Profile
Blog
Photos
Videos
Forår - hvor vi dog har ventet på det. Idag var det omkring 20 grader. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Måske er vi sprunget over foråret og direkte ind i sommeren. Praktfuldt vejr. Vejret har dog drillet. Maria har fået ondt i halsen og måtte blive hjemme idag. Iøvrigt sagde hun, da vi andre kom hjem, at det var varmere uden for huset end inde i det. Tankevækkende. Men Erik var på tur. Denne gang til Golanhøjderne.
Hermonbjerget kunne ses fra lang afstand. Det er snedækket, og det siges, at der er mere sne end normalt. Vi kørte op i Jordandalen og videre op i højderne. Her gjorde vi ophold ved en gammel syrisk stilling fra krigen i 67. Det var tankevækkende at se det. Der var fin udsigt til Kiriat Smonat - den største israelske by i dette område. Og det var tankevækkende, at syrerne før 67 fra stillingen kunne skyde ned i de omkringliggende kibutzer - og iøvrigt også gjorde det. Ligeledes kunne de også fra højderne ved Genezerat Sø skyde ned på fiskerbådene i søen, hvorfor fiskeriet før 67 var stærkt hæmmet.
Vi kørte videre op i højdedragene og gennem flere druserbyer. Her var der sne i vejkanten, og vi kørte siden op på et bjerg - Har Bental, der ligger tæt ved den demilitariserede zone op mod den syriske grænse. Fra toppen var der fin udsigt ind over Syrien, og det siges, at i klart vejr kan man se Damaskus derfra. Damaskus ligger kun 60 km. væk. Frokosten blev fortæret i sneen på bjergtoppen.
Videre gik det nu nedad igen, og sidste besøg idag var på en vingård. Vi fik set og forklaret, hvordan, der blev lavet vin. Og vi prøvesmagte også nogle af vinene. Israelerne laver faktisk en fremragende vin heroppe.
Her til aften sang vi salmen: "Nu går solen sin vej" på min foranledning, og derfor vil jeg nu sige, at "Nu er timen til stilhed, til bøn og til tanker, til ord, der har vægt, og som kræver et svar."
Go' nat. Sov godt.
- comments