Profile
Blog
Photos
Videos
Nå så blev det vist tid til en opdatering herfra. Vi har siden sidst været på en uges camping i bilen igen. Det var dejligt med noget frihed og flot natur igen. Vi startede med at tage med Pete, Marianne og co til lake Eildon, for at sejle i speedbåd og stå på vandski. Der var desværre noget galt med motoren, så vandski blev det ikke til, men vi fik begge en tur på en donut efter båden og Mette fik prøvet et kneeboard. Det var en sjov tur.
Herefter gik turen nord på, hvor vi dagen efter kørte rundt i et bjergområde, der om vinteren er skisportssted. Det blev til mange nålesving og en tur ned igen i mørke da vejen var lukket nær toppen. Det var rigtig koldt deroppe og ikke svært at forestille sig at der kunne være sne. Træerne var helt nøgne og hvide, det var et specielt syn.
De næste dage tilbragte vi langs Murrayriver ( australiens længste flod, som danner grænsen mellem New South Wales og Victoria) det var en flot tur, med husbåde og gamle hjuldampere. Vi overnattede to nætter langs floden i en skov og havde den ene aften bål. Det var ren nydelse.
De sidste par dage gik turen til " the golden triangle" hvor vi besøgte flere byer med store flotte bygninger fra tiden med meget guld. Bedst af det hele var vi selv i en guldmine på tur, det var spændende at prøve og vi fik et meget lille stykke guld med hjem.
Herefter var vi tilbage i Melbourne klar til at nyde en magisk aften med det store show "the illusionists" det var rigtig stort og flot. Aftenen blev afsluttet på casino.
I lørdags var vi en tur i hot springs hvor der var over 20 pools med varmt vand 36-42 grader. Det var ren afslapning. Resten af weekenden gik på stranden.
Nu er vi så klar til at tage ind og nyde en gang tennis til "Australian open."
Håber i alle har det godt.
- comments