"Foedselsdag, foedselsdag, Mathilde hun har foedselsdag i dag..." sang lille Judith for Mathilde i bussen mod Perhentian Islands. Bussen blev foert "med sikker haand" af en kinesisk chauffoer, som vi er ret sikre paa, havde en skjult identitet som ninja. Det gik vildt for sig af mange lange snoede veje gennem bjergene. Efter vilde overhalinger og megen tid i den forkerte vognbane fik vi en tiltraengt pause, hvor vi spiste foedselsdags-roti canai. En slags pandekage med karrysovs til. Med fortsat koeresyge koerte vi videre mod den lille havneby, hvorfra vi tog en speedbaad til Perhentian Kecil, den lille af de to oeer.
Netop ankommet til oeen saa vi en kaempe komodovaran kravle dovent afsted. Herefter fik vi en hytte 100 m fra stranden i den begyndende jungle. Vi tog ned paa stranden og badede i det azurblaa hav og laa derefter og noed eftermiddagssolen paa den hvide sandstrand.
Om aftenen fik vi kaempe jordbaershakes, pandekager med is, banan og chokoladesovs og et par staerke drinks.