Hej igen, saa har vi endelig fundet tid til at komme med et lille blogindlaeg her fra New Zealand. Og hvor er der meget at skrive om!

Vi ankom vel til Auckland d. 27. marts, hvor vi tog ud til vores camper. Kilroy som vi har booket igennem havde desvaerre lavet en fejl og afvist vores reservation. Til vores held havde et mellemfirma stadig vores reservation og firmaet vi skulle leje camper igennem havde heldigvis en ekstra bil til at staa som vi kunne faa, dog en nyere og bedre udgave:) Saa vi koerte derfra i venstre side! Vi fik handlet og indlogeret os paa en campingplads for natten lidt uden for Auckland.

Naeste dag tog vi tidligt ind til Auckland city, hvor vi var oppe i Sky Tower og havde god udsigt over hele byen. Der var dog ikke saa meget liv i byen, da det var soendag. Hen paa eftermiddagen koerte vi laengere sydpaa ned til Hot Water Beach. Nogle timer foer og efter tidevandet kan man grave efter varmt vand paa stranden pga. termisk aktivitet. Det skulle vi selvfoelgelig proeve. Tidevandet den dag var kl. 01.15, saa vi maatte holde os vaagne indtil 23.30, hvor vi begav os ned paa stranden i regnvejr! Vi brugte en time paa at grave efter varmt vand, hvilket vi ogsaa fandt. Men lige saa snart vi havde lagt os i vores poel, kom havvandet og oedelagde det hele. Til sidst blev det for koldt og vi begav os hjemad til vores varme seng.

Vi fortsatte dagen efter ned til Matamata, som er byen hvor Ringenes Herrer bl.a. er optaget. Her besoegte vi Tony en pensioneret mand, som har boet i Danmark for 40 aar siden. (Det er en af Mettes venners bekendte). Efter vi havde faaet morgenmad hos Tony naeste dag koerte vi til Waitomo Caves.

Waitomo Caves er en samling grotter hvori man kan se glowworms - sankthansorme. Vi kom foerst paa formiddagen og bestilte vores naeste aktivitet - Black Abyss. Men der var foerst plads fem timer senere, saa vi havde lidt tid at skulle fordrive. Vores gruppe bestod af - os, vi var de eneste der skulle med, saa vi havde privatguide. Black Abyss bestaar af Abseiling/ rapelling 100 meter ned af en vaeg/ en grotte i moerke hvor det eneste der lyser er din pandelampe. Derefter Flying Fox/ en svaevebane endnu en gang i moerke saa man kunne se glowworms over sig inde i grotterne. Til sidst havde vi black water rafting, hvor vi sidder i store baderinge og sejle rundt inde i grotterne og kigger paa glowworms. Desuden klatrede vi rundt i vandfald og sprang ud fra klippeafsatser inde grotterne. Det var en rigtig god oplevelse, og vi fik en del mere ud af det da vi kun var to, en ekstra lille tur og privatfotograf!

Vi fandt en rasteplads taet paa Rotorua hvor vi slog os ned for natten. Vi brugte foelgende formiddag paa Agrodome, hvor vi saa et faareshow. Noget som ligesom hoerer sig til naar man er i faarernes land. Om eftermiddagen skulle vi ud paa endnu en af vores vilde eventyr. Vi skulle proeve kraefter med sledging og rafting paa Kaituna river. Vi startede med sledging, som er rafting bare hvor man ligger paa paa maven paa et board i vandet. Man skal derfor selv navigere rundt i vandet, uden om sten og klipper og gennem rapids med sine svoemmefoedder og boardet. Til at starte paa var det en lille smule skraemmende, men da man foerst havde laert teknikkerne var det rigtig sjovt, og saa kunne vi ogsaa lege lidt rundt i nogle af de sidste rapids. Efter en times tid i vandet var det slut, saa vi maatte kaempe os hele vejen tilbage til basen inden vi kunne begive os tilbage, denne gang bare med vores raftingcrew. Vi skulle rafte gennem 14 rapids og et 7 meters hoejt vandfald. Det var en helt anden oplevelse en foerste gang vi raftede. Vi skulle ikke lave saerligt meget og det var ikke naer saa vildt. Men det var sjovt ogsaa at proeve at rafte gennem vandfaldene - men er glad for at have proevet hvad vi forbinder med "rigtig" rafting. Efter en traettende dag begav vi os tilbage til den samme rasteplads som forrige nat og overnattede der igen.

Naeste formiddag tog vi ud til Hells Gate som er et stort termisk omraade med hot water pools. Det er disse pools som goer at hele byen lugter af raaddent aeg, hvilket man overraskende hurtigt vaenner sig til! Vi brugte en times tid rundt i selve Hells Gate og kiggede paa de termiske omraader. Derefter ville vi forkaele os selv en lille smule, saa vi gik ind i Hells Gate Spa, hvor vi kom i muddermad, igen opvarmet af den termiske aktivitet, og derefter over i spaen. Det var i modsaetningen til mange af de andre ting vi har lavet dejligt afslappende.

Samme eftermiddag naaede vi ned til Taupo. Vi fandt hurtigt en I-Site, hvor vi bestilte vores skydive. Efter lidt snakken frem og tilbage fik Louise, Mette overtalt til kun at skulle springe fra 12.000 fod naeste dag. Med det liggende i baghovedet fandt vi en campingplads i udkanten af Taupo hvor vi indlogerede os og brugte resten af aftenen.

Tidligt naeste morgen koerte vi ud til Huka Falls som er et vandfald der ligger taet paa Taupo, der var desvaerre en lille smule taaget der om morgen, men det var stadig et smukt syn. Efter det fortsatte vi ud til Crater of the Moon, som er et termisk omraade som ligner maanelandskabet. Det var en fin lille gaatur, men ingenting i forhold til Hells Gate hvor vi rigtig saa den termiske aktivtitet. Og saa var det blevet tid til hoejdepunktet paa dagen - vores skydive! Da vi kom ud til centeret begyndte de at snakke om forskellen paa at springe 12.000 og 15.000 fod. Ved 12.000 fod er der ca. 40 sek. frit fald, hvorimod der er ca. 60 sek. frit fald ved 15.000 fod. Mette blev hurtigt overbevist om at hun saa skulle springe 15.000 fod i stedet for. Efter mange overvejelser besluttede Louise at hun ogsaa skulle springe de 15.000 fod. Hurtigt efter beslutningen var taget blev vi kastet ud i det. Paa med udstyret og saa ud i det lille fly som ventede paa os. Vi var helt fyldt op, saa Louise og hendes tandemmakker maatte side i bunden af flyet, og dermed ogsaa de foerste der skulle springe ud. Selvom flyveturen fra praeget af stor nervoesitet fra Louises side var det en rigtig flot flyvetur hen over Taupo, med et landskab af bjerge, byer og en soe. I loebet af flyveturen blev vi spaendt fast til vores makker, og vupti saa var vi i 15.000 fods hoejde. Lugen aabnes og Louises kameramand hoppede ud og hang i flyets kant. Dernaest indtog Louise og makker position, og saa var det ud af flyet. Ti sek. efter fulgte Mette med hendes kameramand og tandems makker. I ca. 60 sek. susede vi gennem luften, med vinden hamrende ind i ansigtet. Alt for hurtigt er det ovre og faldskaermen slaes ud. Derefter svaemer man stille og hurtigt rundt i luften, og forsoeger at fatte at man lige har sprunget ud fra et fly i ca. 5 km.s hoejde. Men hvor var det en vildt fed oplevelse. Helt sikkert noget vi begge ville goere igen..

Efter vores adrenalinrush koerte vi ud til Hole in one challenge, hvor vi skulle forsoege at lave hole in one paa en ponton som var stillet op ude i vandet. Men tror vist det er godt at vi ikke satser paa en karriere inde for dette felt - det overlader vi til profferne. Vi koerte derefter sydpaa mod Wellington.

Naeste formiddag landede vi i Lower Hutt som er en forstad til Wellington. En af Mettes venner havde gaaet paa skole der og mente vi skulle vaenne snuden forbi. Helt tilfaeldigt endte vi inde ved et springstaevne, som vi lige maatte bruge lidt til paa at overvaere. Vi fortsatte derefter ind til selve Lower Hutt city, hvor vi fik bestilt vores faerge til Picton/ sydoeen til den foelgende aften. Uheldigvis havde de et shoppingcenter i Lower Hutt som vi fik forvildet os ind i. Det kom ogsaa til at koste lidt, men saa fik vi lidt nyt til garderoben. Om aftenen koerte vi ned og parkerede paa strandpromenaden ved Petone, som er en del af Hutt Valley. Vi smed bilen og gik op og kiggede paa byen, som dog var lidt doed. Efter anvisninger fra Mettes ven fandt vi et sted hvor de havde deep fried mars bar - ja, en mars chokolade som var blevet friturestegt! Det smagte dog ikke helt som vi havde forventet, men ikke daarligt.. Til at skylle ned med fandt vi en oel paa en bar laengere nede af gaden. Det var et rigtig lokalt sted vi var kommet ind, hvor der senere blev disket op med kareoke. Vi fik os en sludder med et par at de lokale, og inden laenge fik en lettere bedugget dame overbevist Louise om at de skulle synge kareoke. Efter store overvejelser omkring sangvalget begav Louise sig op til mikrofonen. Det endte dog med at det kun var Louise der sang, da den anden dame ikke kendte sangen - viste det sig. Det hele var dog til stor morskab for Mette. Over et spil pool kom vi igen til at snakke med nogle lokale, som vi ogsaa brugte resten af aftenen med.

Wellington var endestationen paa nordoeen. Vi brugte et par timer paa Te Papa, deres nationalmuseum, hvor det var gratis at komme ind. Vi koerte derefter op til botanisk have, som vi valgte at betragte var bilen da det silede ned. Foerst paa aftenen tog vi med faergen fra Wellington og ankom til Picton efter tre timers sejlads. Vi koerte ind og fandt hurtigt en rasteplads hvor vi overnattede.

Vi er nu kommet et godt stykke ned paa sydoeen, men mere om det senere.

Kram Mette og Louise