Saa er vi igen ankommet til Picton, og senere i eftermiddag tager vi faergen mod Nordoeen. Af samme grund maa vi se sydoeen som et afsluttet kapitel, og derfor denne opsummering for de sidste dage paa Sydoeen, naermere bestemt vestkysten..

Vi har i de sidste dage koert utallige kilometer ad lange snoede veje, som foerte os igennem ubeskrivelige landskaber. Vi har efterhaanden set saa meget storslaaet natur, at vi til tider oenskede et lidt fladere landskab, hvor vejene var knap saa udfordrende.. - Dog har det vaeret en flot tur.

Udervejs paa turen har vi oplevet en del - selvom vestkysten er MEGET oede. Vi startede vores tur i Fox village, hvor vi skulle se naermere paa gletscheren.

Sara havde snakket godt for isklatring, og jeg (Louise) blev lokket. Ida, derimod, stod fast paa en heldagstur paa gletscheren.

Begge ture var gode oplevelser. Idas tur var maaske ikke helt i det tempo, som brochureren foreskrev, eftersom kalkknaede damer, og aeldre herrer fulgte turen. Dog viste Ida stort set alt om gletscheren, da hun igen moedtes med os andre.

Sara og jeg oplevede isklatring i god kvalitet. Vi klatrede forskellige steder paa geltscheren, og turen varede omkring 10 timer. Den sidste klatring indebar en 22 meter dyb gletscherspraekke. Her var Sara noget mere cool, end mig (stadig Louise). Trods nerver kom vi dog begge, mere eller mindre elegant, op igen.

Efter besoeget paa gletscheren i Fox, besoegte vi den anden gletscher i Frans Josef - kun for at kigge lidt paa den. Her tog vi nogle billeder af ida, da kameraet, som hun havde med paa turen i Fox ikke virkede - det forklarer maaske, hvorfor antallet af billeder af Ida er begraenset i denne omgang.

Efter gletscherbesoegene gik turen mod Hotikita, som er centrum for jadeindustrien. Vi saa adskillige jadebutikker, men koebte dog ikke rigtig noget. Vi overnattede paa en campingplads uden for byen. Om aftenen besluttede Ida og jeg os for at gaa en tur, hvilket naermest endte grueligt galt, da vi ikke kunne finde tilbage til campingpladsen, og det blev moerkere og moerkere.. Vi fandt dog tilbage, hvilket foerte til vores foerste vildledte vandreerfaring.

Vi koerte videre mod Punakaiki, hvor vi saa de saakaldte pandekageklipper. Det var et fint syn, men der var ikke oplevelser til mange timer. Herefter koerte vi videre, og i loebet af 2 dage ankom vi til Picton - hvor vi nu er!..

Paa vejen havde vi dog et pitstop ved en vinbonde. Vi syntes lige vi skulle virke voksne og modne et kort oejeblik. Da vi traedte ind i vingaarden foelte vi os dog meget malplaceret. Vi havde ikke vaeret i bad i to dage og vidste ikke det mindste om vin. Men heldigvis var damen rar og hjalp os igennem vinsmagningen. Vi maa sige hun gjorde sit job godt, for vi endte med at koebe en flaske saerdeles god roedvin som skal nydes i aften til lidt laekkert aftensmad. Saa hvis I vil vide noget om vin, saa bare spoerg os til raads.

En overnatningsplads skal maaske lige naevnes. Inden vi fandt pladsen sendte vi dog vores lille bil paa en proeve den bestemt ikke broed sig om. Vi oversaa et skilt hvorpaa der stod 4WD hvilket betyder at ruten kun egner sig til firhjulstrukne biler. Vi fik dog med noed og naeppe vendt bilen og sneg tilbage til hvor teltet skulle slaaes op. Vi ville overnatte ved Lake Rotorua, ved skov og soe. Disse fakta i sig selv var ikke saa betryggende, men det taenkte vi ikke umiddelbart over. Ida havde dog givet udtryk for, at et saadant sted var et oplagt levested for sandflies - og mon ikke! Vi gik hurtigt i teltet, da vi udtallige gange blev stukket af de smaa dyr.

Sara forsoegte at saette sit myggenet op, saa vi kunne lave mad under det. Desvaerre var fluerne for smaa, og kunne unden videre invadere det. oev. Naeste pakkede vi sammen paa faa minutter, hoppede i bilen og koerte videre for at finde et mindre sted med faerre skafdedyr, hvor vi kunne spise frokost.

Paa trods af sandflies kan vi stadig godt snakke sammen.. :) saa vi klarer, og har det godt. Nu glaeder vi os til gensynet med nordoeen!