Efter morgenmad var vi klar til at blive hentet, og kørt til den båd der skulle sejle os til Koh Tao. Selvfølgelig kom bilen ikke til tiden, men det er vi jo efterhånden vant til. Da vi så bilen tænkte vi, det må da være en joke, men det var det ikke! Det var en firhjulstrækker med lad, og der var kun plads til 2 udover chaufføren indenfor. Mette og Sari kom ind, og vi andre hoppede om i ladet sammen med alle vores tasker. Det var noget af en oplevelse, at sidde klemt mellem takser og ben. Vi kan godt hilse at sige, at man ikke sidder godt på sådan et lad. Men det var nu ret sjovt. Da vi kom hen til båden, fik vi byttet vores billetter, og ventede så lidt tid, inden vi kunne komme på båden sammen med de mange andre der stod og ventede på at komme til Koh Tao. Vi var heldige at få nogle pladser, det var ikke alle der kunne få et sæde nemlig, nogle måtte sidde på trapperne.

Efter et par timer, og en lille lur, på båden, ankom vi til Koh Tao. Her mødte vi Rikke og Majbritt, som skulle videre fra Koh Tao. Det var helt sjovt at se dem igen, for vi troede jo ikke vi kom til at se mere til dem her i Thailand. En dame stod og hjalp folk med at finde taxa'er, så vi sagde at vi gerne ville køres til østsiden, for der skulle det være bedst at snorkle, og da ingen af os skal dykke, er det jo så bedst at tage om til østsiden. Efter lidt ventetid, kom en bil. Endnu engang var det en firhjulstrækker med lad. Denne gang var der dog sæder omme på ladet, så der skulle vi alle 6, sammen med vores tasker placeres. Hold da op en tur! Den var meget vildere end den første tur i dag. Vi kørte af små veje, op og ned, og i skarpe sving. Vi sad alle 6 og lignede tosser, hver gang vi drejede. Men det var nu en sjov tur.

Da vi blev sat af, blev vi vidst alle 6 skuffede, vi to gjorde i hvert fald! Vi var kommet til det sted, der skulle være det bedste sted for snorkling og afslapning på stranden. Vi havde forventet lækre hoteller, en bounty strand, nogle butikker og hyggelige restauranter. I stedet kom vi til en lille bugt, hvor sandet var meget groft og med mange sten, hvor der lå 5-6 hoteller, og ingen restauranter eller butikker. Vi gad nok vide, hvordan vi så ud i hovedet. Der lå to piger på stranden, der lå og kiggede på os, og grinede lidt. Det viste sig, at være to danske piger, og de har jo nok grint lidt af, hvor negative vi var. Vi satte taskerne, og mens Jonas, Rune, Mette og Sari passede på dem, gik vi ud for at tjekke de forskellige hoteller ud, så vi ikke skulle gå med vores tunge tasker. Vi fandt et hyggeligt sted, med pool og hyggelige bungalows. Ikke nok med det er rigtig hyggeligt, det er også det billigste. Det kan vi li'! Mens vi gik og kiggede på hotellerne, var det som om, det gik op for os, at der faktisk er ret hyggeligt alligevel, og at det ikke gør noget, at der ikke er butikker og et stort udvalg af restauranter. Der er ingen mennesker på stranden, og man føler næsten man har det hele for sig selv. Vi gik tilbage til de andre og fortalte om stedet. Vi fik 3 værelser, vi fire piger fik to sammenhængende bungalows, og skal så dele bad og toilet. Da vi havde fået sat vores tasker i den hyggelige bungalow, gik vi ned i restauranten for at få lidt at spise. Da vi havde spist, sad vi og lagde lidt planer for, hvad der skal ske nu. Vi tager en overnatning her, og i morgen tager vi så ud for at snorkle, og kl. 17.00 tager vi tilbage til vestsiden, hvor vi tager en overnatning. Der bor en dansk familie på hotellet, og de fortalte om en ø der hedder Koh Lanta, som skulle være rigtig lækker. Derfor overvejer vi nu, at tage dertil efter Koh Tao. Men nu må vi se, hvad der sker. Da det blev aftensmads tid, gik vi ned til en restaurant lidt længere nede af stranden, hvor vi fik noget god mad, som blev indtaget på gulvet. Vi sad på små puder på gulvet. Det var rigtig hyggeligt. Til dessert fik vi en pandekage med nutella, virkelig lækkert!

Tilbage på hvert vores værelse, sad vi i sengen og hyggede os, mens vi skrev de sidste postkort, lagde billeder ind og slappede af. Vi har firben på værelset, men vi har vænnet os til dem nu, så nu jagter vi dem ikke længere. Vi kan alligevel ikke fange dem, og de kan komme ind alle steder. Men dem vi har boende hos os her, larmer helt vildt, og Mette har flere gange sagt til dem: "Hold jeres kæft, hvis I skal være herinde. Ellers er det ud!", men det hjælper desværre ikke rigtig.

Da klokken var 2.00, og vi næsten var på vej i seng, så Louise noget bevæge sig udenfor. Det var Mette og Sari i undertøj, der stod med en paraply. Der er et eller andet dyr der nærmest gnaver eller skraber på deres tag, og de kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var, så de gik ud for at se, om de kunne se noget. Vi gik ind for at høre, og den var god nok. Det lød som om, der snart ville komme hul i taget, og et dyr falde igennem. Mette I og Louise tog pandelamper på, lommelygte og paraply med, og gik så rundt om huset for at lede efter dyret. I mens stod Mette M og Sari og holdt vagt ved døren. Mette I og Louise fandt ikke noget, og turde ikke gå helt om bag ved huset, så vi gik igen hver til sit, og nu håber vi så, at Mette og Sari kan sove uden de mærkelige lyde. Godnat og sov godt!