Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste opdatering inden vi vender snuden hjem mod Danmark igen søndag aften.
De sidste par dage har vi været på den lille ø Lembongang, på et meget hyggeligt lille resort lige ud til vandet. Der er ikke så meget at give sig til udover afslapning og solbadning. Så i går gik vi det meste af øen rundt og den tilstødende ø der er forbundet hertil med en gangbro. Der er nogle små landsbyer med lokalbefolkning og derudover små resorts spredt rundt om kysten. Det er hyggeligt at gå rundt og se hvordan de bor og hvordan deres køer og høns render rundt over det hele. De hilser alle sammen når man går forbi og børnene er meget begejstret. Der er mange gadehunde, som der egentlig har været de fleste steder, men på vores gåtur stødte vi på nogle knap så søde gadehunde, så det var det vildeste vildt vi så på vores vej. I dag har vi mest slappet af ved poolen med den skønne udsigt til havet, dog er det ikke den bedste badestrand her, så poolen er at foretrække. I morgen har vi booket en lille fisketur med en lokal som også har en lille kiosk. Så i morgen tidlig kl.5.45 bliver vi hentet af hans far, som er fisker, og så skal vi med ud og prøve at fange tun på den lokale måde, har ikke helt fanget hvad det vil sige, men det er ikke en fiskestang og det er heller ikke net, så nu må vi se. Vi er ihvertfald blevet lovet at vi skal fange en baby tun og den lille restaurant hvor vi bor har lovet de vil tilberede den. Søndag morgen sejler vi tilbage til Bali, hvor vi har det meste af dagen i kuta. Vi skal først flyve kl.22. Marie vil gerne prøve at surfe, så nu er det sidste chance, og kuta beach skulle være det bedste sted at lære det.
Vi ses snart.
Knus herfra
- comments