Hej derhjemme!

Her flyver tiden afsted og vi har nu rundet halvdelen af vores tur nu. Sidst vi skrev sad vi for foden af Machu Picchu-bjerget og skrev til jer,nu sidder vi så en god uges tid efter i vores seng,netop kommet hjem fra børnehjemmet,udenfor regner det og om lidt skal vi spise :)

Sidste mandag startede vi på børnehjemmet. Første dag blev vi fulgt derop af en fra Projecto Peru (Den organisation som både har arrangeret spanskundervisningen,vores ture og arbejdet på børnehjemmet). Hun vidste os rundt,da lederen af børnehjemmet ikke var der den dag. I den aflange bygning ude i haven (se billede) mødte vi børnene. De var optaget af alverdens ting,de fleste af deres lektier,nogle ryddede op på bogreolen og andre legede. Vi præsenterede os for børnene ("Mi numbre es Anders"), de råbte i kor en velkomst-remse og få sekunder efter havde vi begge piger i hænderne. Børnehjemmet hedder San Judas og der bor kun piger, omkring 30-40 ialt i alderen 3-ca.15 år. Vi arbejder hver dag fra kl.15-18,vi har egentlig aldrig fået af vide hvornår vi skulle møde,men efter de første par dage har vi fundet ud af at de frivillige (og der er mange flere end vi havde regnet med,måske omkring ialt 15 hver eftermiddag) møder enten fra 12.30-15.30 og det næste hold fra 15-18 og vi valgte den sene da færrest frivillige er der på dette tidspunkt. Næsten alle pigerne går i skole om formiddagen,kl.13 har de fri og bliver hentet af de frivillige og følges med dem hjem (10min.), de skifter tøj fra skoleuniform til alm.tøj, får frokost (en suppe og en ris/kartoffel ret),så er det lektie-tid og når lektierne er lavet leger de. Så når vi kommer kl.15 er de igang med lektier og bliver løbende færdige og leger.

Der arbejder hver dag fast to peruvianske kvinder ("mommy" som pigerne kalder dem) og så er der et par ældre piger som også hjælper til. Vi bliver hver dag mødt med masser af knus og et "Hola Miss/Mister". De virker ikke det mindste generte for os eller andre nye,er hurtige til at knuse,holde i hånd og lege med os. Det virker som om de er vant til nye mennesker. Flere gange har nogle af pigerne spurgt hvor længe vi skal være her eller om det er vores sidste dag der. Mens vi har været der,nu 7 dage i alt er 3 frivillige holdt der og endnu en på fredag. Disse piger må have brug for al den omsorg og opmærksomhed de kan få. Kan ik lide at tænke på alle de gange de skal sige farvel til frivillige som de har knyttet sig til,men det hjælper ik noget,vi må tænke på den tid vi kan give dem og nyde det. Der er mange tanker som dukker op når man arbejder sådan et sted og vi snakker tit om hvordan det mon er at bo der,vokse op der uden forældre,hvordan de er havnet der,mon de bliver adopteret osv. Desværre kan alle de ansatte og lederen med kun snakke spansk,så mange spørgsmål står stadig i det uvisse. Nogle få af pigerne besøger vist deres forældre i weekenden,som vi har forstået det. En af pigerne havde fortalt en af de andre frivillige at hun glædede sig til på fredag,hvor hun blev hentet at sine forældre,men om fredagen var det blevet aflyst.

Igår kom et amerikansk par og der datter på besøg. De fortalte os at de økonomisk støttede en af pigerne og havde undersøgt om de kunne adoptere hende,men det var ik muligt. Hun fortalte at i Peru er der kun 250 børn som kan adopteres. Forstod ik helt hvem der afgjorde hvem der kan adopteres,men forstod det som om at de obligatoriske forældre blandt andet skal give samtykke og i flere tilfælde er det ik muligt at finde forældrene. Efter alt denne snak fik Anders og jeg en lang snak om hvad det gode liv mon er for disse piger. Er det mon lykken at blive adopteret? Og hvad når de er fx 10 år og de så skal forlade alt og alle de er vokset op med? Ja det sætter mange tanker igang...

Vi er begge rigtig glade for at komme på børnehjemmet,det betyder ik det helt vilde at vi ik kan meget af sproget,men vi er vist enige om at det kunne være så dejligt at snakke med pigerne,forstå hvad de fortæller osv. De er så søde til at lære os nogle ord. Pigerne elsker at Anders løfter dem,giver svingture og fniser når de spørger om vi er kærester. Jeg tror det er så godt med en mand i huset ;) Anders er den eneste.

Tre gange nu har vi oplevet at en busfuld amerikanere (studerende) er ankommet,har fået rundtvisning,delt slik og legetøj ud,taget en masse billeder og leget med dem kort inden de igen skulle afsted. Det er på en måde ik så rart at opleve har vi snakket om,det virker så udstillende. Men det er ikke at mærke på pigerne,det virker de til at være vant til,måske vi bare tænker for meget :)

I fredags hjalp alle pigerne med da ukrudtet i haven skulle væk og derefter skulle ca.15-20 piger i teatret. Anders og jeg tog med. Der kom en transporter/varevogn med tre sæder foran og tom bagi,her var alle pigerne. Nogle kravlede op så de kunne se ud af forruden,de andre stod eller sad bagi og grinede helt vildt når de forsøgte at holde balancen mens vi kørte og drejede i svingene. Ved børnehjemmet for drengene samlede vi en flok op på måske 30 drenge,som også blev placeret bagi. Den var vist ik gået derhjemme ;) Hvor var det skørt at stå stuvet sammen bagi i en varevogn,vi talte omkring 60 personer. To timers børneteater på spansk og hjem igen.

Det var en masse om børnehjemmet med de søde piger :)

I lørdags prøvede Anders paragliding - det var helt fantastisk synes han! Vi kørte en lille times tid fra Cusco til et smukt smukt område med bjerge og en dal med en lille landsby,det var udsigten som vi i ca.5 timer nød indtil vinden var som den skulle være og Anders fløj. Også en svensker var med på turen. Dagen efter,i søndags, stod den på river rafting - så det blev vores aktion-weekend :) Uh man kan blive så forvant til at opleve nyt hver eneste weekend ;) Vi havde meldt os på turen sammen med Jos og Mette Lea,de danskere vi har mødt på spanskskolen. Sammen med en masse andre tog vi afsted om morgenen,kørte så to timer i bus,var ca.to timer på floden, frokost og til sidst prøvede vi zipline over floden to gange og så hjem igen. Vi havde en god dag!

Her mærker vi påsken. I søndags gik rigtig mange folk rundt med små palmebuketter med et kors i midten og de blev solgt overalt. Igår (mandag) var der kæmpe folkefest og alle stimlede til den centrale plads foran den store katedral,der var sort af mennesker, helt bogstaveligt! Vi fandt et godt spot over pladsen fra en bar ud til pladsen med altan. Det var først muligt for os at forlade baren et stykke tid efter at paraden var slut,da det ik var muligt at komme igennem massen af mennesker. Der var flere parader og sluttede med en stor statue af Jesus på et kors som blev båret forrest i paraden. Historien bag denne begivenhed,som vi har forstået den,er at en præst for længe siden forlod byen denne mandag og dagen efter brød et jordskælv ud og derfor hylder de Gud denne dag. Ved ik om det også havde sammen med påsken,sansynligvis.

I kommende weekend skal vi besøge Titicaca Lake,som ligger på grænsen til Bolivia. Fredag aften skal vi med en natbus og vi ankommer til en by tæt ved søen tidligt om morgenen. Vi skal så rundt på flere af øerne og på den ene skal vi overnatte lørdag til søndag hos en lokal familie. Vi har hørt fra andre som har været der,at det bare er så utrolig smukt - så vi glæder os. Søndag aften skal vi igen med en natbus og er hjemme igen mandag tidlig morgen.

Her er det blevet bedre vejr,ik så ofte regn, men masser af sol! Cusco,helt konkret er det sted i verden hvor uv-indekset er højest,så vi kæmper mod ik at blive solskoldet med masser af solcreme:) Gid vi kunne sende lidt varme hjem til jer! Vi tager noget med hjem.

Tak for jeres søde beskeder! Mange knus fra os