Profile
Blog
Photos
Videos
I dag havde vi mulighed for at få sovet lidt ud, da vi først skulle mødes i gruppen kl 10. Det var godt at få sovet lidt længere, det tror jeg virkelig at jeg havde brug for.
Vi tog på det muslimske marked, hvor man kunne købe en masse forskelligt mad og the - og en masse fede souvenirs. :-) Der var SÅ mange fine ting og vi (pigerne) havde sådan lyst til at købe det hele, men vi købte ikke ret meget, da det hele er meget billigere i Shanghai. Jeg købte kun nogle postkort og lidt lækkert 'skrammel' ;-)
Da vi var færdige på det muslimske marked, skulle vi tjekke ud af hotellet og videre med en privatbus, for at spise frokost. Det var igen en af disse frokoster ved de runde borde, hvor vi kan dreje det midterste glas. Det var super lækkert, meget stærkt og der var så mange forskellige retter. Mens vi spiste kom ejeren op, en gammel mand uden tænder i munden og med et kæmpe smil på. Han bød os velkommen i hans hjem og i hans familie.
Efter frokosten gik vi mod museumet med terrakotta krigerne. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse! Det var en af de største grunde til, at jeg ville til Kina - og også noget af det, jeg havde glædet mig mest til. Vi så alle krigerne stå på række inden i denne her KÆMPE bygning. Man kan virkelig se hvordan de er samlet igen og det er helt sindsygt, så mange der er! Vi så også en bygning, hvor krigerne ikke var helt udgravet endnu, det var rigtig sjovt at se, hvordan de ligesom skal finde dem først, inden de kan samle dem. På nogle af de billeder jeg har taget, kan man virkelig se hvordan de er samlet fra bittesmå stykker, til en stor statue.
Efter museumbesøget kørte vi til banegården i Xi'an, hvor vi skulle videre mod Suzhou med et sovetog. Der var vildt meget security og vi skulle virkelig tjekkes inden vi kunne komme ind på banegården. Da vi (endelig) kom ind, fik vi købt lidt mad, snacks og drikke til togturen og gik herefter ombord på toget. Vi blev delt op i tre kupéer, hvor vi var 6 til at deles om 6 køjesenge. Jeg delte kupe med James, Jack, Sonja, Sam og en lokal kineser med hendes lille søn. Vi havde det super sjovt og fjollede ret meget rundt. Kl 22 blev lyset slukket (MEGET PRÆCIST), og jeg tog min pandelygte i brug - så det havde vi det også ret sjovt med. :-) Da vi skulle til at sove blev Jack, som sov i den øverste køje, ved med at slå sit hoved op i loftet, så det grinte vi ret meget af. Han tabte også sin telefon ned på gulvet og sit headset ned i hovedet på Sonja, så vi fik først lagt os til at sove ret sent.
Det er ikke nogen speciel behagelig måde at sove - eller rejse på, men det var meget sjovt at prøve og en god oplevelse lige at få med. :-)
- comments