Hej folkens!

Saa er det blevet tid til endnu en lille bid... God fornoejelse!

Mandag (d. 6. april) var det saa paa vej ud paa endnu et jaevnt stort eventyr - for nu stod den jo paa Tanzania og Kilimanjaro! Jeg fik kun sovet en time den nat, fordi vi for det foerste havde det lidt for hyggeligt til at gaa i seng, men ogsaa fordi jeg bare ikke kunne sove grundet tanker, der koerte rundt og rundt. Saa en time blev det til, foer vi skulle op igen kl. 4.30 (!!!!!!!). Nicolai, Nicolais far Flemming, Katja og jeg fik pakket de sidste ting ned, kvaernet en hurtig morgenmad, og saa stod den ellers paa afsked med Louise, Mette, Hanne og Anna-Mai (hvoraf kun Mette paa det tidspunkt havde faaet sovet). Det var alligevel ret underligt, for vi syv frivillige har vaeret lidt som en familie i de fire maaneder, idet vi har vidst, at vi ikke lige havde andre hjemmefra at forholde sig til end hinanden, og fordi vi alligevel har oplevet nogle ting sammen. Saa ja, det var ret maerkeligt - vi ser foerst hinanden igen alle sammen til hjemkomstweekenden i juni..

Men saa af sted med taxa 5.30 mod Akamba-busstationen midt i byen. Det oesregnede, hvilket ikke var skidesjovt til at starte med - og derudover opdagede vores taxachauffoer, da vi forlod MS-huset, at vi soerme havde et fladt daek! Saa han maatte ringe efter en af sine kolleger, der saa hentede os og droenede af sted mod busstationen - vi havde faaet at vide, at vi SKULLE vaere der kl. 6, for bussen skulle koere 6.30, og ellers var det bare aergerligt. Men vi naaede det og kom endelig ombord paa bussen. Vi fik dog ikke ligefrem lov til at vaere i fred, da der kort efter - to gange - kom nogle folk hen og sagde, at det altsaa var deres plads - simpelthen fordi busselskabet havde overbooket bussen og givet folk de samme numre. Skidesmart! Men vi fik lov til at beholde vores pladser, saa det var ok. Busturen var saamaend fin nok - vi havde faaet at vide, at den ville tage syv timer, hvilket for en gangs skyld holdt! Saederne var ikke just behagelige, og der var konstant enten for varmt eller for koldt, saa jeg har maksimalt sovet en time sammenlagt paa den tur. Juhuuu... Vi stoppede ved den tanzanianske graense, hvorefter hele bussen blev haeldt over i en koe for foerst at stemple ud af Kenya, og derefter over i en anden koe og blive indregistreret i Tanzania. Det var lidt halvnervepirrende for Nicolai, Katja og jeg, idet vi krydsede fingre - vi har stadig et gyldigt studievisum til Tanzania fra vores ophold paa Zanzibar, og det burde kunne faa os ind, men vi var blevet forberedt paa, at det kom an paa humoeret hos den vagthavende, om vi skulle have et turistvisum og dermed betale yderligere 50 dollars. Fedt, fedt, fedt! Men, vi slap igennem uden at skulle betale penge, saa det var jo fint. Allerede omkring graensen var landskabet utroligt bakket, og det mindede egentlig om at koere rundt i det skotske hoejland med store, groenne bjerge, der ragede helt op i skyerne. Vi koerte rundt i et fantastisk landskab nogle timer, hvor vi endnu engang fik set masaaierne med deres dyr i hundredevis. Det virkede bare en anelse bizart, for de gaar der lige saa fredeligt og goer, hvad de nu goer bedst - og gennem landskabet kvaerner busser og lastbiler konstant, fordi den graenseaabning er et rimelig vigtigt knudepunkt.

Kl. 14 kom vi saa endelig til Moshi efter at have vaeret igennem Arusha, og endelig kunne vi saa se Kilimanjaro. Og WOW! Det er fandme et kaempe bjerg! Det er saa bredt, at man bogstaveligt talt skal dreje hovedet ret meget for at se fra den ene til den anden side af det, og det er saa hoejt, at toppen ligger jaevnt langt oppe over skyerne. Det var netop, desvaerre, ret skyet, og vi kunne ikke se den beroemte top med sne paa. Jeg synes jo, det er fantastisk, at der ligger saa kaempe et bjerg naesten paa aekvator, hvor der paa toppen er is og -20 grader, og hvor man undervejs derop gaar igennem alle klimazoner! Sejt, sejt. Vi fandt os en taxachauffoer, som ikke kunne et klap engelsk (det er virkelig en kaempe forskel paa Kenya og Tanzania, blev vi mindet om!) og fandt, efter et par forsoeg, frem til vores hotel, Keys Hotel. Og sikke et sted! Der er enormt flot, og vi boede i vores egne smaa slags hytter, som egentlig bare var hotelvaerelser, bare i en lidt hyggeligere udformning. Efter en omgang frokost, som naesten var til at lukke op og skide i (jeg er SAA TRAET af hvidt broed og margarine!!), begav vi os ud i Moshi by for at haeve de sidste penge og veksle til dollars. Det blev dog noget af et projekt med endnu en chauffoer, som egentlig ikke forstod saa meget, samt fire forskellige haevemaskiner, som bare spyttede vores kort ud igen, for ikke at naevne at tre af bankerne ogsaa havde lukket, saa vi ikke kunne veksle hos dem. Suuuuper! Men, mission accomplished, og vi kunne vende naesen hjem mod hotellet. Lidt pakning til dagen efter, en omgang aftensmad og langt mere pakning, og saa var vi ved at vaere klar.

Men noej, hvor er det en maerkelig tankegang. Aldrig havde jeg i min vildeste fantasi regnet med, at jeg i en alder af 20 aar og ingen kondition ville begive mig ud paa en tur for at bestige Afrikas hoejeste bjerg (og verdens hoejeste fritstaaende bjerg!). Nu, hvor jeg ser bjerget, virker det en anelse psykopatisk - jeg mener, 5895 meter er jaevnt hoejt, hvis I ikke skulle vaere i tvivl!! Min mave har vaeret meget urolig over turen og det hele, idet jeg har haft halsbrand hele weekenden, bare ved tanken om det. Hvad soeren er det, vi kaster os ud i? Men det skal nok blive fedt, helt sikkert. Jeg haaber bare saadan, at vi naar toppen - for jeg ved, at hvis jeg ikke naar den i denne omgang, naar jeg den aldrig. Jeg kommer ikke herned igen for igen at bruge saa mange penge paa at bestige et bjerg samt kaempe igen. Det er nu eller aldrig - saa lad os nu se!

Tirsdag startede vi med en morgenmad, som egentlig var inkluderet i opholdet - men fordi vi bad om aeg til, skulle vi betale for en fuld engelsk morgenmad. Saadan! Vi fik pakket faerdigt og ventede paa vores guide, som burde vaere ankommet 7.30, men som foerst kom 9.15 grundet en oedelagt bil. African time, selvfoelgelig. Men da bilen saa endelig kom, medbragte de al det udstyr, vi skulle bruge til turen (dvs. ALT!), som vi skulle betale 220 dollars (!) for, samt de resterende 870 dollars for turen. Vi blev praesenteret for vores hovedguide, Safi, fik smidt de lejede ting i vores backpackere og saa var det ellers af sted, op mod Kilimanjaro. Vi startede ved Marangu gate, 1800m over havet, hvor vi blev bedt om at pakke hele vores oppakning om, for nu regnede det soerme. Indeed! Saa vi skulle have sorte saekke inden i vores rygsaekke, just in case regnen broed igennem taskernes regnslag. Og paa med regntoejet, registreres, praesenteres for vores hold (otte baerere, en kok og to guides), som syntes, de lige skulle synge nogle sange for os, og saa ENDELIG af sted kl. 14! Vi gik lige saa stille af sted i oesregn med vores ponchoer over os og vpres guides i haelene, der blev ved med at gentage "pole pole!" (langsomt) - det maa jeg indroemme er lidt svaert, naar baererne af overhaler én med hver 20-30 kg. oppakning paa ryggen! Men vi kom fremad, for det var ikke saa stejlt, som vi havde frygtet - det var bare en hyggelig vandretur gennem en meget lun og meget vaad regnskov! Efter nogle timers gaatur i regnen (vi kan vist sige, vi har oplevet regnskoven nu!) kom vi til nogle baenke og borde, hvor vi fik serveret en frokost, der slog selv hotellets mad - kold, toer kylling, maerkelige pomfritter, en hvid bolle med ostestykker samt muffins, der smagte af kammerjunkere (det var hoejdepunktet!). Regnen stoppede, saa vi kunne smide den alt for varme poncho og begive os videre i t-shirt og vandreshorts (I ved, den sexede type, hvor den nederste del kan lynes af, og man saa kun har shorts tilbage!) samt vandregamacher og -stoevler. Efter fire kilometer, som tog os syv timer, ankom vi til Mandara huts, 2700m over havet. Pludselig var det ret saa koldt, fordi vi var kommet ud til en aabning, frem for at gaa inde i den noget varmere regnskov med kaempetraeer og massiv fugt. Vi fik vasket vores oemme foedder, som var noget chokerede over den pludselige aktivitet - men de havde det alligevel godt, for mine lejede vandrestoevler viste sig at vaere guld vaerd! Efter en omgang mad (der denne gang var lidt mere fantastisk, men dog med for meget salt) fik vi maalt iltniveau og puls, og saa blev det ellers tid til at sove i nogle hyggelige hytter omkring kl. 21.

Onsdag morgen tog vi tidligt af sted fra Mandara, og det var helt utroligt at se omraadet om morgenen - vi havde allerede passeret et lag skyer og kunne se, hvordan de hvide plamager strakte sig ud over landskabet. Det holdt toert, og vi passerede endnu et skylag (skyer er desvaerre ikke til at forme eller roere ved, selvom de ser saadan ud! De er, reelt set, pissekedelige!) og gik stadig kun undt i shorts, stropbluse og gamacher. Det var nu sjovt allerede at se forskellen paa landskabet, idet regnskoven sluttede kort efter Mandara og koerte over i busksteppe med planter paa hoejde md os! Solen var ret staerk, men det var bare dejligt ikke at skulle gaa med fuld paaklaedning paa endnu, og man kunne maerke, at man med tiden fik mindre ilt, end man lige var vant til - saa endnu engang "pole pole"! Vi fik halvvejs paa ruten frokost, som denne gang bestod af pasta med koedsovs (og denne gang for meget chili) - og saa begyndte regnen. Pludselig blev det koldt, og vi maatte lyne underdelene af vores bukser paa igen (se, lyder det ikke bare sexet?) samt hoppe i vores flotte, store fleecetroejer (min var en kyllingegul udgave, saa det var min maade at fejre paasken paa!). Efter (alt for) lang tids gaatur i kulde og taage kunne vi pludselig se huse i det fjerne, som saa var naeste stop, Horombo huts, 3720m. Denne tur var en af de laengere - 11,7 km., som tog syv timer. Endnu engang mad (i dagens anledning med for meget peber), og saa var vi godt tilpas. I loebet af aftenen begyndte skyerne saa endelig at fjerne sig, og vi kunne se noget naer en fantastisk udsigt. Vi kunne baade se helt ned til Moshi og omraadet neden for bjerget samt bjerge og bakker i baggrunden - og bare det syn var fantastisk, for det mindede jo allerede om at se lys ovenfra fra et fly! Og apropos lys, saa kunne vi laengere vaek se lyn, som egentlig var paa hoejde med os, ud over landskabet. Ret fantastisk! Men, det helt store var nu, hvis man vendte naesen den anden vej og saa saa en helt klar top paa Kilimanjaro. Sikke et syn! Det er netop det billede, man kender, med isen paa toppen og de stejle sider. Og tanken om, at vi skulle derop? Det havde vi ikke lige brug for at blive mindet om paa davaerende tidspunkt, med vores oemme muskler og traette (og iltfattige) hoveder! Men omraadet ved Horombo var fantastisk. Der var aaer en stor del af vejen op med smeltevand fra de kaempe gletsjere paa toppen, og al vandet var, selvsagt, iskoldt. Om aftenen var det derfor ikke nogen fornoejelse at kravle ned i sin sovepose (om natten kunne det vist blive ned til fem grader), men vi fik vores termoflasker fyldt op med varmt vand til at proppe ned til foedderne, og saa var det jo pludselig en meget mere behagelig affaere! Jeg faldt i soevn med meget maerkelige foeleser - jeg kunne maerke, at jeg var blevet forbraendt i ansigtet i loebet af dagen, selvom jeg havde vaeret ifoert min flotte, store, karrygule fleece samt i det oejeblik pissefroes. Saadan skal det vaere!

Torsdag var vores saakaldte akklimatiseringsdag, som vi havde valgt ekstra for - sjovt nok - at blive akklimatiseret. De fleste faar nemlig hoejdesyge, fordi de skynder sig op og ned igen, uden at give sig god tid, slappe af og blive vant til hoejden og de aendrede forhold undevejs. For faktisk oplever over 50 % problemer med hoejdesyge undervejs, hvoraf rimelig mange maa gaa ned igen - og det er uanset vedkommendes kondtition. Vi troede egentlig, at det saa ville vaere en afslapningsdag i hytten for bare at vaenne sig til hoejden, men der tog vi fejl! Vi skulle gaa op til noget, der hedder Zebra Rocks, som laa godt 3,5 km. fra hytterne - og det lyder jo ikke umiddelbart af meget, men naar det pludselig gaar ret stejlt opad paa et ret loest underlag og i et temmelig mere iltfattigt miljoe, ja, saa er det pludselig en helt anden sag! Vi kom dog derop ret hurtigt, for vejret var fint (endnu engang fik jeg for meget sol. Det er sgu noget vaerre noget!), saa vi gik lidt laengere endnu. Efter at have siddet i cirka 10 minutter og lige vaennet os til hoejden var det nedad igen, som gik utroligt meget (og deprimerende meget!) hurtigere end opad. Vi troede, vi var gaaet liiiidt laengere, end det egentlig virkede til paa vejen ned. Men jeg maatte dog saenke farten, da det var her, mit knae for foerste gang begyndte at brokke sig. Jeg har haft lidt smaaproblemer med mit venstre knae foer, men det her satte skub i noget helt andet, naar jeg gik nedad og derfor fik nogle ret haarde stoed op gennem knaeet. Men ned kom vi, og saa var det endelig tid til vores afslapning foer endnu en stor etape den efterfoelgende dag.

Fredag var nemlig vores tur op i en helt anden form for landskab og miljoe. Efter kort tid blev de groenne buske og al mudderet skiftet ud med et maanelandskab med minimal til ingen plantevaekst samt roedlig jord og en masse sten. Vi travede af sted i alt for lang tid og naaede op til den saakaldte "saddel" mellem Mawenzi (den anden top paa Kilimanjaro, som ogsaa er en gammel vulkan og naaet mere stejlt end selve Kilimanjaro) og Kilimanjaro, hvor der virkelig bare er oede, og hvor det minder om at gaa af sted paa en amerikansk high way! - forskellen er saa bare, at vi stort set hele tiden kunne se toppen af det der kaempe bjerg foran os. Det blev hurtigt ret meget koeligere, men vi havde ikke brug for mere toej en det almindelige samt fleecen, halstoerklaede og vores elefanthue, som vi fik foldet - meget elegant - til en almindelig hue. Man maerkede ogsaa efter et stykke tid, at der var endnu mindre ilt end tidligere, saa halvdelen af tiden rendte jeg rundt og foelte mig halvfuld og svimmel. Super fedt! Men ja, det var en meget, meget lang tur, hvor vi undervejs maatte ty til vores MP3-afspillere, fordi vores fine amerikanske high way simpelthen var saa kedelig og lang at trave af sted paa. Samtidig brokkede mit knae sig ogsaa undervejs, saa jeg blev noedt til at have noget motivation for ikke at stoppe op konstant. Dermed var det som at se en gammel ven, da vi endelig naaede Kibo Huts ved 4750m efter seks timer - lige for foden af toppen. Vi var de eneste i lejren overhovedet, hvilket, ifoelge Safi, var meget usaedvanligt - det betoed, at vi ville vaere de eneste, der ville proeve at naa toppen om natten, hvilket nu var meget behagelig information. Vi lagde os til at sove kl. 19 for lige at faa nogle timers soevn, hvor vi igen fik to varme flasker til at hjaelpe os lidt samt fuld paaklaedning - for det var fandeme pissekoldt!

Saa efter en god rystetur grundet kulden vaagnede vi lige omring midnat mellem fredag og loerdag. Og var vi traette og kolde? Oh yes, indeed! Vi pakkede os godt ind (fleecebukser, vandrebukser, gamacher, vandrestoevler, t-shirt, fleecetroeje, vindtaet jakke samt hue, halstoerklaede og vanter!) - og saa af sted. Mit knae var daarligt fra starten af, saa jeg gik af sted med bange anelser. Vi startede nemlig stejlt i loebet af de foerste faa meter, og saa gik det ellers meeeeget pole pole i zig-zag mod toppen. Vi gik og klamrede os til vores vandrestave og fokuserede paa jorden ved hjaelp af vores pandelygter, for moerkt var det godt nok lige. Jeg blev i loebet af kort tid ret svimmel, fik hovedpine, kvalme og begyndte at foele aandenoed, saa det satte ogsaa farten en del ned for mig, og jeg maatte - sammen med Katja - holde en del pauser. Der var vi saa bare saa heldige at have nogle gode guides (vi havde faaet en ekstra - gedemanden - med, som overhovedet ikke kunne engelsk, men som alligevel formaaede at skubbe mig fremad, fordi han simpelthen var saa komisk maerkelig), som ikke ville lade os vende om og give op, men som tvang os stille og roligt videre, frem for at give os en masse pauser. Sagen er nemlig den, at man selvfoelgelig bliver afsindigt traet paa vejen, baade af udmattelse og traethed, men ogsaa fordi ilten simpelthen er saa begraenset, saa bare man blinker lidt laengere end normalt, foeltes det reelt, som om man sov. Det gjorde jeg en del, hvilket resulterede i, at jeg flere gange liiige maatte holde lidt bedre om vandrestavene for ikke lige at trille nedad. Saa ja - meget, meget langsomt opad! Undervejs naaede vi endda ogsaa at faa sne, hvilket naesten var helt hyggeligt, hvis det ikke havde vaeret, fordi det var saa pissekoldt!! Jeg behoever vel ikke at sige, at den slags temperatur er helt, helt forkert for os, nu hvor vi har vaennet os til det "rigtige" Afrika!

Solen begyndte at staa op, kort foer vi naaede Gilman's Point (5685m), som er det foerste punkt oppe paa "toppen", dvs. kraterkanten. Det var nu ret dejligt endeligt at kunne se noget, og solen er en anelse mere motiverende end total moerke. Dog tror jeg nu ogsaa, at det var ret godt, vi foerst kunne se noget, da vi var taet paa toppen, idet det egentlig ikke saa ud til, at vi havde gaaet usaedvanligt meget, naar man kiggede nedad - men det var nu, fordi det var saa stejlt, og ens hjerne var rimelig forskruet efterhaanden! Vi fik kaempet os op til Gilman's (efter 6½ time), som virkelig VAR en kamp - men vi gjorde det. Vi satte os ned og fik serveret en varm kop te (som vores guides havde slaebt hele vejen med op!), som gjorde mirakler - naesten. Paa det tidspunkt var jeg egentlig paavirket saa meget af hoejden, saa i stedet for at falde fuldkommen i spaaner over udsigten og solopgangen, sad jeg og gloede paa en sten og faldt i staver. Mange er egentlig saa paavirkede af decideret hoejdesyge, at de vaelger at give op paa Gilman's - netop fordi man bruger en del af sine sidste kraefter paa at loefte benene alt for hoejt for at kravle over store sten det allersidste stykke eller bare bliver ved med at kaste op af hoejdesyge eller lignende. Men jeg var alligevel klar nok i hovedet til ikke at ville give op dér - det er toppen eller ingenting! Saa efter kort tid gik vi videre, hvilket var knap saa haardt, fordi det ikke var naer saa stejlt, men min vejrtraekning var stadig ikke noget at raabe hurra for. Men jeg blev gejlet videre, mest med Katja kommanderende bag mig, og endelig, endelig, kunne vi se toppen - Uhuru Peak 5895m. efter otte timers forfaerdeligt haard gaatur. Og sikken udsigt! Vi kunne se flere forskellige kaempestore gletsjere samt se, at vi befandt os langt, langt over, hvor skyerne var paa davaerende tidspunkt. Jeg havde dog svaert ved at nyde det ordentligt, da jeg igen hurtigt indfandt mig paa en sten i zombiemode med svimmelhed og hovedpine - men flot var det fandme! Vi fik taget en masse billeder men blev kun deroppe i omkring 20 minutter grundet hoejden og kulden (-20 grader, skal det lige siges!). Og saa ellers ned igen, hvilket tog omkring 3½ time med mit dejlige knae, som blev langt vaerre. Saa sov vi en time, fik noget suppe og saa af sted mod Horombo igen. Det tog os kun tre timer, hvilket var virkelig overraskende, naar det havde taget saa lang tid at gaa op. Men vi naaede ned til noget velfortjent afslapning efter at have gaaet omkring 20 kilometer i alt den dag. Paa det tidspunkt var det saa galt med mit knae, at jeg overvejede at lade mig blive koert ned af bjerget i en baare med hjul, som mest af alt mindede om en lidt for stor trilleboer.

Vi fik dog sovet, og soendag valgte jeg bare at gaa nedad frem for at blive fragtet. Efter tre timer ankom vi til Mandara, hvor vi kun lige skulle slappe af i meget kort tid, foer det var af sted igen. Mit knae var dog saa slemt, at Safi valgte at ringe efter bjergets ambulance, saa jeg ikke skulle gaa det sidste stykke. Jeg skulle dog halte videre i en time, foer vi endelig kom til stedet, hvor bilen kunne koere op til - og det endte med, at jeg blev koert ned de fem ud af de 18 km, den sidste tur var paa. Men, stadig bedre end ingenting! Undervejs paa den sidste tur fra Mandara og ned fik de andre lov til at gaa i forvejen, fordi jeg alligevel skulle koeres ned, saa jeg gik alene med Yustu, den anden guide, hvilket resulterede i endnu en gang afrikansk mere eller mindre aegteskabstilbud. Men endelig kom grusvejen med bilen paa! - og saa var jeg jo for alvor sikker paa, at jeg ville komme til skade! Han koerte mellem 30 og 50 km. i timen ret meget nedad, hvor han flere gange var ved at ramme nogle baerere paa vej op. Super hyggeligt! Men ned kom jeg og ventede saa naesten to timer paa, at de andre kom ud. Men saa var vi fandme nede igen, og vores store tur var overstaaet. SAADAN! Og sikke en skoen foelelse, at der pludselig var nok ilt og varme i luften igen. Det er undervurderet!

Da de andre saa endelig kom, fik vi noget mad (og de fik pusten igen!), og saa var det ellers tid til betaling af drikkepenge. Det er aabenbart noget, der er helt obligatorisk, fordi stoerstedelen af holdets indtjening kommer derfra. Vi havde lidt snakket om bare at vaere naerige (vi havde set, at det normale at give var 150 dollars for hver af os!), men de har sgu gjort et enormt godt job med at faa skubbet os derop, saa vi endte med at give 100 dollars hver, som til sidst skulle deles mellem 11 mand. At turen var overstaaet, og at vi skulle sige farvel til holdet blev gjort ved, at de dansede og sang for os, og saa alle sammen skulle rundt og give et meget varmt haandtryk. Ind i bilen og tilbage mod hotellet, og saa kunne vi endelig faa de lettere varme vandrestoevler og gamacher af! Vi fik afleveret al det lejede udstyr, og saa blev det tid til at sige farvel til Yustu og Safi, som jo ellers i en uge havde fulgt os i tykt og tyndt, mere eller mindre. Vi fik dertil overrakt et yderst fint og vigtigtudseende certifikat, som beviste vores nye bjergbestigerkundskaber paa Kilimanjaro, saa bedre blev det jo ikke. Og SAA kunne vi komme i bad!!!!!!! Hvilket der jo naermest var kamp om. Om aftenen proevede vi igen ad med hotellets madkundskaber, hvilket blev noget af en sjov oplevelse: vi var endnu engang de eneste gaester, og hotellets ansatte har begge dage opfoert sig, som om der ikke har vaeret gaester i meeeeget, meget lang tid. Det resulterede i, at de brugte dagen paa at sidde og se tv (helst en tanzaniansk udgave af Robinson Ekspiditionen) og ja... lave ingenting! Nicolai ville sikre sig, at de denne gang lavede noget ordentligt mad, saa han smuttede ud i koekkenet for at tage sig en snak med dem - hvilket resulterede i, at han blev inviteret paa bananoel sammen med tjeneren og kokken! Vi tjekkede paa maden et par gange undervejs og undrede os da ogsaa over, at spaghetti blev tilberedt paa en pande, men maden blev fin, og vi var glade. Vi fik fejret turen med en Kilimanjaro oel (!), som er en af de kendeste oelmaerker i Tanzania, saa bedre kunne det jo ikke blive. Resten af aftenen var bare hygge og afslapning, for vores lemmer var efterhaanden saa oemme, at vi var fire gange Ozzy Osbourne, der vandrede rundt - isaer mig med mit dejlige knae, som havde gjort, at jeg gik endnu mere unormalt nedad og derfor brugte musklerne paa en endnu underligere maade! Vi fik flere gange i loebet af aftenen besoeg ved vores bord af tjeneren, som blev mere og mere beruset med tiden, saa underholdning var der da ogsaa soerget for! Og saa, endelig, endelig - en god nats soevn i varmen igen!

Mandag var det tidligt op, forsoege os med morgenmaden igen, faa betalt madregningen (som gik helt i kage for de ansatte), og saa ud i en taxa. Safi havde fortalt, at man vist ikke kunne tage nogen bus direkte fra Moshi til Mombasa, saa hans forslag var, at vi tog til den kenyanske-tanzanianske graense (som ligger 30 minutters koersel fra Moshi) og fangede en af de busser, der var paa vej fra en anden by. Af sted med os ind i endnu en omgang graenseoplevelser! Foerst udfylde et hav af blanketter igen, saa ind og smile soedt til nogle graensevagter, saa de ikke ville finde paa at opkraeve 50 dollars fra os for at komme ind i landet igen (hvilket lykkedes for os, saadan!), og saa troede vi jo ellers, at det ville vaere piece of cake at finde en bus. Men der tog vi fejl! For det foerste var vi slet ikke kommet over graensen endnu, for der er en fem kilometers ingenmandsland imellem, hvor vi ikke ligefrem kunne gaa med vores kaempe backpackertasker. Saa op paa en piki-piki (motorcykeltaxa) med os hver isaer, og saa af sted med al for hoej fart paa en alt for ikke-eksisterende vej! Men sjovt var det (det var jo foerste gang for Katja og jeg - og Flemming for den sags skyld), og vi overlevede at komme til Kenya. Vi spurgte piki-piki-maendene om en bus, og det ville de hjertens gerne hjaelpe os med. De sagde, det ville koste 700 shillings (cirka 55 kr.) pr. person og fik koebt nogle billetter - dem fik jeg saa fat i og fik set, at der kun stod 500 shillings - lidt aergerligt for dem, meeen saadan er det jo! Vi gider ikke betale overpris, hvis der ligefrem staar idiot i panden paa os. Men den bus, de havde "koebt" billetter til, var overbooket, saa det gad vi ikke, og saa maatte vi videre til en anden, som endte med, at jeg kunne faa udfordret mit temperament en smule - lad os bare sige, at vi ikke var enige om prisen, og at det ikke hjaelper at have fem afrikanske maend til at staa og raabe af mig. Saa faar man altsaa ikke ligefrem en behagelig samtale med mig. :) Vi endte med at faa plads og faa smidt vores bagage ind (hvilket de ogsaa proevede at kraeve penge for, hvor jeg endnu engang lige maatte forklare dem nogle venlige ord, og saa fattede de ligesom budskabet) - og saa af sted paa noget af en tur mod Mombasa! Vi var blevet advaret om, at vejen til Mombasa paa den tanzanianske side var fin, men at den skiftede en del paa den kenyanske side - og mon ikke! Man hopper i forvejen paent meget i deres busser, fordi man godt kan skyde en hvid pind efter stoeddaempere osv. Men dette var helt grotesk, og min ryg bliver aldrig det samme igen!

Meeeen, efter syv timers koersel endte vi endelig i Mombasa, fandt en tuk-tuk og koerte af sted mod Diani Beach. Nicolai og Flemming, de dumrianer, havde glemt min Kenya guidebog i Moshi, saa det blev uden den - vi havde ellers taenkt os at ringe til nogle hoteller derfra og egentlig bare guide efter den. Men, med tuk-tuk-mandens hjaelp fandt vi et billigt hotel paa Diani og skulle betale 1500 shillings (120 kr.) pr. vaerelse pr. nat, hvilket vist er det billigste i omraadet.

Fra tirsdag til den efterfoelgende mandag lavede vi egentlig ikke saa meget andet end at stene i vores hotel. Vi var de eneste gaester paa hotellet og i omraadet, stort set - kun de helt store hoteller havde gaester, og de holdt sig paa hotellet og hotellets strand. Vi, derimod, fik travet hele omraadet tyndt, naesten, for det viste sig, at vores hotel ikke ligefrem var fantastiske udi madkunsten - saa alle restauranter i omraadet blev efterhaanden afproevet (desvaerre for pengepungen!). Men hotellet var nu fint, og saa man bort fra myrerne, den daarlige bruser, den manglende rengoering, de penge vi fik stjaalet, at der var vaad maling rundt omkring, som hurtigt roeg paa et par bare ben samt to af de ansattes forsoeg paa at score Nicolai og jeg - jamen, saa var det jo Hilton! Vi laa 100 meter fra stranden, saa det var intet problem - dog havde vi haabet (og hoert), at stranden var endnu flottere end paa Zanzibar, hvilket giver en del forventninger - som desvaerre brast. For meget tang, for meget vind, for mange blegfede turister og aaalt for mange saelgere oedelagde det ligesom lidt, men det var stadig taaleligt! Vi endte dog med at bruge en hel dag oppe ved nabohotellets pool, fordi det ligesom bare er noget lidt andet at have rent vand, intet sand og en god solvogn! :)

En af dagene blev dog brugt paa andet end at dase, idet vi da ogsaa skulle se Mombasa by. Ud i en matatu med os og af sted mod faergen, som sejler over til selve Mombasa by. Vi var de eneste hvide hoveder ud af mange, mange hundrede afrikanske, som vaeltede ud fra faergen igen paa den anden side - det ville jeg gerne have haft et aegte Find Holger-billede af, meeen.. lidt svaert! Men vi fik set det mest noedvendige i Mombasa - Fort Jesus (et gammet portugisisk fort) samt den gamle bydel. Mombasa er den andenstoerste by i Kenya, men fungerer paa en helt anden maade end de stoerre byer - i stedet for at virke afrikansk, som vi kender det, er den meget praeget af islam, idet en meget stor del af baade bebyggelsen og beboerne stadig er muslimer. Det giver en vis charme, at man faktisk kan se noget anderledes paa den maade! Vi fik ogsaa kigget lidt mere paa souvenirs, hvilket igen resulterede i en flok gnavne lokale, fordi de ikke kan lide vores maade at forhandle paa - de kan tydeligvis meget bedre lide de "almindelige" turisters passive maade at acceptere fuldkommen overpris, men det har vi vaennet os til ikke helt at finde os i!

En anden dag blev ogsaa brugt i vandet, mere eller mindre. Katja var syg paa Zanzibar, mens vi andre tog paa Blue Safari (snorkeltur), saa det ville hun gerne, og det er jo meget hyggeligt. Saa vi tog paa en tur i en "dhow" (deres baade, angiveligt), der foerst boed paa delfiner og dernaest snorkling for 5500 shillings (ca. 500 kr.) - mad og drikke inklusiv, selvfoelgelig. Delfiner saa vi desvaerre ingen af, hvilket der heller ikke er garanti for, idet de er fritlevende - men hvaler saa vi en masse af, believe it or not! Well, der var en flok engelske piger med paa baaden, som - for at sige det mildt - havde et par kilo for meget paa sidebenene (og alle andre steder), saa vi var flere gange undervejs sikre paa, at vi skulle synke, fordi de bevaegede sig faretruende meget rundt i baaden. Men vi overlevede, havde en fin tur (omend meget turistet, fordi der var andre med) og fik plasket rundt i vandskorpen - hvilket resulterede i en forbraendt bagdel for mit vedkommende. Fantastic!

Og ud over det lavede vi saa taet paa ingenting i Mombasa. Det regnede nogle af dagene, saa det var bare afslapning i lae for regnen - helst med en Tusker eller Redds indenfor raekkevidde

I dag (mandag) blev det endnu en gang tid til at tage mod Nairobi, og vi startede med en taxa fra Diani kl. 6.30. Vi fangede en bus kl. 8, bogstaveligt talt, idet den var koert fra selskabets kontor, og vores taxa derfor maatte raese efter, koere op paa siden og dytte, indtil de stoppede og ville have os med. 800 shillings (ca. 70 kr.) for en billet, og saa af sted! Vi havde egentlig regnet med, at busselskabet var fint og koerte direkte til Nairobi - men der tog vi fejl. Den koerte, som en matatu goer, ved at koere lidt, stoppe, finde flere passagerer, lukke andre ud, osv osv osv osv. Derudover koerte den temmelig raaddent, hvilket blev tydeliggjort af de ikke heeelt jaevne veje. Efter 10 (!) timers bumletur, alt for mange pauser, en smadret ryg og alt for mange trafikpropper naaede vi Nairobi, fandt en taxa og indfandt os endelig, endelig i MS-huset igen.

Og nu er der ikke laenge endnu, til vi skal hjem! Vi fejrede vores sidste hele aften paa Carnivore (I ved, hvor vi spiste al det gode koed, og hvor de havde noget saa eksotisk som struds og krokodille) og stort set trillede derfra igen. Det var nu dejligt nok, idet v ie havde indtaget andet end vand og noedder hele dagen! Ved 5-tiden i morgen tidlig ankommer Nynne og Andrea, som var paa Tanzania-holdet, og som nu tager lidt rundt paa maa og faa, ligesom os. Det bliver skoent lige at se dem igen, foer vi vender naesen hjemad, for dem har vi ikke set siden Zanzibar! I morgen (tirsdag) skal vi ikke lave det store, andet end lige at fraese lidt mere rundt og se, hvad vi kan bruge vores sidste shillings paa - og saa staar den ellers paa flyvemaskine fra kl. 23.40 min tid! Derpaa en lang tur til London Heathrow, hvor vi lander 6.20 deres tid, dvs. efter naesten ni timers. Saa staar den paa seks timers ventetid i London, hvorefter vi endelig, endelig flyver mod Danmark 12.40 engelsk tid og lander paa dejlig, dansk, kold jord kl. 15.30 dansk tid. ENDELIG!

Og nej, hvor jeg glaeder mig. Det bliver helt fantastisk at komme hjem igen, og jeg glaeder mig som et lille barn til juleaften til at se jer alle igen! - ikke mindst at spise en god, gammeldags rugbroedsmad med leverpostej! - MUMS!!! Men det er nu ogsaa maerkeligt, at det hele er ved at vaere ovre. Nu, naar man kigger tilbage, er det lidt svaert at forstaa, at der er gaaet naesten fem maaneder, siden jeg sidst stod paa dansk jord, men saadan er det jo. Man maa sige, at der er sket en del siden da, baade godt og ondt - men f***, hvor har det vaeret fedt!

Men nu vil jeg sove, saa det er ved at vaere slut for denne gang. Givetvis sidste blogopdatering paa det afrikanske kontinent liiige foreloebig! Saa kryds fingre for, at vi faar en behagelig flyvetur, at der ikke er nogen forsinkelser, og at jeg formaar at sove bare en anelse mere end 15 minutter denne gang!!!! Og saa er der jo ikke mere tilbage at sige end...

VI SEEEEEEEEEEEEEEEEEEEES!!!!!! :D