tæpper og holdt os vågne med snak, fordi det ikke ville nytte noget at gå i seng før klokken 20.00, fordi vi så ville vågne kl. 01.00 og kukkelure op i loftet. Det var en kanon hyggeligt aften, hvor vi virkelig fik snakket om mange af de ligheder og forskelligheder alle vores forskellige nationaliteter har. Det var rigtig spændende at være med til.
Klokken 22.30 kunne vi dog heller ikke holde til mere og kravlede i seng. Jeg sov med sokker, leggins, t-shirt og lang trøje på, fordi der var åbent fra dækket og ned i soverummene, og det var en ret kold aften. Det var fuldstændig stjerneklart, og der var ikke en sky på himlen, hvilket var utrolig smukt, men også ekstremt koldt. Og i Queensland sover man ikke med dyner, men med lagen og evt. et tæppe, hvis det er koldt, så jeg var fuldstændig pakket ind, da jeg lagde mig i min ubehagelige køje. Man kunne ikke rigtig vende sig, den var enormt smal og ikke ret lang, så det var en udfordring at finde en passende sovestilling. Jeg vågnede 3 gange i løbet af natten for at pakke tæpperne omkring mig og prøve at ligge behageligt - hvilket aldrig rigtig lykkedes.
Søndag morgen begyndte med solopgang for de morgenfriske klokken 06.05. Jeg var ikke en af de morgenfriske, men forsøgte at sove bare lidt længere. Klokken 07.00 begyndte dagen med morgenmad, og derefter blev vi sejlet om på den side af Whitsunday, hvor White Haven stranden ligger. Det er den strand, alle postkort fra Whitsundays er taget fra, og den var virkelig ligeså smuk og enestående, som postkortene viser. Det er herfra dagens billede kommer. Den var - ligesom solnedgangen - ubeskriveligt smuk, og det er svært at finde ord til at forklare, hvad det er der gør den så speciel. Men det er noget med tidevandet, og det helt hvide og fine fine sand, som dækker bunden, og som kan ses gennem det blå/grønne vand. Det er enestående! Vores skipper fortalte os, at det sand, der findes her kan bruges til at lave glas af. Så rent og fint er det. Og det mærkede jeg også, da vi gik ned på stranden og gik ovenpå det. Helt helt fint og næsten uberørt nogle steder. Det var en rigtig smuk oplevelse. Vi havde et par timer på stranden, men igen var vinden for kold til at man kunne ligge og tage sol, så det blev til gåture rundt på stranden og tage en masse billeder i stedet for. Tilbage på båden spiste vi frokost, inden vi vendte næsen tilbage mod Airlie Beach. Med sejlbåd er det en tur på 4 timer, og med den kolde vind som selskab sad vi igen på solpletterne pakket ind og små-snakkede. Vi var tilbage omkring klokken 16.00, hvor vi skiltes og gik hvert til sit i nogle timer, hvor vi kunne tage en lur og et bad, og så mødtes vi på en restaurant, der hedder Down Under bar, og spiste aftensmad sammen og snakkede om weekendens oplevelser. Det var en rigtig god afsluning på aftenen, og vi drak også et par øl efterfølgende, men alle var trætte og udmattede efter et døgn i frisk luft, sol, vind og meget lidt søvn, så aftenen sluttede tidligt, og vi ønskede hinanden forstat god rejse, inden vi skiltes i alle retninger af Australien. Det har virkelig været en skøn og helt enestående oplevelse, som virkelig er et must at opleve, hvis man kommer til Australien!
Nu her har jeg siddet og lagt billederne over på min computer og kigget dem igennem. De er simpelt hen så smukke, at man har lyst til at komme derud og opleve det hele en gang til. Men det må blive en anden gang, for i morgen går turen videre til Hervey Bay og Fraser Island, hvor jeg har 2 overnatninger. Jeg håber Fraser Island har noget at byde på, for ellers vil jeg komme til at fortryde, at jeg ikke bare tog direkte til Brisbane. Det må tiden vise, og jeg glæder mig til at komme videre nedad. Jeg har hele dagen i morgen i Airlie Beach, for bussen kører først klokken 19.00, så jeg tror jeg vil besøge lagunen og ellers udnytte mit gratis internet lidt endnu. Jeg skal i hvert fald lige følge med i medierne - både omkring valget derhjemme, men også om der er sket noget i New York i forbindelse med 10 års dagen for 11 september. Min 11 september er allerede forbi, men i New York er den vist så småt ved at begynde, så i morgen kan jeg følge lidt med på nettet.
Jeg vil slutte for nu. Jeg er fuldstændig udmattet og meget meget træt efter en fantastisk weekend og enestående, ubeskrivelige oplevelser på vandet!
Jeg laver nok en lille kort opdatering i morgen, inden jeg tager med bussen - bare fordi jeg kan Og ellers hører I nærmere, når jeg kommer til Fraser Island.
P.s: Jeg blev ikke søsyg overhovedet på turen, og her kommer mit bud på grunden til det:
1. Jeg tog søsygepiller hver 6. time.
2. Vi var ikke i nærheden af at sejle ligeså hurtigt som Katamaran-båden i Cairns gjorde.
3. Jeg sad ikke med ryggen til sejlretningen på noget tidspunkt.
4. Vi spiste kun, når skibet holdt helt stille.
Dette er altså de gyldne råd, hvis man har tendens til søsyge - og dem vil jeg selv huske på fremover!
God vind!
Mette
- comments
Mor Hej Mettchen! Flot billede! Tak for en dejlig lang beskrivelse af en helt fantastisk tur! Den har jo på alle måder været en stor oplevelse. Godt at få den med i bagagen. Sidder forøvrigt lige nu og ser mindehøjtideligheden fra New York, meget bevægende. Godt, du fik styr på søsygen og fortsat god vind. Pips var forøvrigt med til at rette stile igår....Knus fra Mums.
Farmor Sikke dog en oplevelse du har haft - og en virkelig god beskrivelse. Det er som om, man er der selv. Vi glæder os til den næste beretning. Dejligt at du fik så meget samvær med disse mennesker - og havde det godt med det. Vi håber, det næste også bliver godt. Rigtig mange knus herfra.