Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har afsluttet min ophold i Chiang Mai efter nogle dejlige dage med hyggeligt selskab og fede oplevelser. Ladyboy showet har jeg fortalt om, ellers har jeg været i Chiang Mai Zoo, fejret min 'falske' 21 års fødselsdag - da Rachel, pigen jeg mødte i Malaysia, valgte at købe en fødselsdagskage til mig med to lys der skrev '21'. Hun syntes jeg skulle have en kage og nu hvor vi ikke skulle være sammen på min fødselsdag, valgte hun at købe en kage til mig. Ellers har Chiang Mai stået på Yee Peng Lantern Festival, som er en festival der mest af alt går ud på at sende lanterne op i luften og lave så meget larm med fyrværkeri som overhovedet muligt. Det var så smuk at se himlen dækket af lanterne, det lignede en stjerneklar himmel. I lanternerne skriver man et ønske hvorefter man sender den afsted - vi gjorde det samme med små blomsterkranse med lys og røgelsespinde, hvor man også sender et ønske afsted. Festivallen var en super fed oplevelse og gør det lidt nemmere at acceptere at jeg gik glip af 'Full Moon' festen.
Jeg afsluttede mit ophold i Chiang Mai med en 2-dags tur, hvor jeg startede med 2 timers river rafting, hvilket var noget af de fedeste jeg nogensinde har gjort! Jeg mødte 3 'ældre' mænd (på alder med min far - en af dem dog lidt yngre) som også var danskere og vi endte med at have det rigtig sjovt sammen. Bagefter blev vi kørt til en lille landsby hvor vi skulle overnatte hos en af de lokale familier. Min familie var rigtig søde og havde også en lille baby, som jeg blev helt forelsket i! Jeg fik mit eget værelse (bestående af et myggenet, en madras på gulvet og en overdrevet mængde tæpper), de serverede mad for mig og til sidst fik jeg en thai massage efterfulgt af et varmt bad.
Dag 2 stod på zip lining. Vi blev ført længere ud i junglen hvor vi fra platform til platform zip linede gennem junglen i flere timer. Nogle steder 'rappelede' vi ned for at komme til næste platform og andre steder måtte vi krydse små gangbroer. Det var en super fed oplevelse og jeg havde det rigtig sjovt med de 3 danskere og en gruppe piger fra USA. Vi afsluttede dagen med en lækker thai frokost og ved at besøge et vandfald. Da jeg kom tilbage til Chiang Mai tog tog jeg en bus til Bangkok.
Jeg har vist ikke fortalt jer om busserne her i Asien - de er selvfølgelig forskellige fra land til land, men de har alle tilfælles at det handler om at proppe flest mulige mennesker ind i én bus - og det er ligegyldigt om der er plads eller ej.
I bussen til Bangkok fra jeg så fantastisk heldig at få et bagsæde, hvor jeg kom til at sidde ved siden af en Thai ældre dame der havde omkring 5 kæmpe poser med sig IND i bussen, hvilket vil sige at du sad på havdelen af mit sæde. Ikke nok med det kan man i busserne ligge sit sæde ned og ikke bare ned - HELT NED. Hvilket jo som sådan også er fint nok, hvis man selv har mulighed for det - men da jeg havde bagsædet, kunne jeg ikke ligge mit sæde ned. Så da de slukkede lyset lagde jeg mig ned på gulvet og sov der hele turen. Det var en lille tur på små 11 timer, så det var jo fantastisk.
Nu er jeg så tilbage i Bangkok hvor jeg ankom kl 7 i morges. Jeg har tilbragt dagen sammen med Peter og Diego som jeg mødte i Malaysia. Vi har spist morgenmad sammen, set en masse templer og spist frokost sammen. Nu skal vi snart mødes igen og ud og se et af de berømte ping pong shows - ikke noget jeg ser specielt meget frem til, men det skal nu alligevel nok blive en.... speciel oplevelse. I morgen rejser Peter videre, så vi skal nok ud og have en farvel-drink eller noget før han rejser.
- comments