Svedigt, fugtigt og bagende hede. Det var hvad ramte mig i det sekund jeg stod af natbussen fra BA til Puerto Iguazu, som er en lille afslappet by knap 20 km fra Iguazu vandfaldene. Mange af de små gader er belagt med ujævne sten, smurt ind i rødbrunt jord fra omgivelserne. Området er meget frodigt, med masser af forskellige planter og træer samt små cikader, der synger på livet løs. Man kan godt fornemme, at man er kommet tæt på junglen.
Efter check-ind på mit hostel, tog jeg en taxi lidt udenfor byen til et dyrecenter kaldet Güirá Ora. Det fungerer som et rehabiliteringscenter for tilskadekomne dyr i området, som er blevet såret af f.eks. vejulykker og jægere. Her bliver de passet og plejet indtil de er klar til at blive sat ud i naturen igen. Som besøgende får man dog ikke lov til at se de dyr der er i rehabilitering, men man får en rundvisning rundt til nogle af de dyr, der har overlevet men ikke selv kan klare sig i naturen, og derfor må forblive i fangenskab. Det var en interessant tur, selvom jeg dog ikke forstod meget af hvad guiden sagde, da det kun foregik på spansk. Men vi fik vist en masse forskellige dyr, blandt andet; aber, fugle, skildpadder, ørne, store pumaagtige katte. Rundt omkring i træerne hang der de største og klammeste edderkopper jeg længe har set. Puha de var godt nok lidt ulækre at se på. De var ca. på størrelse med en håndflade (minus fingre). Alt i alt en sjov og interessant tur.

Dagen efter skulle jeg på en dagstur til den argentinske side af Iguazu vandfaldene. Jeg må ærligt indrømme at min oplevelse af vandfaldene, både den argentinske og brasilianske side, har været ganske forfærdelig. Ikke så meget pga. vandfaldene for de er utrolig flotte og fascinerende, men selve oplevelsen har været med blandede følelser. Den argentiske side var en dagstur booket gennem mit buspas med en tilhørende guide. Der var bare ikke særlig meget guide over ham. Vi fik stort set ingen info omkring vandfaldene samt natur og dyreliv omkring dem. Derudover så var hele turen meget stressende, fordi vi kun fik omkring 5-10 min ved hvert udsigtspunkt, og man skulle hele tiden følge med gruppen og guiden. Da der er sindsyg mange mennesker, der besøger denne park er der tit kø ved de forskellige udsigtspunkter, hvilket resulterede i at man var nødt til at skynde sig endnu mere med at tage billeder for at kunne følge med gruppen. Det var temmelig irriterende syntes jeg, for jeg kan godt lide at stå og beundre ting i et stykke tid, mens man bare lader tankerne køre rundt. Men det var totalt umuligt her, da jeg var nødt til at fokusere på at tage billeder så hurtigt som muligt, og så ellers stresse videre til næste sted. Jeg ville klart foretrække at gøre det på egen hånd en anden gang.
Ikke desto mindre var der stadig mange gode oplevelser på denne tur. Vi prøvede blandt andet at sejle med speedbåd ind under nogle af vandfaldene. Det var skide skægt! Man blev fuldstændig gennemblødt fra top til tå, og man kunne ingenting se, fordi vandet fossede ind i øjnene på en. Jeg havde selvfølgelig ikke lige tænkt på at tage mine sko af, så de var også fyldt med vand bagefter. Heldigvis havde jeg mine klipklappere i min rygsæk plus lidt skiftetøj.
Der var også en smule dyreliv at spotte. Jeg så et par fugle hist og her, samt tonsvis af flotte sommerfugle i et hav af forskellige former, størrelser og farver. Derudover vrimlede det med små vaskebjørne (eller i hvertfald ligner de lidt vaskebjørne, kan ikke huske hvad de rigtig hedder), som var nogle små tyveknægte hvad angik plasticposer med mad. Så man skulle lige passe på, at de ikke kom for tæt på. Jeg var også så heldig at spotte en lille sort abe, som bogstavelig talt sprang op i hovedet på mig. Jeg blev så forskrækket, at jeg desværre ikke nåede at fange et billede af den, inden den hoppede videre på gelænderet og ud i træerne igen.
På trods af de lidt trælse omstændigheder angående den guidede tur, så var stadig det hele værd at komme her. Vandfaldene er så kæmpe store og fascinerende, at man ikke må snyde sig selv for sådan et syn. Og hvis man er vild med regnbuer, så er det helt sikkert det rette sted, da næsten samtlige små som store vandfald indeholder en enkelt regnbue eller to.

Efter den guidede tur blev jeg sat af på den anden side i byen Foz do Iguacu, som altså tilhører Brasilien. Jeg blev sat af direkte på mit hostel om aftenen, hvilket gav anledning til en lille krise. For jeg havde ikke haft tid og mulighed for at veksle penge, så jeg havde absolut ingen reales (brasilianske penge), men masser af argentinske pesos. Jeg havde ikke engang penge til at tage bussen ind til centrum, for at veksle, hvor de i øvrigt også var lukket. Så jeg gik i gang med at spørge rundt omkring på hostellet, om der var nogen der skulle hen til argentinske side og havde lyst til at veksle med mig. Heldigvis var der to australiere, der skulle derover dagen efter, så jeg fik vekslet en smule til lige at klare mig de næste par dage.

Dagen efter tog jeg på egen hånd hen til den brasilianske side af vandfaldene. Det var nok den værste dag ever. Alt for mange mennesker, alt for lidt tid, alt for svedende varmt. Der var lange køer rundt omkring, og folk skubbede og maste for at komme til, så de kunne tage deres selfies. Jeg kunne slet ikke nyde udsigten ordentlig, og blev mere og mere irriteret jo flere mennesker jeg stødte ind i. Jeg ved da godt, at Iguazu vandfaldene er nr. 1 turistattraktion heromkring, men alligevel.. Det var slet ikke til at holde ud. Så jeg blev der ikke særlig længe, og desuden var jeg heller ikke ligeså imponeret over denne side, da jeg syntes den argentinske side er meget mere spændende. Men jeg var nu glad for at jeg har set begge sider, da de hver især har noget forskelligt at byde på. På den argentinske side kommer man helt tæt på, og der er væsentlig større chance for at se dyreliv. På den brasilianske side får man dog the grand overview over alle vandfaldene. Så man kan ligeså godt se dem begge, når nu man alligevel er der.

Om aftenen var det igen tid til natbus, denne gang mod byen Campo Grande, som bliver startpunktet for mit lille 6-dages adventure til Pantanal, hvor jeg forhåbentlig får rigtig meget dyreliv at se.