Vi var tidligt oppe for at være klar til 6.00 hvor vi var blevet fortalt at vi ville blive hentet. Da klokken var 6.30 var vi stadig ikke hentet og hotellet rykkede derfor for afhentning. Vi blev først hentet 6.40, for så at kører rundt i byen o samle nogle flere op inden vi kørte til en restaurant der ligger på gaden lige ved siden af vores for at få morgenmad - en ret kedelig en af slagsen. Det virkede en smule uorganiseret og rodet, og ret irriterende fordi vi egentlig bare kunne have sovet længere og spist morgenmad på vores eget hotel inden vi kørte videre.
Turen vi var taget på hed DMZ, som står for demilitariseret zone. Den zone som lå på hver side af Ben Hai floden som under Vietnamkrigen skilte nord fra syd.
På vejen derhen havde vi flere stop. Den første var ved en kirke som blev bombet under krigen, så meget af der i dag kun står omridset af den tilbage. Herfra kørte vi til Dong Ha, hvor vi samlede vores guide op, før turen gik videre til først ??? en bjergtop hvor US havde en post fordi de så havde udsigt mod nord og kunne holde øje med fjenden. Herfra videre til Dakrong broen, som er hvor en af de mange Ho Chi Minh ruter gik under krigen. Dette var forsyningsveje til Nordvietnam fra deres allierede. I dag er det lavet om til en hovedvej som går over broen.

Herfra kørte vi videre til Khe Sanh basen, som var en base og flyvestation for US under krigen. Den var strategisk godt placeret langt fra Nord og langt fra Laos. Men de måtte alligevel flygte fra basen i slutningen af krigen efter mange dages kampe. Det var spændende at se området, og man kunne stadig se bygninger omgivet af sandsække, helikoptere og fly som stod ved siden af landingsbanen. Der var også et lille museum som forklarede om hvad der var sket på stedet.

Herfra kørte vi tilbage til Dong Ha for at spise frokost inden turen gik til Vinh Moc tunnellerne som lå i Nordvietnam, lige nord for DMZ området. De var den første frontlinje efter DMZ og ligger helt ud til vandet.
I disse tunneller boede civile og soldater under jorden i udgravet tunneller som indeholdte alt fra hospital, fødestue, værelser og mødelokaler. De befinder sig i 3 forskellige dybder - fra 12 til 23 m under jorden. De er meget smalle og lavloftet, og der er ikke meget luft dernede. Det var en meget skræmmende oplevelse at komme ned at se dem og se hvordan folk havde boet her. Faktisk boede de her i seks år uden at komme ud, undtaget om aftenen fordi der kunne de ikke ses af US. Der var ikke meget plads til at komme rundt og det var meget glat at gå rundt i gangene og på trapperne.

Herfra kørte vi så tilbage mod Hué igennem det tidligere DMZ område og med sidste stop på kirkegården for alle de faldne.

Om aftenen handlede vi lidt ind i supermarkedet, inden vi gik ind for at spise på en rigtig lækker restaurant som hed Confetti. Det var et rigtigt flot sted, og maden var helt vidunderlig god. Det var virkelig lækkert. Udover mad bestilte vi også et glas hvidvin som var lokal Vietnamesisk hvidvin fra byen Dalat det ligger længere syd på oppe i bjergene. Den smagte faktisk overraskende godt, og kunne egentlig godt sammenlignes med en god Riesling.

Det har været en rigtigt spændende og indholdsrig tur til Hué. Det er en utrolig smuk by og vi er begge enige om at det var godt at vi kom hertil. Med sin placering ud til Parfume floden, flotte parker og sin megen historie er Hué bestemt et besøg værd.