SAN CHRISTOBAL

Saa kom vi videre mod San Christobal lidt sydligere og
tættere paa Guatemalas grænse. Sidste år havde jeg de bedste dage i denne
by hvor jeg sejlede gennem kløfter på 100 meters højde og svømmede i den
smukkeste vulcan krater sø i skønne omgivelser, men denne gang skulle der
opleves noget nyt. Vi indlogerede os på et hostal og bagav os ud på de små
hyggelige gader. Der var mange små boder hvor de solgte majskolper med
mayonaise, ost og chili hvilket jeg er blevet forbavsende glad for. 5
mænd spillede musik i deres traditionelle klæder imens en flok hunde løb
frit omkring. Gadebilledet var livligt. Vi fandt et lokalt spisested med
fodbold kørende i bagrunden. Jeg kan ikke få nok af det mexicanske.

Den gule kirke på torvet lyste flot op i skæret af solen
der med mellemrum gemte sig bag en sky og faretruende truede med regn.
Man skulle tro jeg elsker regn, men jeg er bare kommet afsted i regntiden og
hvert land jeg besøger viser det sig at regntiden lige er startet. Men med
en plasticpose i mine nu snart nedslidte kondisko bagav vi os op på toppen
af en bakke hvorpå man havde bygget en kirke. Udsigten var storslået og
endnu uden dråben af regn.
Vi besluttede os for at tage en stille og rolig aften og tog
paa cafe hvor de viste film. Det var en kedelig film men god at tage en lille lur
til. Efter filmen og efter at jeg havde gnedet søvnen ud af øjnene gik
vi ud. Jeg var nu blevet frisk og der var musik ovenpå. Vi skulle da lige
op og kigge. Det var helt vildt, jeg har ikke set noget lignende.
Stedet var ikke særligt stort men rummet var fyldt helt op med dansende
mennesker til reaggae musik. Et sort raftata neger sang og der var gang i
trommerne og guitaren. Sikke en stemning. Vi sprang selv ud på dansegulvet
og det var ret så sjovt. Her blev vi i flere timer indtil vi syntes det var
tid til at komme videre. Rummet var nu også fyldt med duften af hash og div
kager kom indenbords.......så videre vi kom, men hjem nåede vi ikke da vi
hørte en anden fest i nærheden.
Så vi endte med at feste videre til klokken fem om morgenen.
En fyr prøvede at lære mig Merengue og cowboydans som åbentbart er
populært her.....sjov fyr. Han havde det i hvert fald sjovt med
at grine af mig i færd med at lære efter ham....ti hi. :)
Kanon aften da jeg meget sældent er i byen imens jeg
har været ude at rejse. Grunden hertil er at jeg rejser meget alene og så ikke vil drikke mig alt for fuld med fremmede mennesker i et fremmed land.....ikke fordi jeg ikke har lyst til at drikke>;)
Dagen efter satte vi os ind i en lille bus som kørte os 30 km
udenfor byen. Vi endte i en meget lokal by med en kirke på pladsen og div.
boder rundt omkring. Vi besluttede at se kirken. Udenfor sad en sovende mand
og vi listede os stille indenfor. Kirken var belyst af mindst 500 små lys
hvor enkelte indianer kvinder sad bedende paa knæ. I lyskæret var 5 mænd
igang med at male kirkevæggen. Godt primitivt på træbrædder med snore
som de hejste sig op i til kirkens loft hvorefter de stille malede sig ned
til gulvet igen. Sikke en leben så vi besluttede at gå ud igen. Den
sovende mand var vågnet og da han opdagede at han havde sovet sig fra
betalende gæster var han godt irriteret på sig selv for vi havde ikke
planer om at slippe penge for at besøge en kirke.
Vi hængte ud på torvet lidt og så på befolkningen inden
turen gik tilbage til San Christobal.
Dagen efter besluttede vi at tage videre. Jeg har bestemt mig
for ikke at tage tilbage til Mexico city da jeg alligevel ikke kan ændre
min hjemrejse destination herfra. Så et par dage mere her kunne det godt
blive til.