Vores pas! Ved båden på havnen i Rach Gai, 20 minutter før afgang, slog det pludseligt ned i os at de lå tilbage på hotellet! Vi havde forladt vores hotel lidt i kl. 7 og gået de 20 minutter til havnen gennem en heftig morgentrafik af massevis af scootere. I farten havde vi ikke fået passene udleveret - og vi havde glemt alt om dem. I Vietnam afleverer man passene ved check in - hvilket vi ikke noget sted havde gjort før. Med sved på panden smed vi rygsækkene, og mens Chili og Heidi blev tilbage løb jeg for, at finde en scootertaxa som kunne få mig fragtet fra havnen til hotellet og tilbage inden båden lagde fra land. Da jeg var igang med at forhandle pris med en chauffør, parkerede pigen fra receptionen op bag mig som en frelsende engel på scooter. Passene blev overdraget og vi nåede lettet med båden til Phu Quoc planmæssigt.

Phu Quoc er Vietnams største ø, beliggende cirka 45 km fra fastlandet, tæt på Cambodia's grænse, i den Thailandske Golf. Øen der har form som en omvendt dråbe, er 50 km lang.
Bådturen fra Rach Gai til øen tog 2 timer og 30 minutter på et stille hav.

Phu Quoc var det perfekte sted til dage med afslapning efter vi havde haft et hårdt program siden vi forlod Bangkok d. 2. december, og rejst gennem tørre og støvede Cambodia og det lumre sydlige Vietnam. Kokospalmer, lunt hav og sandstrand så lagt øjet rækker - og en bungalow et spring fra sandet, var de perfekte rammer for nogle dage, hvor vi kunne lade oplevelserne og indtryk fra de forgående 14 dage synke ind.

Vi havde sat næsen op efter et par dage i solen, på langs på stranden, men vejret var ikke det bedste - og den ene dag regnede væk. En fordel ved det fugtige vejr var dog perfekt sand til sandslotte, og der var masser af tid til kortspil. Og solen så vi da også momentvis.

Foruden kryb og kravl, summende myg og skrigende cikader, havde vi til Chili's store glæde en fræk hundehvalp samt høns og kyllinger omkring hytterne som selskab.

På grund af det dårlige vejr tog vi den ene dag til øens hovedby Duong Dong for, at gå en tur i byen - vi havnede midt i byens beskidte og travle madmarked, og vi forvilede os ad en smal, hullet og beskidt lille gade, ført af dunsten til en fiskesauce fabrik; 'Nuoc Mam Hung Thanh', som er den største af Phu Quoc's fiskesauceproducenter.
Phu Quoc er foruden hvide palmebevoksede sandstrande, også kendt for sin fiskesauce, som anses som værende af særlig høj kvalitet.
Fiskesauce er en grundpille i vietnamesisk madlavning, som anvendes som såvel krydderi samt tilbehør - den er salt og har en skarp aroma, og er med til at fuldende de vietnamesiske retter.

Da vietnamesisk var hvad medarbejderne på fabrikken kunne, så vi os kort omkring på egen hånd - ved første øjekast ligner de store trækar vintønder, men dunsten som hænger i luften i en større omkreds gør, at man ikke er i tvivl - Chili mente de gærede fisk mest af alt lugtede af gammel ost.
Fiskesauce fremstilles af friske ansjoser og havsalt, som blandes i store trækar - og som efterfølgende lades for sig selv imellem 9 måneder og et år for at gære. Når blandingen er blevet til en tilstrækkelig flydende masse, bliver den tappet gennem en hane i bunden af karet.
Phu Quoc's fiskesauce eksporteres såvel til fastlandet som i store mængder til Japan, Nordamerika og Europa.

Da Vietnam ikke var med i vores oprindelige rejseplaner, og da det var en indskydelse da vi havde lidt tid til det, har vi kun nået at se en lille flig af dette langstrakte land - hvor afstande på verdenskortet synes små, svarer afstanden fra Vietnams nord til syd til afstanden mellem Nordjylland og Rom. 10 dage var alt for lidt, og landet indbyder til, at vi returnerer en anden gang for at se resten.

Midt i december nærmer julen sig med hastige skridt, og savnet af den danske julehygge, juleshopping og mørke aftener med lys og ild i brændeovnen kan mærkes når man har været længe og langt væk hjemmefra i troperne - plastikjuletræer under palmerne og kulørte julelys hjælper lidt, men der er langt til den rigtige vare.

Fra Vietnam tager vi tilbage til Bangkok d. 20. december for at tilbringe julen der..