Hey Danmark!!

Saa kommer der altsaa lige endnu en blog alligevel. Havde besluttet mig for, at jeg ville vente med det sidste til de sidste dage i Rio, men saa blev der lige pludselig taget en frygtelig masse billeder - og saa skulle der da lige en blog til ogsaa ;) Vi har simpelthen oplevet saa meget her i Argentina og det ville heller ikke vaere helt fair, hvis ikke det skulle beskrives for sig selv. Vi sidder lige nu paa en internetcafé i Puerto Iguazu efter at have besoegt de beroemte og smukke vandfald (mere om dem laengere nede!). Vandfaldene markere ogsaa det sidste vi kommer til at opleve her i det helt fantastiske Argentina (som i oevrigt er et must-see land for alle!). Landet kan simpelthen ikke beskrives med faa ord - og vi har ikke engang set det der skulle vaere det smukkeste - nemlig det sydlige Patagonien!

Naa, men for at starte fra en ende af; saa forlod vi Buenos Aires den aften, hvor Nadia havde faaet stjaalet sin lille rygsaek og efter en lang men behagelig og god tur, ankom vi til Mendoza - Sydamerikas vinhovedstad! I har sikkert ogsaa hoert eller laest byens navn, da rigtig meget vin vi drikker derhjemme kommer her fra. For lige hurtigt at beskrive hvordan saadanne busture paa mellem 11 og 23 timer, saa kan det vel sammenlignes med en behagelig flyvetur - men mindst paa foerste klasse. Saederne er de mest behagelige du nogensinde har siddet i, de kan laegges naesten helt tilbage, der er fantastisk benplads (ja, det er noget jeg har styr paa, og behoever!) og der er, for det meste, god mad! Det var et lille sidespring, tilbage til Mendoza. Vi ankom soendag formiddag og fandt hurtig hen paa det lille hyggelige hostel der laa meget taet paa centrum. Dejligt at kunne slappe lidt af idag efter saadan en lang koeretur. Vi brugte dagen paa at gaa lidt rundt i byen og finde ud af, hvor alt var henne. Vi fik lokaliseret konsulatet som vi skulle bruge dagen efter i forbindelse med Nadias pasproblem! Vi booker ogsaa en halvdags-tur ud til to vingaarde (en moderne og en gammeldags) og en olivenfarm. Der var foerst afgang klokken 14:30, saa vi havde masser af tid til konsulatet bagefter. Resten af soendagen gik med spisning og afslapning - Nice! Naeste morgen var vi friske og hurtigt ude af fjerene (som om!) Vi sov vel til 9-10 tiden hvorefter det gik mod konsulatet. Vi finder her hurtigt ud af, at de meget hurtigt kan faa udstedt et provisorisk pas (noedpas) til Nadia, hun skal bare faa taget nogle pasbilleder. Dette faar hun gjort, men de kan foerst blive klar til dagen efter - ingen problem! Men herefter starter problemerne saa: Nadia faar snakket med den danske ambassade i Buenos Aires og spurgt om det kunne vaere et problem, hvis hun skal rejse igennem USA - JA, det kan det godt vaere. Selvom Nadia er EU-borger skal hun soege om visum. Vi taenker at dette kan da ikke vaere et stort problem, men det skulle det vise sig at vaere.

Vi kommer senere paa mandagen ud paa vores vintur, og faar (som billederne viser) forklaret om hvordan man laver vin, hvordan de transportere druerne, udvinder saften, skaber alkohollen og til sidst finder frem til den rigtige smag. En masse ord, der roeg en lille smulle ind ad det ene oere og ud af det andet! Sorry, det kan vaere jeg husker det igen naar jeg kommer hjem. Men vi taenker: Hvor er smagsproeverne? Selvom vin ikke lige er min favoritdrik, er det jo alkohol og det er altid sjovt. Men blev ogsaa det eneste skuffende ved denne tur. Vi fik fire skoldede bundskrabere af smagsproever, og saa var der ellers ikke mere til leveren! Det var den ked af :( Ej, det var selvfoelgelig rigtig hyggeligt og vi fik snakket lidt med en finsk gruppe der var hernede for at se deres ven blive gift i Chile. Derudover var det da ogsaa interessant at se vinen blive produceret (man ser det jo bare ikke rigtigt - det ligger i toenderne i 1/2 - 6 aar) og hvordan det blev fyldt paa flasker. Den store moderne vingaard vi var paa, hed Lopez og var familiejet gennem over 100 aar. Her var alt mekanisk og de ansatte skulle "bare" passe maskineriet. Paa den naeste gaard, ¿Cecchin?, var det hele oekologisk og foregik i lidt mere simple forhold. F.eks. var alle maerkaterne haandlavede! Til slut skulle vi paa olivenfarm - var lidt kedeligt. Vi saa oliventraerne og hoerte om, hvordan de knuser ALT for at udvinde olien - ja, selv stenen! Herefter var det hjem til vores hostel, en lille bid aftensmad og ellers senere til koejs. Om tirsdagen lavede vi ikke rigtig andet end at vandre rundt i den smukke by og nyde det gode vejr. Vi fik dog ogsaa bestilt en raftingtur til om onsdagen, som vi haabede ville vaere lidt vildere end den i Ecuador. Nadia fik sit "noedpas", som egentlig bare er et stykke papir hun selv har udfyldt, med oplysninger og et stempel fra konsulatet - saa foeler man sig pludselig lidt sig over sit "rigtige" pas ;)

Onsdagen kom saa og med den, ogsaa rafting. Vi skulle koere i cirka halvanden time for at naa ud til vores startsted. Her var ekstremt idyllisk som det ogsaa ses paa billederne. Der laa en lille cafe/bar med tilhoerende swimmingpool, hvor vi kunne slappe af efter raftingen (og blive lidt roede af solen!), da vi havde tre timers ventetid efterfoelgende. Vi faar hoppet i alt vores udstyr: Vaaddragt, troeje, redningsvest og hjelm og skal saa bare lige koere 15 minutter op til der, hvor vi starter fra. Vi bliver her inddelt i to hold. Da alle var to og to blev vi seks i vores baad, og fire i den anden. Derudover var der en guide i hver af dem. Det begynder stille og roligt, men efter lidt tid, hvor vi har vaeret nede og sidde i baaden flere gange for ikke at falde ud, begynder vi at fornemme at det her er en del sjovere og vildere end i Ecuador! Det var virkeligt vildt hele vejen og et par gange var man da paa vej ud over. Det skete dog ikke, men halvvejs igennem beder vores guide os om at rejse os op. Vandet var godt nok ikke saa vildt igen lige der, men vi kigger alle paa hinanden og taenker; hvad sker der nu? Vi rejser os op og tager fat i sidemanden. Derfefter faar vi kravlet op paa kanten af gummibaaden og skal staa og give slip med foerst den ene og saa den anden arm. Heldigvis roeg ingen i vandet (det var sindsygt koldt!) og vi kunne saette os igen og ro den sidste vej hjem! Vi kom tilbage, fik det vaade toej af og lagt os i badetoej ved poolen. Da vejret var forholdsvis koeligt, men skyfrit, maerkede vi ikke faren for at blive forbraendte. Jeg selv blev ikke saa slemt forbraendt, men Nadia hiver stadig store hudflager af - hun skaller som en slange der skifter ham! Hjem igen til Mendoza, og saa gik torsdagen ellers bare lidt med at vente paa, at vi skulle med bussen om aftenen til Cordoba.

Saa ankom vi fredag efter endnu en lang, men god bustur. Vi vidste paa forhaand ikke rigtig, hvad opholdet her skulle gaa med - maaske lidt afslapning efter nogle oplevelsesrige dage. Vi vidste dog at der nok enten var eller ville komme et brev hjemmefra, eftersom jeg har faaet trukket nogle penge fra min konto, og mit kort derfor var blevet spaerret. Det var saa meningen at det skulle modtages i Cordoba, men selvom vi blev der to ekstra overnatninger kom det aldrig. Vi lavede egentlig ikke saa meget der er vaerd at fortaelle om i Cordoba. Vi fik set byen, der var meget smuk og livlig og vi fik ordnet alt med Nadias pasproblemer. For det foerste skal det naevnes at en af grundende til at vi synes saa godt om Argentina, er pga. deres meget smukke byer. Modsat Ecuador og Peru, hvor man virkelig kan se fattigdommen i bybilledet; det kan vaere der er beskidt, daarlige veje, faldefaerdige huse osv. Her i Argentina har alt vaeret lige modsat (bortset fra Puerto Iguazu): Rent, paent, smukt, mange groenne traeer, beplantning generelt er smuk, vejene er gode og vi har saa ogsaa vaeret mega heldige med vejret! Cordoba (en by paa 1,2 mil.) var ogsaa efter disse kriterier og der var ovenikoebet ogsaa mange gaagader! Rigtig laekkert at tiden her bare gik med afslapning, spisning og ordning af diverse problemer. Udover dette, naaede jeg da ogsaa lige at faa spillet lidt 4-a-side fodbold med besaetningen paa hostellet. De havde lejet en indhegnet bane i en time fra 24:30-01:30 og fik endelig lidt afloeb fra trangen til fodbold. Det gik vel nogenlunde, men jeg fik lige maerket at formen godt nok ikke er god ;) Problemerne med Nadias pas endte saaledes: Hun skulle bruge en tid hos en amerikansk ambassade i god nok tid til at faa et visum -> det kunne hun ikke! Derfor var eneste loesning at booke nye flybilletter. Heldigvis var de ikke verdens dyreste, men de andre kan ikke refunderes og vi kommer desvaerre ikke hjem sammen. Nadia tager nu hjem fra Rio de Janeiro den 2. december istedet for den 3. sammen med mig og er saa allerede hjemme dagen efter (flyver over Portugal istedet!). Torsdag aften skulle vi saa fra Cordoba mod Salta.

Igen efter en god tur ankom vi til Salta fredag morgen og skulle vaere her i to overnatninger. Hostellet var det hyggeligste vi endnu har vaeret paa, og vi bestilte paa foerstedagen en 15-timers tur til om loerdagen og mit Bungee Jump til om soendagen, inden turen til Puerto Iguazu. Vi fik taget os en dejlig "morfar" paa tre-fire timer inden vi gik hen for at faa os lidt aftensmad. Som det foerste sted vi selv har oplevet var denne inkluderet og bestod foerste aften af hjemmelavede pizzaer! Vi blev herefter haengende og fik et par oel. Naar man taenker paa at vi skulle op klokken 6:00 og paa en 15-timerstur var det ikke helt smart foerst at gaa i seng klokken 2:30. Men det var hyggeligt og vi kan jo sove naar vi bliver gamle! Vi skulle naeste dag med en bus fra vores hostel, kun med beboere derfra - fedt nok. Fik snakket en del med tre amerikanere, Ryan, Jessie og Erin, en hollaender, Caroline, og en italiener, uden navn! Det var en fantastisk tur med en rigtig god guide, Fernando. Vi fik fortalt om og vist de smukke flerfarvede bjerge, som skyldes forskellige mineraler, saasom magnesium og sulfitter. Vi gjorde hen paa formiddagen ogsaa stop i en lille by, hvor der laa et museum. Her fik vi set lidt lokale udstillinger samt en mumie (se billeder) og forskellige doede dyr - alt sammen interessant. Efter en laaaang koeretur kom vi saa endelig til de laenge ventede Salt Flats eller saltoerkenen. Det var helt vildt at se. Aldrig har vi oplevet noget saa goldt og tomt. Der kunne ingen planter vokse og da vi skulle holde ind og hoere lidt om stedet og se saltkarrene, fandt vi ud af, at der ca. 20-30 cm. under os var vand. Lidt skraemmende efter som vi hoppede rundt derude. Vi fik, som i kan se, ogsaa taget nogle rigtig sjove billeder, som lod sig goere da der ingen konturer er til at bedoemme afstande.

Efter turen kom vi tilbage til vores hostel og vi havde allerede meldt os paa aftenens BBQ, hvor der blev lovet live music, masser af koed og efterfoelgende bytur! Det hele blev overholdt! Vi kom lidt for sent, men fandt lige to pladser i den ene ende. Det viste sig at vaere et godt valg af bord. Vi faldt lige med det samme i snak med dem alle sammen. Vi sad sammen med et par svenske fyre fra Stockholm, Karl (Kalle) og Jacob, en irer, som vi bare kalder Rudy, da jeg hverken ved eller vil forsoege at stave og udtale hans rigtige navn, en walisisk pige ved navn Shawn og en hollandsk pige der hed Rosa. Vi snakkede godt sammen hele aftenen og fandt hurtigt ud af at selvfoelgelig skulle vi da i byen! Vi havde ellers vaeret lidt moerbankede efter den lange dag. Der blev drukket taet og humoeret gik hoejt. Vi fik koed, der var musik og tango og ved 1-tiden skulle vi saa paa diskotek. Inden diskoteket aabnede var det dog tid til en bar, hvor der roeg lidt shots og oel ned. Jaa, lidt smaaberuset blev man mildest talt hurtigt ;) Inden laenge kom der saa en og sagde til os at det var tid til disko. Vi fik bakset os derover og her vaagnede isaer Nadia og Rosa op. De gav den gas paa dansegulvet som om de aldrig havde danset foer! Der blev danset en del og vi moedte ogsaa Ryan, Jenni og Erin (amerikanerne) samt en flok australske fyre her, og vi dansede vel indtil klokken var 5-6 om morgenen. Igen et smart valg eftersom vi skulle vaere klar og have pakket klokken 9:00. Vi var hjemme og jeg fik taget mig et bad - ingen grund til at gaa i seng jo. Efter badet fik jeg saa lidt uheldig lagt mig, og da Nadia allerede sov, kom vi lidt for sent op. Saadan foregik morgenen: Jeg vaagner ved at Nadia ser meget stresset ud spoerger om jeg ved hvad klokken er!? Nej, det goer stadig bagstive Mathias jo ikke! Den er saamaend 9:10 og damen der skal hente os til Bungee Jump sidder derude og venter. Aldrig har jeg pakket saa hurtigt! Alt blev smidt i tasken, og jeg fik taget en slurk mundskyl! Saa var vi koereklar og ingen sure miner - vi er jo stadig i Sydamerika ;) Vi koerer saa en tur paa ca. halvanden time gennem det flotteste landskab nogensinde. Det var ren idyl og vi ankommer saa til broen jeg skal springe fra. Rimelig hurtigt faar jeg gjort alt klar og udstyret paa. Inden jeg saa ved af det, staar jeg deroppe og Nadia filmer mig (ligger snart paa facebook). Jeg springer og foeler igen igen (som swingjumpet i Ecuador) det stoerste kick i mit liv. Foelelsen af bare at kaste sig ud og stole paa det hele holder er helt faenomenal! Det hele gaar fint og vi bliver koert tilbage til Salta til en velfortjent og tiltraengt frokost! Vi faar sagt farvel til de svenske fyre inden vi saa tager ud til busterminalen for at naa vores bus til Puerto Iguazu. I terminalen moeder vi saa ogsaa de to amerikanske piger som vi saa ogsaa faar sagt farvel til inden vi sidder i bussen med en 23-timers tur foran os!

Man kunne tro at dette ville blive en lang og traettende tur, men den blev faktisk rigtig god. Pga at vi ingen soevn fik natten foer, lykkedes det os begge at sove ca. 12 timer, saa pludselig var den ikke saa lang alligevel. Vi ankom saa igaar eftermiddags til byen her, og det er da endnu et af jordens roevhuller (saa en del i Ecuador og Peru). Havde det ikke vaeret for vandfaldene havde vi i hvert fald ikke befundet os her. Tiden igaar gik saa med at besvare emails og ellers lige tjekke op paa alt, nu hvor vi havde tiden til det. Idag, tirsdag, har vi saa vaeret ude og se de helt fantastiske vandfald. Aldrig har jeg set lignende (og synes efterhaanden jeg har set en del) Vi vandrede rundt inde i en jungle, hoerte fugle/dyre-lyde, saa varaner, masser af sommerfugle og andre saere dyr. Udover at skoven og alt i den var fantastisk, tordner disse kaempemaessige og helt vildt imponerende vandfald saa frem. Jeg haaber man kan faa en ide af det fra billederne, for det er svaert at beskrive praecist, hvor van(d)vittigt det var ;) Helt sikkert en af de stoerste oplevelser hernede! Det er ubeskrieveligt naar man bare kan se smukke, brusende og skraemmede vandfald af en saadan stoerrelse, at man ikke fatter det, saa langt oejet raekker. Virkelig den mest perfekte afslutning vi kunne faa paa dette Argentina ophold!

Imorgen gaar turen saa til Sao Paolo og Brasilien, hvor vi er tidligt torsdag morgen. Derefter venter to uger i det forhaabentlig ligesaa skoenne land, inden Danmark igen kalder! Haaber I alle har det rigtig dejligt derhjemme. Glaeder mig til at komme hjem og se jer alle!

Hils omkring jer!

Mathias ;)