I går, lige inden vi faldt i søvn, bad vi i fællesskab en bøn til Gud. Vi bad om godt vejr, så vi kunne komme ud at sejle i Halong Bay bugten, og ikke havde kørt forgæves. Da alarmen vækkede os kl. 6.20, vågnede vi op til gråvejr og blæst. Så vi gik triste ned til morgenmad kl. 7.00, og vores guide fortalte, at myndighederne ikke ville lade folk sejle ud. Vi blev alle 8 (os, de fire danskere samt det ældre hollandske par) meget skuffede, og endnu engang røg humøret helt i bund. Dog ville vi kl. 8.30 få en ny opdatering, så vi gik tilbage til vores store værelse, hvor vi fik sorteret lidt i alle vores billeder. Da klokken blev 8.30 mødtes vi med guiden nede i receptionen for at blive opdateret. Myndighederne ville stadig ikke lade folk sejle ud. Øv! Kl. 9.30 ville myndighederne dog komme med et svar på, hvorvidt det blev muligt at sejle ud i dag. På dette tidspunkt havde vi mistet alt håb, og vi var alle 8 blevet enige om, at vi med det samme ville tilbage til Hanoi, hvis myndighederne aflyste al sejlads, da vi så ville have en chance for at få ændret vores tog-/busbilletter til i aften, frem for i morgen aften. Kl. 9.30 fik vi nyheden om, at vi ikke kunne komme af sted, men at vi ville vente til kl. 10.00, for at give det en sidste chance. Hvis klokken blev mere end 10.00 ville vi nemlig kunne nå at komme ud, og se alt det der var planen. Kl. 10.00 overgav guiden den triste, men forudsete besked, at vi ikke ville komme af sted. Vi skulle derfor blive på hotellet, hvor vi så skulle spise frokost, og kl. 13.00 ville en bus fra Hanoi hente os, og køre os tilbage til Hanoi.

Kl. 11.30 gik vi ned til frokost, og mens vi nød den lækre mad, kom vores guide smilende ind i restauranten. Det lyste ud af ham, at han havde noget positivt at fortælle. I går og i formiddags var det tydeligt at se på ham, at han var ked af, han ikke kunne give os de oplevelse vi havde set frem til. Han fortalte, at myndighederne havde lukket op for sejlads i Halong Bay bugten, og hvis vi var interesserede kunne vi komme ud at sejle, og oven i købet overnatte på båden som hele tiden var planen. I formiddags havde vi nemlig fået at vide, at hvis vi kom ud at sejle, ville vi ikke komme til at overnatte på båden, pga. det dårlige vejr. Vi blev alle vildt glade, og smilene kom frem igen. Alt vores negativitet forsvandt, og vi sendte en stor tak op til Vorherre.

Ude på båden, som faktisk er en 16 personers båd, fik vi alle 8 en nøgle til vores kahyt, som har eget bad/toilet. Båden er vildt hyggelig, og der er meget plads, idet vi jo kun er halvdelen af, hvad der burde være på båden. Der gik noget tid inden vi kom af sted, for efter ulykken her i Halong Bay for en måneds tid siden, hvor et skib sank, og 12 personer duknede, er der blevet meget mere kontrol med hvem der er på bådene. Desuden er alle både blevet tjekket godt og grundigt, så sikkerheden er i top. Før ulykken, var der 160 både, der sejlede rundt med tursiter, i dag er der kun 80 både, de resterende 80, levede ikke op til kravene. Dette gjorde os trygge ved at sejle ud, da vi nu ved, at sikkerheden er i orden.

Der gik noget tid, inden vi nåede vores stop for dagen. Vi sejlede ud til en grotte, der ligner lidt en drypstensgrotte. Den var rigtig flot og stor, og stenene/klipperne ligner forskellige ting/dyr. På turen hen til grotten, kunne vi nyde synet af nogle af de ca. 2000 øer/klipper der dukker op over havets overflade, her i Halong Bay bugten. Det tog ca. 2 timer at sejle derhen, så vi snakkede med de to andre piger. Vi fik en lille kage, og købte en kop varm te, for det var mega koldt. Tee var ikke særlig god, men den gav lidt varme.

Da vi kom tilbage fra grotten, gik der halvanden time inden vi skulle spise. De to kærestepar spillede kort, og vi sad og talte lidt med det ældre ægtepar fra Holland. De spurgte, om vi ville spille kort, og det sagde vi ja til. De lærte os et spil, der minder meget om 500.

Til aftensmad fik vi vietnamesisk mad, som bestod af en masse forskellige retter, som alle var anrettet rigtig flot, se evt. billederne. Der var bl.a. muslinger, og dem prøvede Louise at smage, men det blev kun til en enkelt. Mette havde fået fisk nok for i dag, til frokost havde vi nemlig smagt rejer, som vi selv skulle pille. De blev nemlig serveret som de nu engang er inden de bliver pillet, nemlig med hoved (inklusiv øjne og følehorn), ben og hale. Aftensmaden var rigtig god, og nu var der tid til hygge. Vi spillede videre med det hollandske par, inden de gik i seng. Vi 6 unge, blev lidt længere oppe, og vi lærte de andre det nye spil.

Da vi kom ned i vores kahyt, fungerede vores aircondition ikke, så der var kun 14 grader. Vi fik en af de 5 ansatte på skibet ned for at hjælpe, men han kunne ikke få det til at virke, så vi måtte få en ny kahyt, hvor vi nu for første gang i dag, har fået varmen. Inden vi smuttede til køjs, tjekkede vi lige at der ingen rotter er i kahytten, for man ved jo aldrig her i Vietnam. Samtidig afprøvede vi redgningsvestene, og vi håber ikke at vi får brug for dem, for de er virkelig ikke særlig gode, efter vores vurdering. Vi ligger nu i vores lagenpose, med dynen trukket helt op over næsen, og er efter en tiltrængt Snickers, klar til at blive vugget i søvn af de små bølger i den naturskønne bugt. Godnat og sov godt.