Profile
Blog
Photos
Videos
Sawadee kaaaa (Hej)
Vi havde et kanon nytår i Bangkok. Det blev fejret med en gruppe tyskere, som vi mødte helt tilbage i Cambodia. Hyggelig reunion! Efter en hyggelig middag tog vi ud til en plads, hvor der ville blive fyret fyrværkeri af. Da klokken rundede 24 kunne vi nyde synet af pænt fyrværkeri sammen med et par tusind andre mennesker :)
En af tyskerne, Konrad, fik 20 balloner af en ballon-mand, så der var fest og glade dage! Efter et par timer tog vi så tilbage til Khao San Road, hvor vi festede videre. Maja fandt en dansker, som hun klokken 6 om morgenen (kl 24 dansk tid) hoppede ind i det nye år med igen :)
Første januar gik med at sove længe og ellers ikke så meget :-)
En kineser havde anbefalet et storcenter ved navn Terminal 21, som minder om en lufthavn, og hvor hver etage er forskellige storbyer. Så på to timer var vi både i Rom, Istanbul, Tokyo, London, San Francisco og Paris. Vi var enige om, at det var et ret fedt center.
Fordi vores visum i Thailand udløb, blev vi nødt til, at forlænge det. Det skulle dog ikke være så nemt som vi troede. Først tog vi ud til immigrationsministeriet hvor vi havde fået at vide, at vi kunne forlænge vores visum. Det ville blive en dyr fornøjelse (næsten 800kr. for 12 dage) så vi valgte den billige løsning - at tage en bus over grænsen til Cambodia og tilbage igen. Her fik vi 15 dages visum. Den 3. tog vi derfor en bus fra Bangkok kl. 8. Efter 4 timer ankom vi til grænsen, hvor vi skulle stå i kø i halvanden time for at komme ind i Cambodia. Efter at have fået et ankomst-stempel i passet var det videre til den næste kø, for at få et afgangsstempel. Så troede vi bare vi hurtigt kunne få et stempel og smutte tilbage til Thailand, men vi snuppede da lige endnu en kø! Denne var den længste OG langsomste vi havde stået i, og vi fik at vide at det nok ville tage 2 timer.. Efter de to timer havde vi næppe rykket os, og var begyndt at indse, at det ville komme til at tage meeeeget lang tid. Heldigvis havde vi selskab af en glad munk og en frisk britte. Da vi efter ca 4 timer var ved at komme op til skranken kunne vi mærke anspændthed irritation i luften. Nogle modige sjæle prøvede at snige sig foran, hvilket endte med små slåskampe i køerne. Så vi var glade for at slippe igennem efter så lang tids venten. Vi var først tilbage i Bangkok kl 24, og var enige om, at vi ikke behøvede flere af den salgs dage. Kombinationen af lang tid i bus og lange køer er ikke lige os. MEN vi vidste hvad vi havde at se frem til. Dagen inden havde vi nemlig booket fly til Phuket. Så de næste 4 dage stod den udelukkende på strand og afslapning. Dog med en lille bytur i Phukets hektiske natteliv. Phuket er genrelt ret hektisk og fyldt med turister, især svenskere. Det er svært ikke at finde en restaurant, hvor de ikke har svenske kødboller. Det er også det første sted vi har været, hvor der er flere turister end Thailændere. Vi var begge enige om, at fire dage var mere end rigeligt, at tilbringe der.
Lige nu sidder vi på en restaurant på øen Koh Phi Phi, som vi ankom til i går. Her er virkelig hyggeligt, og øen skulle eftersigende have Thailands smukkeste strande. (Filmen The Beach er blevet optaget her). Vi kan rigtig godt lide at være her, gaderne er små og stemningen er god, og så er der Beach-parties! Så vi bliver her, indtil vi skal hjem.
Vi ses snart!
P.s. Vi er efterhånden blevet ret brune, synes vi selv!!
- comments