I dag havde vi ikke sat alarmen til, og sov derfor til vi vågnede. Det var tiltrængt! Da vi endelig tog os sammen til at komme ud af fjerene, fik vi pakket det sidste, og vi fik ALT proppet i den store rygsæk. Den er godt nok blevet tung, nu hvor alt vores varme tøj er gemt nederst i tasken.

Igen skulle vi finde et nyt hotel, og pga. de tre dages festligheder her i byen, er det stadig svært at finde et hotel til rimelig priser. Efter vi havde gået lidt rundt med tunge tasker i høj solskin, besluttede vi os for at tage en taxa, og så bare køre rundt til en masse hoteller. Vi fandt en sød kvindelig chauffør, og efter to steder hvor vi ikke kunne få noget, ringede hun til et hotel. De havde et værelse til 14 dollars så det tog vi. Endnu engang har vi fået et værelse, der ikke er noget at råbe hurra for. Der er fyldt med skimmelsvamp på væggene, der stinker forfærdeligt og i receptionen er der masser af firben på væggene. Men sådan er det, man kan ikke vinde hver gang. Vi smed taskerne på værelset, tog noget badetøj på, pakkede en taske med kamera, penge, håndklæde og solcreme, og gik over på den anden side af gaden, for at leje cykler. For 2 dollars fik vi hver en fin cykel. Inden vi kørte til stranden, skulle vi finde det kontor, hvor vi skulle sige, vi skal med bussen videre til Nha Trang i morgen. Damen i receptionen på hotellet havde tegnet det ind på et kort, og det skulle være forholdsvis tæt på hotellet. Det gjorde det også, men når man som os køre forkert, kan en tur på 5 minutter godt blive til en tur på 1 time. Godt vi ikke var på gåben! Endelig kunne vi komme til stranden. Det var en rigtig fin tur med flot natur og hyggelige landsbyer. Stranden Cua Dai er rigtig dejlig, med masser af palmer og fint sand. Desværre var vandet lidt koldt og der var rigtig mange bølger, så det blev ikke til en dukkert i dag. Men det er vi ikke i tvivl om, vi nok skal nå.

På vej hjem, gik Mettes cykel pludselig i stykker. Forbremsen havde sat sig fast, så forhjulet kunne slet ikke køre rundt. Ved hjælp af tegnsprog, fik vi en lokal, ikke engelsktalende mand, til at hjælpe os. Heldigvis fik han det ordnet, men det så ud til, at hjulet var ved at falde af, men cyklen klarede turen tilbage til Hoi An. Efter vi havde afleveret cyklerne, gik vi ned for at se vores skræddersyede tøj. Vi blev begge positivt overraskede, og er glade for resultatet. Der var nogle små ændringer, noget skulle syes lidt ind, og noget skulle være lidt kortere. I morgen formiddag skal vi ned og se, om det så passer. Mette valgte at købe en kjole mere, så den henter vi også i morgen.

Efter 1½ time, kunne vi gå ud på gaden igen, og så kiggede vi lidt på sko. Man kan få lavet sko, så de passer perfekt til ens fod, og så selv bestemme, hvordan de skal se ud, hvilket materiale og hvilken farve. Vi så lidt forskelligt, og valgte så at spise aftensmad, så vi kunne tænke lidt over, hvad vi ville have. Vi fandt en hyggelig restaurant helt ned til floden, hvor maden var noget af det bedste vi endnu har fået her i Vietnam. Mens vi sad der, købte vi både nogle peanuts og tørrede bananer, samt et armbånd.

Efter den dejlige middag, gik vi ned og kiggede på sko igen. Mette har bestilt nogle sandaler, og Louise købte nogle stiletter, som allerede var lavet og passede, og bestilte så også et par sandaler. I eftermiddags hævede Louise 1.000.000, og kan nu igen i morgen hæve yderligere 1.000.000. Godt vi snart skal videre, man kan købe sig fattig her i Hoi An :)

Nu sidder vi på en hyggelig lille restaurant/café og får en kold øl, øllene er ret lyse hernede, så Louise kan også være med den øl-drikkende Mette. Nu varer der ikke længe, inden vi smutter tilbage til hotellet og gør klar til en dag, hvor der skal prøves tøj og sko, formentlig på en lille sejltur og byrundtur, inden vi i morgen aften tager natbussen videre mod Nha Trang.