Profile
Blog
Photos
Videos
Her til morgen gik jeg en sidste tur i Hong Kongs travle gader. Omringet af den tætte trafik, børn og unge i skoleuniformer og et smut forbi det lokale bageri, fik jeg sagt farvel til Kina. Samlet set, har Kina været en fantastisk oplevelse. Om jeg ville tage tilbage igen? Det tror jeg ikke. Som nævnt før, skulle det være for en tur mere på Den Kinesiske mur eller på shoppetur i Shanghai. Hong Kong, ville jeg nok ikke tage til igen.
Da jeg havde tjekket ud fra mit hostel, tog jeg bussen til lufthavnen. Toget var hurtigere, men dyrere og jeg havde tid nok. Så jeg kørte i en time med bussen til lufthavnen for 22 kroner, og blev sat af lige ved døren. :-) I lufthavnen benyttede jeg mig af den gratis WiFi og fik smidt nogle billeder på facebook, mens jeg ventede.
Flyturen til Vietnam gik ganske fint. Det var det første fly der ikke serverede mad på turen - og alligevel fik vi en slags sandwich med noget svinekød. Den var faktisk ganske god. :-) Det var en flyvetur på cirka 2 timer, så jeg fik ikke rigtig sovet.
Da jeg ankom til Vietnam, tog jeg en bus til mit hotel. Over en times kørsel, både i taxi og i bus, så jeg valgte bussen. Det gav jeg knap 10 kroner for. Bussen kørte dog ikke helt til hotellet, så jeg tog en taxi resten af vejen. 9 kroner. Så det er lige til at overkomme :-)
Mit hotel er fantastisk! Der er dørmand på, aircondition, fri WiFi på værelset, fladskærm, lækre senge med store puder, eget bad og toilet og gratis morgenbuffet hver morgen. Så jeg klager bestemt ikke i dag!
Faktisk har min dag i dag, mest bestået af WiFi. Jeg modtog i dag en meget mystisk email, omkring at der var trukket 160.5035444918 kroner fra min konto, via min telefon regning. Så det krævede lidt undersøgelser og lidt kontakt med Danmark, men det heldigvis bare en fejl i Telmores system. Jeg nåede dog at blive helt nervøs!
Klokken er nu knap midnat og jeg vil gå i seng. I morgen vil jeg nyde morgenbuffeten og drage på eventyr i Vietnams gader.
- comments