Profile
Blog
Photos
Videos
Roadtrip med Jeppe ;)
Tirsdag den 12. Juli.
Jeppe og jeg ligge på en campingplads i port duglas nord for cairns. Her er fantastisk. Mn kan virkelig mærke at man er i tropisk klima. Her er varmt og lækkert. Vi er omgivet af regnskov, bjerge og skønne strande. Turen fra cairns herop var vidunderlig, vi kørte langs vandet og de smukke strande, med udsigt ud til en masse smukke øer og coralhavet. På vores anden side rejste bjergene sig, klædt godt på af regnskovens trope vegetation ;)
Campingpladsen er den bedste vi hidtil har boet på. Her er fredeligt og ro, et rigtigt hyggeligt miljø. 5 min fra stranden.
I går brugte vi hele dagen ude på havet, jeg dykkede to gange. Great barrier reef er ubeskriveligt. Og det bør så meget opleves. Den verden man svømmer rundt i dernede er fantastisk, fyldt med millioner af fisk i alle regnbuens farver, nemoer, skallare, og alle mulige andre smukke fisk. Der er skildpadder, delfiner, coral hajer, hvaler, sø-agurker, som jeg rørte ved, de blødeste coraler, som jeg også rørte. Og generelt smukke coraller i alle farver. På vej ud til corallerne stoppede båden pludselig, der var set hvaler. Vi for alle ud på det åbne dæk, og pludselig så vi hval sprøjt. Og så kom den første pukkelhval til syne. Folk begyndte at pifte og fløjte, og jeg tænkte hvad sker der, vær dog stille, i skræmmer dem jo væk. Men så fik vi afvide at alle der kunne pifte skulle pifte og alle andre råbe, næste gang en hval kom op til overfladen, så det gjorde vi. :) og hvalerne nærmede sig båden, de plaskede med deres store haler, og klappede deres lange finner ned i vandet med ordentlige plask. De nød opmærksomheden og gav os en ordentlig opvisning. Det er noget af det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet. :)
Før vi nåede til cairns var vi i airliebeach. Det var faktisk et rent tilfælde vi kørte hertil. Vi var trætte af at køre og jeg læste lidt om stedet. Det lød lækkert nok, så vi ville drøne derind og finde et sted at sove. Vi lå på stranden og bookede herefter en tur ud til whitsundays Island.som jeg havde læst skulle være utrolig smuk. De viste sig så at den indeholdt en af verdens smukkeste strande, whitheaven Beach. Øen er totalt fredet og beskyttet, og man kan kun komme til stranden med båd. Stranden var 7 km lang, krid hvid og sandet så rent at man kan bruge det til at
fremstille glas. Vidunderligt og ubeskriveligt sted. Vi så sandkrapper, som vi alle skulle løbe op til samtidig, før de borede sig ned i sandet. Det var millioner af dem :)
- comments