Saa er vi ankommet til Cape Town, og vi er ved at naerme os enden paa vores Afrikatur. Siden sidst har vi bevaeget os rundt i Namibia og Sydafrika. Vi har vaeret paa bushmenvisit i en lille by naer Rundu. Vi camperede taet paa deres lejr, og i loebet af ingen tid, var vi omringet af en masse boern. Med hjaelp fra nogle ivrige boern fik vi hurtigt slaaet vores telte op, og saa var der tid til en omgang fodbold. Vi spillede mzungu(hvide) mod de lokale. .... Naeste morgen skulle vi besoege stamme i deres rigtige outfit. Vi fik en lille rindvisning i skoven af deres medicinmand, som viste hvilke planter der har helende effekter, hvordan en bushman jager og overlever i bushen. Det var en spaendende rundvisning i stammen.

Derefter var naeste stop Etosha nationalpark, hvor vi skulle paa gamedrive i Giz, trucken. Vi kom ind paa en laekker campingplads inde i parken, fik slaaet vores telte op og naaede lige en lille dukkert i poolen inden vi begav os ud paa vores gamedrive. Vi saa nogle forskellige ting paa vores tur bl.a. loever. Paa campingpladsen var der et vandhul, hvor man om aftenen kan vaere heldig at se dyr. Men heldet var ikke paa vores side. Naeste morgen tog vi paa endnu en gamedrive rundt i parken, dog uden det store held. Vi fortsatte derefter videre til en anden campingplads inde i parken. Til middag holdte vi pause paa en campingplads hvor vi kunne faa en lille dukkert. Poolen var omringet af danske boern, hvilket var en lidt maerkelig oplevelse. Fremme paa campingpladsen var det igen direkte hen til poolen i den stegende hede. Det medfoerte at vi kun var 10 paa gamedrive. Det var en god safari, hvor vi fik set en doeende hunloeve, et sort naesehorn, elefanter og meget andet.

Endnu en morgen var vi tidligt oppe, denne gang for at koere til Spitzkopp, som er store stenformationer ude midt i ingenting. Vi var fremme ved Spitzkopp sent om eftermiddagen. Vi fandt os hurtigt en god plads til vores telt, under to store sten, og derefter var det paa med vandrestoevlerne og ud og klatre rundt i stenene. Paa toppen af en sten"bjergene" skulle der vaere den bedste solnedgangsudsigt, hvilket vi selvfoelgelig skulle se. Saa vi begav os over til bjerget for at finde det rigtige sted at komme op. Efter flere forsoeg og laengere tid fandt vi det rigtige sted og kunne fra toppen nyde solnedgangen.

Naeste morgen havde vi en hel dag til at klatre rundt i stenen, hvilket vi udnyttede til fulde. Tidligt om morgenen drog vi 7 stykker ud for at bestige det naeststoerste bjerg. Efter lang tids soegen efter det perfekte sted at komme op, maerkelige snoninger, skrammer ned af benene naede vi naesten toppen - blind vej ca. 15 meter fra toppen, saa vi maatte begive os ned igen. Men det havde vaeret en rigtig god rockclimbing selvom det kostede Louise en stor skramme paa benet.

Vi drog dernaest til Cape Cross for at se en saelkoloni. Der var oceaner af saeler i alle retninger, paa land, i vand og i luften(lugten). Efter en times tid koerte vi til Swakopmund, en stoerre by i Namibia. Her vi fik en introduktion til de forskellige aktiviteter de havde. En lynhurtigt beslutning og en time efter sad vi en flok paa Quadbikes og susede rundt ude i de namibiske sanddunes i oerknen. Der var godt med fart paa, rundt i sving, op af sandklitterne og ned af stejle sanddunes. Det var samtidigt en smuk tur rundt i oerknen hvor vi ogsaa have udsigt over havet til slut paa turen.

Om aftenen tog vi alle ud og spise og dernaest videre i byen. Det var en festlig aften, som dog fik en ende da Mettes kamera blev stjaalet...

Traette og uoplagte skulle vi naeste morgen ud og sandboarde ude i sanddunerne. Vi havde valgt at stand-up sandboarde, hvilket var sjovt og en del anderledes i forhold til snowboarding - ifoelge proffen. Vi fik ogsaa tid til to ture paa et lay down board,. Vi laa paa maven og susede ned at sanddunerne med hovedet foerst og opnaaede hastigheder paa op til 76 km/t, inkl. et lille flyvehop. Det var rigtig skaegt. Vi sluttede vores sandboarding af med et lille flyvehop - wuhuu.

Naeste stop var Soussusvlei Dunes og Dune 45 i den namibiske oerken. Da vejen stoppede blev vi alle 16 mand stoppet op bag paa ladet af en lille truck, som skulle foere os videre ind i oerkenen. Vores guide viste os rundt ude i oerkenen hvor han fortalte om bushmen, dyr og oerken. Foelgende morgen var vi igen tidligt oppe, denne gang for at bestige Dune 45, som er den sandbanke man har valgt skal have al paavirkningen fra turisterne. Vi naaede hurtigt op paa toppen, hvor vi kunne sidde og nyde solen staa op i det fjerne. Vi er nu ved at vaere godt traenede i at gaa i sand, i og med det var tredje dag i traek vi befandt os i oerknen - god traening for benmusklerne.

Efterfoelgende koerte vi videre til Quiver tree forest og Giants playground, hvor vi overnattede paa en farm. Farmen havde geparder som vi saa blive fodret - vel og maerket mens vi stod inde i buret sammen med dem(Det var heldigvis ikke en af os der var foder!). Giants playground er et stort omraade med smaa stenformationer, meget specielt. Kunne godt ligne, at nogle havde kedet sig og var gaaet i gang med at stable runde sten, og saa bare blevet ved.

Fish River Canyon ligger i det sydlige Namibia og er et fantastisk syn. Vi koerte ud til udsigtsstedet hvor vi ellers parkerede trucken og saa noed udsigten. Det er ikke et turistet sted, saa der er intet hegn for eller andre bygninger som kan forstyrre billedet. Det var fantastisk bare at sidde ved kanten og kigge ud. Vi var dog heldige at der var vand i canyonen paa dette tidspunkt. Et storslaaet syn, som minder om Grand Canyon.

Saa blev det dagen hvor vi skulle krydse graensen til Sydafrika. Planen var at vi skulle koere til Noordoewer, som ligger paa graensen mellem Namibia og Sydafrika, og saa blive der. Men vi fandt en genvej og var tidligt fremme. Vi tog en hurtigt beslutning om at fortsaette videre ned i Sydafrika og naa vores naeste campingplads, og derved faa en dag ekstra i den sidste ende. Vi naaede ogsaa frem til Citrusdal i ordentlig tid til at faa lavet mad. Mette, jeg, Bill og Jon havde spillet s***-head paa vej i trucken, hvilket Bill havde tabt overbevisende. Om aftenen blev det afsloeret at der er en saerlig Dragomanregel omkring s***-head(eller det blev der i hvert fald). Hvis man tabte skulle man drikke en pint med et godt miks af alkohol, ol og chilisauce. Der var bare endnu en twist - man skulle vaere klaedt ud. Jay vores leder fandt en stor saek med udklaedningstoej, og saa gik folk ellers amok. Og det endte med at blive en rigtig festlig aften/nat. Kan ogsaa ses paa vores billeder naar vi endelig kan faa dem lagt ind!

Naeste morgen fortsatte vi til Cape Point, forbi Cape Town, som er det afrikas sydoestligste punkt. Selve Cape Point var for overcrowded, saa vi koerte bare op og vendede og koerte derefter ned til Cape of good hope. Om aftenen camperede vi med udsigt over havet. Det var dog et vaeldig blaesende sted, saa vi maatte alle flytte vores telte i loebet af aftenen for at vaere sikker paa at blive liggende hele natten. Mens vi lavede mad fik vi lige pludselig oeje paa hundredevis af delfiner som svoemmede rundt i havet i et baelte ud for vores campingplads. Desvaerre var de for langt vaek til at kunne tage billeder af, og man kunne bedst se dem med en kikkert. Men det var stadig et fantastisk syn.

Vi naaede vores endestation Cape Town naeste formiddag, efter vi havde rengjort hele trucken, telte og pakket alt vores grej sammen. Vi havde bestilt overnatninger paa et andet hostel end det de andre skulle bo paa saa vi var hurtigt vaek. Vi fik indlogeret os paa vores 8 bed dorm, foer vi besluttede os at tage til Table Mountain. Vi tog en cable car op paa toppen idet Mette havde vabler under begge hendes foedder og kunne derfor ikke gaa derop. Paa toppen var der en fantastisk udsigt. Vi gik en lille tur rundt paa toppen og havde derfor udsigt over Cape Town, Cape Point og hele oplandet. Det var helt skyfrit og solen skinnede, det kunne ikke vaere bedre.

Om aftenen moedtes vi op med de andre for at have vores sidste faelles maaltid. Der var reserveret plads paa en tapasbar, hvor vi havde hele underetagen for os selv. Det var rigtig laekkert og delikat mad, som ifoelge nogens mening nok ikke var helt nok! Men der var mulighed for at faa snakket en sidste gang med alle. Vi fortsatte derefter videre hen paa en natklub, hele gruppen helt fra os til den aeldste paa 65 aar. Det var en rigtig hyggelig aften og vi fik sagt ordentligt farvel til alle.

Vores sidste dag i Cape Town og i Afrika, ville vi bruge paa at tage ud til Robbin Island, som er den oe, som Nelson Mandela sad faengslet paa. Men grundet vores lille bytur kom vi ikke tidligt nok fra vores hostel og alt var udsolgt. Vi brugte derfor resten af dagen paa at slentre rundt nede ved Waterfront, og slappe af paa vores hostel indtil vi om aftenen skulle moedes med nogle af de andre fra gruppen. Vi tog ud og spise paa en afrikansk restaurant nede ved Waterfront, som var rigtig laekker. Der fik vi sagt det allersidste farvel til gruppen og til Afrika. Det er en lidt maerkelig foelelse at det de foerste to maaneder allerede er overstaaet og vi ikke skal vaere sammen med disse mennekser laengere. Det foeles snarer som en maaned end to. Men vi er begge enige om at det har vaeret en rigtig god maade at se afrika paa. Det har vaeret nogle rigtig soede mennesker vi har vaeret sammen med, selvom der selvfoelgelig er folk der har skilt sig ud paa forskellig vis. F.eks. diarrepraegede og snorkende Oda og den snakkende Graehem.

Vi sidder nu i Kuala Lumpur lufthavn og venter paa vores fly til New Zealand hvor vores naeste eventyr skal til at begynde. Vi har dog faaet gode raad fra nogle fra gruppen samt vores leder som er newzealaender. Saa det skulle der nogenlunde vaere styr paa.

Vi maa desvaerre skuffe jer endnu en gang. Vi har nu snart siddet ved hver vores computer i lufthavnen i 6 timer, og det er kun lykkes os at oploade faa billeder. I maa stadig vente med taalmodighed paa at billederne skal komme, for billeder har vi taget nok af!

Det var alt for nu og Afrika, og saa snakkes vi ved igen i New Zealand.

Knus Mette og Louise