Onsdag var vi i Ljubljana, hvilket (for Emilie) blev et dejligt gensyn. Vi udforskede den lille by, og (gen)så, udover de fine gader, broer og bygninger, både små butikker, et hostel og et fedt kunstmuseum, hvor yndlingsmaleriet stadig var at finde efter 10 år. Vi spiste frokost på en lille, ekstremt billig cafe, der serverede traditionel, slovensk mad, og som havde handicappede til at servere. Et rigtig hyggeligt bekendtskab, især pga. den sindssygt lækre kage "prekmurska gibanica", som klart skal prøves af i køkkenet, når vi kommer hjem. Det er i øvrigt sjovt hvordan alle andre lande end Danmark skamdyrker birkes, som noget fantastisk og eksotisk.

Torsdag tog vi til Postojna, for at kigge på deres drypstenshuler og den særlige dyreart (proteus anguinus/hulepadde) der lever der. Først blev vi kørt ind i grotten med et lille tog, hvor man rigtig kunne lade sig begejstre, for siden at vandre med en sød, engelsktalende guide, der fortalte om hulens historie og de forskellige drypstensformationer. Vildt imponerende! Vi undslap de mange, højrøstede, italienske skoleelever og horder af asiatiske turister, men blev til sidst passet op af en gruppe amerikanere, der ville fortælle om deres danske ophav ("I know A LOT of Mikkelsens") og komplimentere Mads' røde hår ("My sister has the most beautiful red hair - it's so nice to see the red!"). Derefter gik turen til Ungarn, hvor vi kørte nervøse rundt i en times tid, for at lede efter et sted der solgte vignetter til motorvejen, som vi først så vi manglede, da vi havde krydset grænsen. Det tog virkelig lang tid før vi stødte på et stop hvor vi kunne købe den, og manden ved disken lignede, og lød som, en der levede af at lave disse, og derfor var vildt træt af turister.

Fredag tog vi til Keszthely i Ungarn, for at beskue den berømte Balatonsø. Som med så mange andre ting på vores tur, måtte vi erkende at der nok var smukkest om sommeren, da al turisme omkring søen var vinterlukket, og der stod en stiv kuling ind over vandet. Brrr! Byen var meget stille og grå men folk var søde, og vi fik set et lækkert, lille torv midt i byen, samt det fine Festetics slot. Inden afrejse var det igen blevet tid til at tanke op på vand, så vi købte seks flasker i den lokale spar. Vi blev lidt forvirrede, da alt stod på ungarsk (som er et flot, men totalt uforståeligt sprog), og lågene på flaskerne var grønne eller i nuancer af blå, og vi har været vant til kun at skulle skelne mellem blå (alm. vand) og rød (danskvand). Da vi skulle lave aftensmad over Trangiaen opdagede vi da også, at vi (selvfølgelig!) havde investeret i 9 liter danskvand, og måtte ind på tankstationen og købe noget nyt, i en flaske med lyserødt låg (!?). Det er ikke altid nemt at være på rejse, når de ændrer "reglerne" undervejs. Medarbejderne er i øvrigt mega sure på rastepladserne i Ungarn, så det er godt, at alle andre er så søde, selv den lille mus der holdt os med selskab om aftenen. Efter næsten to måneder med euro har vi i Ungarn skiftet til forinth, som er en helt vanvittig valuta, der er svær at omstille sig til. 1 kr. svarer ca. til 40 forinth, så pludselig skal man vænne sig til at have over 10.000 i hæveautomaten og bestille mad for over 1000.

Lørdag tog vi ind i Budapest og fik en varm velkomst på Niche Camping, med gratis øl og en masse oprigtig hjælpsomhed. Vi kom lidt sent af sted ind til midtbyen, men nåede at gå rundt og nyde byen lidt, inden vi tog på Terror House - et museum over grusomhederne begået i bygningen under både nazi- og kommuniststyre. De forskellige rum var lækkert sat sammen, og både lys, lyd og effekter skabte en helhed der gjorde stort indtryk på den besøgende. De virkeligt (!!) mange, lange A4-sider der i hvert rum fortalte om en ny dimension ved udstillingen, på et lidt for formelt engelsk, samt de elendige engelske oversættelser på deres mange videoer, trak dog noget ned. Vi endte også med at bruge tre timer derinde, så der var ikke meget der var åbent, da vi kom ud. Vi tog derfor til Buda for at bestige den bakke/bjerg der husede det flotte frihedsmonument og det gamle kastel, der aldrig nåede at blive brugt. Puuuuh for en opstigning, men det var skønt at nå toppen! Vi havde læst i guiden, at der ville være folkemusik-show på det lokale kulturcenter, og da vi kom, blev vi hurtigt ført op på første sal, hvor der ganske rigtigt var både folkemusik og -dans, men i form af danseundervisning, som vi ikke mente vi lige kunne springe ind i, selvom det så fedt ud. Vi gik derfor på jagt efter mad, og fandt den fine "Are you Hung(a)ry"-restaurant (medlemmer af Helms (og/eller) Mikkelsen-familien vil straks fange joken) hvor vi brød med vegetarstilen for at smage på noget gullasch.

Søndag var der lækker morgenmad på campingpladsen, men vi måtte vente på vores vasketøj og nåede derfor igen lidt sent ind i byen. Der var national befrielsesdag, hvor man fejrede den ungarske revolution og opgøret med det habsburgske styre, så flere af de ting vi ville se var lukkede, til gengæld var der vild feststemning i hele byen, med musik, taler, madboder mm. Først så vi et optog uden for Skt. Stefans basilika, hvor et billede af Maria og Jesus blev ført gennem byen og op i kirken i et optog og under sang, hvorefter der var gudstjeneste i en nærmest stopfyldt kirke. En stor oplevelse at stå i den store, guldbelagte kirke med de mange mennesker der stod op, messede sammen og slog korsets tegn igennem et godt stykke tid. I sidekapellet kunne man ydermere se Skt. Stefans mumificerede hånd - et virkelig bizart syn! Der var også fest ved synagogen, med sang, taler, kanonaffyring og en masse securityfolk og betjente. Fedt at se en stor, jakkesætklædt mand med solbriller og autoritet en masse, med en lillebitte kalot på hovedet :). Vi tog derefter igen til Buda, for at kigge på smukke bygninger på Várhegy (slotshøjen). Her festede de lokale med madboder (vi prøvede det sjove, søde rullebrød samt noget lokal øl), marked og musik ved den smukke Mattiaskirke. En fed stemning at være en del af! Nede i byen fik vi mere mad - en ungarsk pizzavariant med bl.a. smøreost og løg, inden vi sluttede af med et par shots "Patinka", som åbenbart var "totally pure", en lidt dyr fornøjelse (i forhold til alt andet vi har købt hernede, som var virkeligt billigt), og smagte henad vodka.

I dag, mandag, håber vi at kunne nå at komme på marked, til den kitschede "kommunist Disneyland", Memento Park, samt et smut til byen Szentendre, inden turen går til Slovakiet. Vi har været enormt begejstrede for Budapest, som måske kan minde lidt om et østeuropæsik Berlin.