Paa forhaand undskyld, hvis der er for mange engelske ord i de kommende indlaeg. Vi kan ikke laengere skelne mellem dansk og engelsk (og thai). Vi har laert en masse thaiord og snakker det snart flydende.
For ikke at goere nogle moedre unoedigt urolige, skrev vi ikke hele historien igaar. Vi havde faaet at vide, at det ikke var muligt at besoege stammelandsbyerne paa egen haand, hvilket vi var ret nede over. Da vi sad paa en cafe, saa vi to rare thaier ved det naeste bord, som vi faldt i snak med, da de vidste noget om stammefolkene og om, hvordan man kunne komme derop. Vi spurgte lidt henkastet og lidt for sjov, om de ikke kunne tage med os som vores guider - og det ville de gerne. Saa i dag moedtes vi med dem (Ton og Bang) og koerte med dem op paa et meget hoejt bjerg, hvor vi saa folket Hmong. Der var laekkert vejr deroppe, selvom der hang en let dis hen over bjergene. Hmong-boernene var rigtig fint udsmykkede og vi overvejede at koebe en dragt til os selv, men vi har vidst ikke plads i vores tasker.
Da vi kom tilbage fra den lille udflugt, lagde vi os op paa vores laekre tagterasse og solede os, indtil vi blev sultne efter spaghetti og gik ud for at spise. Vi spenderede rigtigt paa aftensmaden (hele 88 kr. i alt) med spaghetti carbonara, vand, friske frugtdrikke og tiramisu til dessert. Laekkert og slet ikke thai-agtigt. Det traengte vi til efter nudler og ris og nudler og ris.