Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen vi havde ventet på med spænding, var endelig kommet - vi skulle afsted på vores 5 måneders lange rejse. Mette og jeg mødtes på Silkeborg hovedbanegård hvor vores rejse skulle begynde. Som altid var vi begge sent på den. Dette resulterede også i at Mettes mor ikke nåede ned til banegården inden afgang, hvilket var til Mette og hendes mors store skræk. På Skanderborg station ventede Mette med stor forventning om at hendes mor ville komme. Netop som toget rullede ind på stationen ankom Mettes mor. I stor Baywatch stil kom hun løbende og nåede akkurat at give Mette et knus og tage et billede da dørene lukke i. De kunne nu begge ånde lettede op - vi nåede det!
Vi ankom til København, hvor vi skulle overnatte hos Majken(Mettes veninde).
Næste morgen ankom vi til Kastrup lufthavn i godt tid, fik smidt vores baggage og ventede på flyet som ville afgå til tiden troede vi. Vi fik dog lov til at vente en times tid i flyet inden vi kunne forlade kolde og triste Danmark. Nu var vi på vej:)
Flyets forsinkelse resulterede i en lidt nervepirrende flyvetur til Istanbul, da vi kun ville have 20 min. til vores næste flyafgang. Vi fór ud af flyvet og kæmpede os ud til gaten, hvor vi kunne konstatere at flyet var 2 timer forsinket. Vi blev hurtige enige om at det måtte koste os en øl at skulle vente. Vi fandt os en hyggelig lille pub, hvor vi kunne nyde vores kolde øl og konkurrere i forskellige spil. Ventetiden blev dog yderligere forsinket med en time, men hva', nu var vi afsted.
Tidlig lørdag morgen ankom vi til Nairobis lufthavn, hvor Rie, Mettes faste ventede på os og tog os med hjem. Her fik vi morgenmad på terrassen mens solen stod op i baggrunden. Derefter fik vi os et par timer på øjet før vi drog ud i Nairobis gader. Vi var hos den lokale grønthandler, hvor vi havde folk til at tage tingene ned på hylderne for os når vi pegede. Uvant følelse af hjælpeløshed for Mette og jeg, men noget vi godt kunne vænne os til:)
Da vi havde provianteret kastede Mette og jeg os ud i solen, for at blive godt branket. Der lå vi så hele eftermiddagen indtil Rie kom hjem igen, og vi fik os en lille drink inden vi tog på suchibar. Stor oplevelse for Mette, som aldrig har smagt suchi før, men uhm, hvor smagte det godt.
I dag har vi været et smut i shoppingcenter, inden vi tog ud til FNs center, hvor vi var i fitnesscenter og et smut i poolen.. Vi sidder nu på den danske ambassade(Ries arbejdsplads) og skriver dette.
Det var det for nu.
- comments
gunhild Hej med jer. Dejligt at I er kommet godt afsted. Ønsker jer en alletiders tur. Glæder os til at høre mere. knus Gunhild og Steen
Helle Bønding Kære Mette Tillykke med din 20-års fødselsdag!! Godt, at I er kommet godt til Nairobi - jeg håber, at du bliver fejret idag :-) Held og lykke - og hils Rie :-) Kærlig hilsen Leif og Helle