En veninde og jeg stod paa bussen ved graensebyen tapachula i Mexico;kl 7.30 om morgenen. Bussens forste stop paa vej nod Costa Rica var Guatemala City. Mennnnn vi havde nu ikke taenk os at tage saa langt, saaa vi spurgte buschaufforen om han ville saette os af paa vejen. Nu kender jeg ikke meget til det nordlige Guatemala men Viste da at Atitlan soen skulle vaere et storslaaet sted. Saa vi aftalte at blive sat af naermest soen. Efter kun 2 timer bliver vi laesset af med alt vores bagage og kun 35 kr i en lille by. Vi blev naermest overfaldet af personer der ville hjalepe os hen til deres chicken bus for at foere os videre paa vores eventyr. Da der ingen bank var saa var det nemmest bare at komme videre. Efter en time i en lille bus kun befolket med lokale naede vi frem til byen Santiago. ( skal iovrigt lige siges at det er forste gang det har vaeret saa nemt at krydse en graense- sikke en lettelse
Det var fredag og vi naaede frem lige til den store markedsdag....men uden penge var der ikke meget at goere der desvaerre. Vi var blevet fortalt at vi kunne haeve penge i denne by hvilket viste sig at vaere forkert. Den naermeste bank var 2 timer vaek i bus eller en baad over til Pananjachel. Vi fik en hurtig lille baad til byen hvilket viste sig til at vaere et godt sted at koebe sig fattig i endnu flere souvenirs....men der er ikke noget bedre end at handle og prutte om priserne.
Vi overnattede kun en nat i Sandiago da 25 kr for et vaerelse uden bad var alt for dyrt....dog skal lige siges at der var gratis vaekning med i prisen da vi klokken syv blev vaekket af haandvaerkede paa vores tag...og de larmede rigtig meget.
Vi havde hoert at byen San Pedro var et alletiders lille hyggeligt sted at laese spansk. Vi tog en baad derover. Vi sad paa taget af baaden og noed udsigten over soen imens solen ramte vandet og skinnede flot tilbage og gjorde vores kinder rode. Sikke en udsigt. Der var bare saa smukt paa soen omringet af smaa byer og 3 store vulkaner skod op i landskabet. Jeg bliver nod til at bestige en af dem inden turen gaar videre.....

Ja nu er jeg saa naaet til Guatemala hvor jeg bor ved en alletiders familie. Jeg er begyndt at laese spansk igen. I huset hvor jeg bor er der ogsaa;to andre fra min skole. Vi snakker kun Spansk imens vi er sammen med familien. Vi er samlet 3 gange om dagen hvor vi modes omkring middagsbordet. Jeg laeser spansk hver morgen og folger diverse arrangermenter om eftermiddagen. Bla har jeg spillet fodbold et par gange og danset salsa. Men mest vigtigt lige nu er EM som jeg ivrigt folger med i paa div barer hvor storskaermen er kommet frem og de unge modes....og er hver kamp ikke lige interessant saa staar bordfodbolden klar til at blive benyttet.
Jeg tager det stille og roligt her og nyder igen at kunne pakke ud. Jeg bliver her i 2 uger for at studere og ja saa er det lidt uvist hvad der saa sker. men Louise og jeg har maaske faaet koerelejlighed til ruinerne i Honduras hvilket jeg maa se.
Vi skulle have vaeret paa stranden i denne weekend men missede bussen. Normalt koerer den ene bus efter den anden, men ikke lige til Monterico.
Jeg ville gerne istedet bestige vulcanen Pacaya men vejret var ikke optimalt og vi endte med at haenge ud i Antigua i stedet.
Men vi har nu ogsaa bestiget nok vulcaner efter Louises mening. Den sidste hele dag ved Atitlan soen stod vi tidligt op sammen med en flok fra skolen. Hvilken maade at staa op paa. Godt nok var det tidligt men at vaagne til solopgang over soen var fantastisk. kl 6.30 var vi alle parate til at bevaege os op paa vulcanen San Pedro. Det var en 3.5 timer vandring OPAD!( ialt 1500m)...puha det var haardt. Louise var ved at do men hun gav trods alt ikke op som to andre piger gjorde. At kunne maerke kulder naar vi blev omringet af skyer hvorefter at blive gennemvarmet at solen over skyerne var en rar fornemmelse. Da vi naaede toppen og saa udsigten over soen og byen var jeg ikke i tvivl om at det var hele turen vaerd.
Men vi var godt traette bagefter og benene ommede sig over at blive brugt saa haardt hvilket de strejkede over de 2 efterfolgende dage.
Men nu var vi i Antigua og da vi pludselig stod med en aaben week-end uden planer.....hvad ville saa vaere bedre end en times masage.....og i kan tro at jeg noed det. Fodt paa ny og klar til naeste stigning......maaske.