Profile
Blog
Photos
Videos
Efter turen til Cambodia kom vi tilbage til Bangkok , og blev kørt direkte til togstationen hvor vi tog nattoget mod Chaing Mai som ligger i Nordthailand. Efter en fin togtur hvor vi fik sovet, fandt vi (dvs. vi blev kapret på stationen af en ivrig sælger) et Guest House i Chaing Mai og overnattede en enkelt nat der. Dagen blev brugt på lidt sight seeing i Chaing Mai hvor vi blandt andet så nogle flotte templer (de thailandske buddhistiske er dog begyndt at ligne hinanden lidt…) Om aftenen var vi nede og se Chaing Mais night market.
Dagen efter startede vores 3 dags trekking tur. Vi havde en meget spøjs guide, som kaldte sig selv Jack Sparrow (efter Pirates of the Carribian), og som drak sig fuld om aftenen, men han var meget sød. Turen gik gennem jungle/skov og førte os til flotte vandfald, store rismarker og små hyggelige landsbyer. Om natten sov vi i en stor hytte men uden varme så det blev meget koldt om natten, se billeder for de skønne madrasser. På 3. dagen red vi på elefanter, som blev lidt mere vildt end hvad det plejer, da der kom skud og elefanterne begyndte at trutte. Derefter var ude på "bamboo rafting" en skæg oplevelse med en meget sød styrmand.
Dagen efter vi var kommet hjem fra turen, delte vi os op, og Jennie og Emil tog på elefant træning, og vi tog på thai madlavningskursus. Så nu må vi se om vi kan huske det når vi kommer hjem, så i kan få lov at smage. På sidste dagen var vi på tur til nogle lokale stammer og så bl.a. de berømte "langhalse".
Nu går turen videre mod syd bl.a. mod tigertemplet og forskellige øer hvor vi glæder os til at skulle ud og dykke J
- comments