Profile
Blog
Photos
Videos
Her til morgen stod Chris og jeg tidligt op. Vi tjekkede ud fra vores hostel og tog en taxi til havnen kl 7.30. Det endte dog ud i en længere vandretur, da vi blev sat af det forkerte sted. Vi fik købt vores billet og gik ombord på færgen mod Bohol med afgang kl 9. Omkring kl 11 var vi i Tagbilaran, en lille by i Bohol. Her tog vi en tricykel (En lille vogn der er spændt fast på en motorcykel, som fungerer som taxi her) til vores hostel. Vi endte med et værelse med 2 senge, et skrivebord og en elektrisk vifte - 300 p hver. Det er omkring 38 kroner.
Vi smed vores ting på værelset og gik en tur i byen. Vi gik lidt rundt før vi endte med at spise frokost på Pizza Hut - det er første gang jeg har spist pizza fra Pizza Hut og jeg må sige, at jeg ikke var videre imponeret.. Men vi hyggede os, så det var fint. :-) Efter frokosten gik vi en tur rundt i gaderne før vi tog tilbage på vores hostel. Vi kom ret sent i seng i går, så vi har været ret trætte hele dagen. Vi slappede lidt af i fællesområdet og prøvede at finde ud af hvad vi ville lave i morgen.
Vi besluttede os for at tage til Chocolate Hills og en adventure park, så vi har nu lejet en motorcykel (Bare rolig mor og far, Chris har kørekort!) og tager turen der op i morgen. Det er små 3 timer hver vej, men jeg er sikker på at det vil være det hele værd!
Her til aften kørte vi en lang tur og endte med at spise på noget der hedder Jollibee, en slags Filipinsk McDonald's - men det er altså filipinsk fastfood. Det var meget sjovt at prøve det, men ikke noget der smager videre godt. :-)
Nu er Chris gået kold i sengen, jeg skal dog lige holde mig vågen lidt endnu, da jeg har en Skype-aftale. :-)
- comments