Dag 11: Vi havde en dejlig nat i Tahoe på den kæmpe store seng. Vi sov forholdsvis længe og stod op med friske øjne. Steffen havde skrevet i løbet af morgenen og overtalt os til at overraske Ann i løbet af fredagen hvilket betød en dag mindre i San Francisco og i stedet en tur ned af High Way 1. Det var vi ikke svære at overtale til, så det var kun det praktiske med bil og fly som gav usikkerheder. Vi kørte fra morgenstunden syd om lake Tahoe og fortsatte så vestpå mod hovedstaden i Californien, Sacramento. Først gennem bjerge med vandfald og derefter flade sletter med gul/orange sletter. Sacramento var der ikke meget grin ved. Vi kørte bare igennem. Derefter fortsatte vi mod Napa hvor vi ville ud og smage på noget lokalt vin. Vi kørte helt ind i Napa by hvor vi lurede midtbyen kort, men blev enige om at køre længere ud på landet hvor de lokale vinbønder holder til. Vi kørte ud i Napa Valley, og fandt et sted mellem Napa og Sonoma hvor der var dyrkning og smagning. Madonna estate tog godt imod os og det ny startede sted viste gerne frem af hvad de havde. Vi smagte 5 vine (Anders spyttede selvfølgelig ud;-) hihi) og var vilde med deres rosé og hvide chardonnay. Vi købte 4 flasker med hjem så dem derhjemme også kunne dele oplevelsen. Her på Madonna estate ringede vi også og forlængede billejen så vi kunne komme til LA fredag og overraske Ann. Det hele var i vinkel så nu var beslutningen taget.

Vores videre færd gik mod San Francisco ellernærmere bestemt nord siden lige inden Golden Gate Bridge. Vi kørte af på High Way 1 nord for at se tågen rulle over de lave bjerge og Muir Woods. En lille snørklet vej ledte os derned og selvom det vrimlede med mennesker fik vi hurtigt plads til bilen. Vi gik en længere tur på et par timer i parken og så de kæmpe mæssige redwoods. De var meget imponerende og der var en herlig stilhed på den sti vi havde valgt. Vi kunne til tider gå rundt helt selv uden turister. Dyr var der ikke mange af enkelte bitte små fugle og kæmpe sommerfugle, alle for hurtige og sky til at vi kunne fotografere dem. Desværre. Ovenpå den lækre tur i skoven som kun overlever på det vand som er i tågen fra haven kørte vi mod Golden Gate Bridge som er indgangen til storbyen. Vi ramte netop Rushhour og sad i kø gennem tunnelen inden broen. Vi fandt dog på et smart trick! Vi kørte fra lige inden broen for at se det hele fra nogle view points. Vi kørte op på Eagle point og havde nu fået fantastisk solskinsvejr. Både broen og San Francisco Skyline kunne vi se derfra. Det var et fantastisk sted. Små perlehøns kom også trillende ud af buskaset ogpilede over vejen.

På vejen ned gjorde vi endnu et par stop og beundrede broen. Blot for at nyde udsigten og slå tiden ihjel inden kl 17, hvor Rushhour og afgiften på broen ophører. Smart for så var det gratis og trafikken flød fint. Vi ramte San Francisco kort efter men havde et værre hyr med at finde hotellet. Kortet jeg havde printet havde en forkert placering af hotellet - også selvom kortet var fra hotellets egen side! Efter at køre forvirret rundt på de stejle, brede og stressende hader i SF i en time fik vi spurgt os vej frem til hotellet. Dog på en side gade hvorfra vi ikke kunne nå om foran. Jeg tjekkede os ind mens Anders ventede med bilen. Det gik let, men så kom næste udfordring: parkering! Det er nemlig umuligt i SF for alm dødelige. Hotellet havde heldigvis en p- service. Til 39$ plus tax pr. Nat!! Tilmed mente de at vi igen skulle ud i gaderne fordi de kun ville hente bilen ét bestemt sted. LIGE foran hotellet! :-S vi blev sure, men havde ingen anden mulighed end at makke ret. Vi bakkede bilen til og fik den afleveret! Langt om længe kunne vi komme på værelset hvilket var meget småt men i orden, rent og pænt. Nettet virkede og der var ikke for varmt.

Aftenen blev brugt på at gå tur ved Union Square og på at spise sushi på et hyggeligt japansk sted. Her var servicen heldigvis meget bedre:-)