Dagen startede endnu engang tidligt, og vi blev hurtigt klar til at gå ned at få morgenmad. Vi ville ikke gå glip af morgenmaden igen i dag, så vi var nede ved restauranten i god tid. Dem der arbejder på det hotel, er virkelig dårlige til engelsk. Det betyder, at det er temlig svært at kommunikere med dem. Det tog derfor vildt lang tid, at få lov at checke ud, og få betalt. Vi havde taget to øl i minibaren, og vi havde fået vasket tøj, men det snakkede hun ikke noget om, så det har vi ikke betalt for. De har ikke særlig styr på tingene, men det var alligevel et super lækkert sted, og vi møder nok ikke noget lignende, før vi kommer til Sydthailand.

Efter morgenmaden, gik vi hen til turistkontoret, hvorfra bussen kørte. Efter næsten 5 timer i bus, blev vi sat af i Ho Chi Minh City. Efter vi havde kigget på flere hoteller og guesthouses fandt vi et fint sted. Vi fik værelset, og var så småt ved at pakke ud, da vi ikke kunne finde fjernbetjeningen til vores aircondition. Vi gik derfor ned og bad om den, men fik så at vide, at det ikke var med i prisen, og derfor måtte betale ekstra. Hun havde først sagt vi skulle betale 12 $, og vi spurgte om det var inklusiv aircondition og wifi, hvortil hun svarede ja. Nu ville hun så have, at vi skulle give 2 $ mere for at få aircondition. Og ellers kunne vi få et mindre værelse lidt billigere. Vi blev sure over, hun prøvede at snyde os på denne måde, så vi tog rygsækken på, og gik ud for at finde et nyt sted. Vi fandt et kombineret apotek og hotel, hvor prisen er 9 $ uden aircondition (kun en blæser), og 12 $ inklusiv aircondition. Vi ville gerne betale 3 $ for aircondition, for værelset var rigtig varmt. Men, men, men! Hvem har sagt det hele skal være nemt? Aircondition virkede ikke, og vi stod i lang tid, og prøvede at forklare den vietnamesiske pige (som intet forstod på engelsk), at der altså ikke kom noget kold luft ud. Derfor besluttede vi os for, at vi bare ville nøjes med blæseren.

Vi gik ud for at få noget frokost, og derefter fandt vi et marked, som Lonely Planet anbefaler. Der var ikke noget spændende ved markedet, som vi smuttede hurtigt ud igen. Vi satte os i en park, og kiggede lidt på nogle brochure om forskellige ture, vi havde fået på et turistkontor, efter vi havde spist. Der kom nogle unge studerende hen og spurgte, om de måtte sætte sig og snakke med os. Vi sagde naturligvis ja, og de spurgte os om en masse ting, hvilket sprog vi snakkede i Danmark, hvad vi lavede, hvad vi skulle når vi kom hjem fra rejsen osv. Der kom flere til, og de synes vidst det var lidt sjovt at snakke med os. Den ene dreng anbefalede nogle ting, vi kunne se her i byen. Der var kommet en ældre kvinde til, og hun hjalp med at finde det på vores kort. Hun spurgte, om hun skulle vise os det, og vi sagde, at det måtte hun da meget gerne, hvis hun havde tid og lyst. Vi gik nu med den 31 årige kvinde ud på sightseeing. Vi gik hen til Notre Dame, en stor, smuk kirke, hvor vi gik ind for at kigge. Vi fik lige det sidste af en gudstjeneste med. Kvinden havde aldrig været i en kirke før, så hun sagde, at hun bare ville gøre det samme med os, altså det med at gøre korsets tegn osv. Men da vi jo ikke gør så meget i det, med at gå i kirke, gjorde vi bare som de andre, der var i kirken. Vi gik videre til det store post kontor, som er en stor flot bygning. Derefter gik vi hen til nogle stormagasiner, hvor vi slet ikke følte vi var i Vietnam. De minder om Magasin, Salling eller et andet stormagasin. Derefter gik vi hen til The turtle pool, en stor sø, der danner en rundkørsel.

Vi så desuden The War Museum og National Liberary udefra, og vi kom forbi et par parker. Efter et par timer i selskab med den søde vietnamesiske kvinde, skiltes vi. Vi gik op på værelset, hvor vi hentede vores visakort, så vi kunne komme ned at bestille nogle ture. Vi tager i morgen på en tur til et tempel, som vidst er en blanding for mange forskellige trosretninger, der udover skal vi til Cu Chi tunnellerne, som blev lavet i forbindelse med Vietnam krigen. Vi bestilte også en tur, hvor vi skal ud til Mekong Deltaet, hvor vi skal ud at cykle, sejle og bo hos en lokal familie. Onsdag sejler vi ind i Cambodia, og kan dermed sige farvel til Vietnam. Nu vil vi i seng, for vi skal endnu engang tidligt op i morgen. Godnat og sov godt.