Profile
Blog
Photos
Videos
En tur til det vilde Indien
Sikke en dag, sikke en fest!
I dag gjaldt det festlige kostumer, dans, politiske budskaber og ikke mest vilde outfits. I dag var der karneval i den lidt større by, Parjini. Efter en vild nat i går skulle vi heldigvis ikke stå op kl. 7 til yoga, men kunne sove helt til kl. 10. Dette betød desværre, at jeg lige missede morgenmad, da er det lækkert med en saftig, dog med en del kerner, vandmelon, man kan gøre i brug.
Da vi endelig havde fået tøj på, vasket tøj og alle de andre småting, der lige skulle gøres, gik vi ned til Majorda, den lille landsby, vi bor i, for at tage bussen indtil ”Old Goa”. En to timers (bjerg)tur med skift undervejs samt en masse hårde stop. Der var her, jeg fortrød, man ikke havde spist en lidt mere robust morgenmad. Da vi endelig, langt og længe, nåede til Old Goa var det første syn, der mødte os skræmmende og kedeligt. Ikke noget, der er værd at skrive hjem om og som aldrig kunne blive ”must see” i LONELY PLANET. Vi fandt et kort og det ledte os op af en anden retning, der også var mere interessant, pæn og spændende. To store katolske kirker prægede bylivet og den ene fik da også mulighed for at kigge ind i, meget pænt! Dog knurrede vores maver kraftigt og efter sådan en slags bustur, var det lækkert lige at kunne slå sig ned og spise noget smagfuldt mad. FANTASTIC FANTASTIC!
Vi tog bussen videre til Parjini, et valg vi langtfra fortrød. I byen var der nemlig karneval (hvilket vi også vidste) og til en indisk karneval i Goa går det ikke stille for sig. Det var utroligt, hvad disse mennesker kunne have på af tøj, kostumer og hvilken dejlig stemning, som bredte sig ligesom ringe i vand. Musikken spillede højt, folk dansede med hofterne og store banner hang ned af bilerne med budskab, som SAFE SEX, SAVE THE BEACHES OF GOA, SAVE THE WOLRD osv. Tænk, at inder også kan give slip fra deres (katolske) strenge opførelse og virkelig give den gas.
Nu er nogle af os kommet hjem igen, har siddet og spist, slappet af og hygget og nu kan mine øjne ikke længere holdes åbne, godnat!
- comments
Vibeke Det ser flot ud - har du fikset billederne? Dem glæder vi os til at se flere af. Er det virkelig sådan at hovedparten af Goas befolkning er katolikker? kh Vibeke