Hej søde familie og venner.

Undskyld forsinkelsen, men varmen gør det svært at overskue netcafé og mailskrivning. Den hvide sandstrand og det tyrkisblå hav trækker ligesom bare mere i mig… Da vi kom til Mexico var det omkring 25 grader, og vi frøs faktisk lidt, fordi det havde været så varmt i Costa Rica. Men den sidste måneds tid er temperaturen steget med 10-15 grader, så nu ligger den på min 35 grader hver dag igen. Aah!

Vi har booket tid til skydiving i næste uge efter skole. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi flyver 3,2 km op og springer så ud over åbent hav og lander på stranden efter ca. ti minutters blafren rundt i luften i faldskærm. Wup Wup!

I vores friuge fløj vi med et lille bitte møgfly til Cuba - man skulle dukke sig for ikke at slå hovedet mod døren når man gik ind. Sæderne var sådan nogle slå op og ned-nogen med yderst dårlig komfort. Og instrumentbrættet over os var med gammeldags samtaleanlæg til stewardesserne. Aircondition kom fra siderne af flyet og lignede mest af alt bare røg og ildebrand i flyet. Og udover det kom al information udelukkende på spansk - inkl. instrukser omkring sikkerheden! Heldigvis forløb flyveturen uden problemer, og vi landede sikkert i Havana en time efter.

I lufthavnen fandt vi en ung fyr, der tog os med til Havana by og fik os indlogeret på cubanske homestays. Udefra lignede bygningen mest en gang faldefærdigt møg, og på gangene indeni lugtede der af tis, og der var tremmer for dørene som i et fængsel. Men selve lejlighederne var rigtig hyggelige. Det er privatejede lejligheder, og man bor så bare på et værelse hos en familie. Jeg boede hos en kvindelig læge på fjerde sal sammen med fem andre. Vi sov ovenpå og havde eget badeværelse, og nedenunder boede hun så selv og havde køkken og stue osv. Man må gerne selv lave mad i køkkenet, eller man kan betale dem for at lave mad til en. Generelt siger man, at maden på Cuba er virkelig ringe, og at de bedste måltider fås hos de lokale selv, og det kan jeg vist godt skrive under på!

Den første aften var vi dog på restaurant med ham vores gut fra lufthavnen, der ikke rigtig syntes at ville forlade os igen. Her mødte vi en anden cool fyr fra det hus, vi boede i. Hansel hed han. Han boede en time fra Havana, man opholdt sig rigtig meget i byen, hvor han kunne bo hos sin tante og ses med sine venner. Gennemsnitslønnen ligger på ca. 50 pesos (kursen svarer ca. til US dollars). Hansel selv tjente ca. 20 pesos om måneden og havde ikke rigtig råd til mad. Så han spiste typisk kun et måltid om dagen, og så brugte han resten af sine penge på sprut. Senere på ugen mødte vi to cubanske fyre, og den ene sagde, at cubanere måske virker glade og lykkelige, men i virkeligheden drikker de hver dag for at holde livet ud.

Cubas historie er også helt utrolig. Vi besøgte mange museer og læste om revolutionen, og Hansel fortalte om de underligste love, der gælder den dag i dag. I korte træk sad diktator Batista på magten, indtil han flygtede i 1958. Revolutionen med Fidel Castro i spidsen begyndte med et angreb mod Batista d. 26. juli 1953 og fortsatte frem til, Castro blev udnævnt til leder d. 1. januar 1959, og han sidder her så endnu.

Cuba er virkelig bare 40 år bagud med alting og minder om det DDR, man læste om i historiebøgerne i skolen. Der er faldefærdige huse overalt, og el-ledningerne hænger så lavt, at man skal dukke hovedet, når man sidder på taget af busserne. Mange områder ser meget slummede ud, men omvendt er der også nye store, firkantede og kedelige boligblokke. Skraldet ligger overalt, og der lugter af tis og af kloak. Men der er alligevel en fantastisk stemning med musik, salsarytmer og mindre gader med maleributikker og flot kunst på husvæggene. Folk hænger bare ud på gaden, hvor vi mødes i døråbninger; spiller bold; vasker op osv. På gaderne kører gamle veteranbiler frem og tilbage og oser byen til. De kører på benzin, 83 oktan.

De har importkvoter på de fleste varer, og det er især svært at få toiletpapir, så vi medbragte masser i vores tasker herfra Mexico. Men hvis man fx lånte toilettet hos de lokale, så man, at de brugte avispapir i stedet for. I supermarkederne var der også mange tomme hylder, eller også var der bare flere fag fyldt op med den samme madolie.

Landet er rigtig fattigt i dag, så befolkningen prøver at tjene penge på alt! Man tror, de er hjælpsomme, når de spørger, om vi har brug for hjælp til at finde vej, men nej, de forventer at få penge for det. De rige lever af at sælge stoffer eller olie, men man ser dem ikke, fordi de klæder sig som alle andre for ikke at blive opdaget selvfølgelig.

Vi snakkede meget om kommunismen, fordi mange af Cubas love og regler er så langt ude. Fx er det ulovligt for de lokale at købe og spise hummer selv, men de må gerne servere det for turisterne. Og så er det også ulovligt for befolkningen at snakke med turister, hvis de ikke er guider eller har andre professionelle grunde til at omgås os. Hansel ville fx blive anholdt for at gå sammen med os tolv piger, så han måtte spille kærester med en af os. I virkeligheden er kommunismen en smuk idé, men helt ærligt så fungerer den bare ikke i praksis!

Fidel Castro havde jo nogle smukke tanker og ambitioner for landet. Men han har bare truffet nogle dumme beslutninger - bl.a. i forhold til USA, som har gjort ham upopulær. Der var fx mange analfabeter og arbejdsløse, da han kom til, og det var bl.a. det, han ville gøre oprør imod med revolutionen. I dag har han så oprettet et skolesystem, hvor alle går i skole. Alle tidligere militærbaser er lavet om til skoler. Og så går han meget op i sundhed, og sundhedssystemerne er rigtig gode, når man tænker på forholdene i Cuba i øvrigt. Han har kæmpet en hård kamp mod narko, men det er svært. Mht. de arbejdsløse, så er der så godt som ingen ledige. De fleste arbejder enten med turisme eller med restaurering. Der er altid noget, der skal laves og repareres, fordi de ikke bygger nyt.

Vi brugte de første tre dage i Havana. Byen er delt ind i tre dele, så vi tog en del hver dag. Den første dag tog vi med bus rundt i byen for at danne os et indtryk af det hele. Vi sluttede ruten ved Enerst Hemmingways hus, der ligner et ægte lille hus på prærien. Her fandt han eftersigende inspiration til nogle af hans mest berømte bøger. Hemmingway elskede Cuba og støttede Fidel Castro, så da han døde, donerede hans kone huset med alle dets møbler, bøger osv. til landet. Om aftenen var vi med Hansel til en stor koncert foran universitetet i byen. Det var nogle meget populære bands, og der var vildt mange mennesker samlet foran. Det var rigtig sjovt at prøve, og så mødte vi også et par af Hansels venner, der fortalte lidt om deres liv og forhold til Cuba. De var rigtig søde.

Den anden dag besøgte vi den gamle bydel, som er den, jeg bedst kunne lide af de tre. Den var så charmerende. Vi brugte hele formiddagen på bare at gå rundt i gaderne og kigge på souvenirs og kunst, og så spiste vi frokost foran en gammel katedral til levende musik. På vej hjem stødte vi ind i nogle fulde fyre fra Holland, som inviterede os på en øl på en lille bar, de sad på. Det lignede bare en gammel garage - Med musikanlæg bag på en gammel hestevogn, et tilfældigt opstillet bord-bænke sæt, og et par mørke cubanske fyre, der fjollede og sang lidt i en skrattende mikrofon. Men det var vildt hyggeligt, og så mødte vi en lille cubansk dame, der kom hen til os og fortalte, at hun blev 50 år den dag, og så klappede vi lidt og sang hende en fødselsdagssang. Hun var sådan lidt skrap og beordrede os til at danse salsa med hende, men hun var også ret sjov.

Den sidste del af Havana er den nye bydel, men den var så kedelig og ucharmerende, at vi droppede den og tog med cykeltaxaer til en park, hvor vi spiste frokost og bare hyggede os. Om aftenen tog vi bussen syd på til Santiago de Cuba, der ligger 12 timer fra Havana. Santiago er kendt som revolutionens og historiens by, fordi det er her Fidel Castro er vokset op og har gået i skole og her revolutionen for alvor begyndte siden hen. Vi så museer og militærbaser fra den tid, og de bevarede skudhuller i væggene vidnede om, at det ikke gik stille for sig. Egentlig var det meningen, at vi ville have set Guantanamo, men den er lukket for turister, og i øjeblikket er der skyderier omkring basen, så det var desværre ikke muligt. I stedet brugte vi tiden på at lære salsa hos en lille lækker mørk dame med strutmås og en mere cool gangsterlignende mand med spidse, hvide sko. Efter nogle svedige timer i deres lille stue tog vi videre til en lille bar, der hed Casa de la Musica, hvor livebands spiller salsamusik hver aften. Det var for det første et fantastisk godt band, der var på den aften, men hold op hvor kunne de lokale også bare ryste røv. Vi sad bare 12 piger på række helt forgabte i vanvittige trin og lod det gode humør smitte.

Den næste dag besøgte vi en lille fiskerø med godt 850 mennesker. Generelt er det svært at være i fred herover med det lyse hår. Det er ikke, fordi man bliver utryg, men det er bare enormt irriterende, at der hele tiden bliver råbt efter én. Men på den lille ø kunne vi gå helt stille og roligt og snakke med befolkningen og lege med børnene. Vi besøgte bl.a. en lille skole og fik deres adresse, så vi kan sende dem billeder af danske skoler og breve, når vi kommer hjem. Vi mødte en mand, der gerne ville vise os rundt på øen og fortælle os om livet der. Hans søster er engelsklære i Tyskland, så han var forholdsvis god til engelsk og elskede, når han kunne få lov at tale det med nogen. Så det var en win-win.

Så tog vi videre til Trinidad, hvor uret ifølge guidebøgerne gik i stå i midten af 1800tallet. Der var sådan en rigtig landsbyagtig stemning med de små gader med brosten og husene, der lå helt skæve og tætte. Den ligger helt ud til vandet, så efter nogle lange dage med mange indtryk, rev vi en dag ud af kalenderen og tog på stranden hele dagen.

Den næste dag gik vi lidt rundt i den lille by og besøgte bl.a. markedet, der bestod af en masse små boder ned ad de snoede gader. Det var virkelig, virkelig varmt den dag, så efter en hurtig frokost på en hyggelig lille restaurant, måtte vi overgive os og tage på stranden igen. Og så havde vi bare endnu en fantastisk dag, hvor vi hyggede os og slappede af, lige til tiden løb fra os, og solen gik ned over havet. Jeg husker det som en helt uforglemmelig dag, fordi det bare var så dejligt at ligge der i sandet helt ubekymret og med verden i sin hule hånd.

Vi boede på homestays alle steder på Cuba, så for nemmest at finde plads til os alle, delte vi os ind i tre små grupper a fire piger. De tre piger, jeg boede med, og jeg havde en virkelig god, social oplevelse den dag på stranden, hvor vi havde en lang filosofisk snak om os selv og livets store emner, og hvor jeg virkelig følte, jeg kunne åbne op og vise mit inderste og dybeste. Jeg følte mig virkelig bare hjemme, selvom jeg lå der på stranden på den anden side af jorden. Det hele var bare så autentisk. Tænk bare at blive lukket ind i et fremmed hjem og så bare bo og leve med en familie. Jeg tog mig selv i at skulle til at sige, "hvad mon mor har lavet til os, når vi kommer hjem i aften?"

Om aftenen mødtes vi alle tolv på Trinidads version af Casa de la Musica, hvor vi hørte mere livemusik under åben himmel. Vi havde mødt en svensker dagen før, som skulle rejse alene rundt på Cuba i to måneder. Ham mødtes vi med, og så tog han os med til et diskotek, der var lavet nede i en underjordisk grotte. Det var vildt sjovt, og vi mødte mange andre unge, som vi fik snakket rejseoplevelser med. Og så dansede vi ellers bare amok: Salsatrin, ryste ballerne, uka-uka-fjolledans med sjove lyde og store bevægelser - you name it, vi styrede det dansegulv, og sveden piblede af os. Men det var godt nok sjovt. Til sidst måtte vi dog kapitulere og vende snuden hjemad. Vores mor så helt stolt ud i øjnene, da hun åbnede døren for os der lidt over to om natten. Da vi gik efter aftensmaden, havde hun nemlig sagt, at vi ikke skulle tænke på, hvad tid vi kom hjem. Vi skulle bare drikke noget rom og danse hele natten. J

Og så var ugen desværre ved at være gået. Dagen efter tog vi bussen tilbage til Havana. Vi havde så eftermiddagen til bare at gå rundt og se det sidste af byen, og om aftenen mødtes vi så alle sammen på en hyggelig restaurant og spiste god mad og drak varm kakao. Efter det tog vi ud til Havanas ældste og fineste hotel, der er kendt for sine fantastiske mojito'er. Her evaluerede vi ugen over den største cubanske cigar, vi kunne finde og gjorde os selv vældigt bemærket af det ældre selskab, der sad i stolene ved siden af. De synes, vi var ret sjove og spurgte meget interesseret ind til vores tur. Det var skønt. Cuba var det fede pis, som Conny, vores kommunikations lære, ville have sagt det!

Nu er vi så tilbage i Playa igen og lige startet på det sidste undervisningsforløb med Inge, der omhandler projektstyring og teambuilding. Vi er delt ind i teams, og vi skiftes så til at styre den første time hver dag, hvor man skal lave teambuildingsøvelser ud fra et givent tema. Jeg var på den anden dag og havde om kreativitet. Vi lavede en masse udfordrende, sjove samarbejdsøvelser, der krævede, at alle skulle tænke lidt ud over det sædvanlige for at løse opgaverne. Resten af tiden laver vi projekt. Inge lærer os, hvordan et projekt er bygget op fra idétænkning til færdigt projekt. I min gruppe har vi tænkt os at lave en artikel om Playa del Carmen set fra både turisternes og de lokales side. Vi vil gerne vide, hvordan turismen påvirker de lokales liv, så vi skal rigtig ud og bruge vores spanskkundskaber.

Så det går vi i gang med på mandag. I weekenden er vi fem piger, der tager et smut til Guatemala for at se nogle flere mayaruiner. Og så skulle der være et sted så smukt som intet andet midt i landet også med bjerge, søer og underjordiske grotter. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det skulle være et fantastisk land, så det vil jeg selvfølgelig ikke gå glip af!

I aften er der temafest her på hotellet. To af pigerne fra holdet har fødselsdag, så vi mødtes kl. ti i morges og spiste hjemmebragt brunch på taget, og så er der så fest i aften. Vi skal alle være tegneseriefiguerer, og jeg skal være en del af bjørnebanden. Og i morgen skal vi til et kæmpe stort vandland bygget op omkring en fjord hele dagen og bare bade og have det sjovt med hinanden.

Hav det rigtig godt og vær gode ved hinanden. Vi ses rigtig snart.
Kærlige tanker fra Mathilde