Vi kom lidt sent ud af doeren, fandt vores soede guide Joe og begav os op ad de mange stejle trapper og stenede stier. Paa vej op til sove-basen skulle vi passere 7 sheltere, men allerede ved det foerste doejede Mathilde med svimmelhed pga. den tynde luft. Vi fortsatte i et langsommere tempo og holdt mange pauser undervejs, saa vi kunne vaenne os til det lavere iltindhold. 2,5 km fra sove-basen fik Mathilde det virkelig daarligt, men vi besluttede sammen med Joe, at det var bedre at fortsaette til sove-basen end at vende om og tage de 3,5 km ned igen. Saa efter endnu et par timer ankom vi til det sted, hvor vi skulle sove, og hvor der ventede os en buffet. Efter aftensmaden lagde vi os til at sove allerede kl. 19, for afgang mod bjergets top ville vaere kl. 2:30 om natten. Saa maatte vi se, om Mathilde havde faaet det bedre ovenpaa noget soevn.